mboost-dp1

KMD

Kommunerne ophæver delaftale med KMD efter langvarig forsinkelse

- Via DR -

Kommunernes it-fællesskab Kombit ophæver en del af kontrakten med it-leverandøren KMD. Det træk skyldes en langvarig forsinkelse på såkaldte støttesystemer til kommunerne, der nu ikke længere tror på, at KMD kan løse problemet.

Ifølge DR udtaler formand for Kommunernes Landsforening, Martin Damm:

‘Det er en helt rigtig beslutning af Kombit at trække en streg i sandet nu. Vi kan ikke blive ved med at se til, mens KMD’s levering af støttesystemerne bliver mere og mere forsinket.’

Martin Damm har tidligere beskyldt KMD for bevidst at forsinke leveringen af støttesystemer, som er nødvendige i forbindelse med udskiftning af kommunernes gamle og dyre it-systemer. Problemstillingen her ligger i, at KMD også er leverandør af de gamle it-løsninger, som der stadig tjenes penge på, så længe støttesystemer og siden hen nye it-systemer ikke er på plads.

Støttesystemerne er lige nu forsinket i 15,5 måneder. Kombit arbejder nu på at finde anden leverandører af støttesystemer.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login