mboost-dp1

gobike

København introducerer den interaktive bycykel til sommer

- Via Ingeniøren - , redigeret af Pernicious

Efter mange års brug har de tidligere bycykler i København været for slidte til at have på gaden, hvilket ville koste et trecifret millionbeløb af få på gaden igen. Dette har Københavns Kommune ikke ville investere så mange penge i, men et nyt initiativ fra Cykeldk og Gobike.dk har givet mulighed for nye interaktive cykler. Det specielle ved de nye cykler er en indbygget tablet på styret, som vil kunne lede brugeren rundt i byen med et interaktivt kort. Det skriver Ingeniøren.

Cyklen vil blandt andet blive finansieret af reklamer på skærmen fra de lokale butikker og klubber, så cyklen vil kunne give hints om de nærmeste butikker i området. Ud over at kunne bruge den nye tablet vil man også kunne reservere en cykel på forhånd, og få information om i hvilke områder man kan hente en cykel.

Cyklen er designet af det dansk/hollandske selskab Gobike med holdbarhed for øje. Ud over den slidstærke tablet, som er udviklet af århusianske Blue Line, vil cyklen have indbygget lys i stellet, alle olierede dele er placeret indvendigt, en el-hjælpemotor på nogle modeller og justerbar sadel.

Vil man prøve de nye cykler i København vil flere blive udsat denne sommer, mens omkring 1.200 vil komme løbende resten af året.





Gå til bund
Gravatar #1 - gramps
27. apr. 2013 11:52
Endelig! En cykel med kardan! Jeg forstår ikke hvorfor vi skal spises af med kæder når det er så ineffektivt.
Gravatar #2 - Cookiemann
27. apr. 2013 11:54
Var problemet ikke at der var nogen som stjal de andre cykler, og de endte i søerne eller havnene?, men som jeg kan forstå så skal man "leje" dem inde i en butik?
Gravatar #3 - nielsbuus
27. apr. 2013 12:01
Med mindre folk skal lægge et hæftigt depositum og låse dem forsvarligt, så forsvinder dem her også, fordi vi har en minoritet i samfundet der intet ansvar føler for noget som helst.
Gravatar #4 - Hack4Crack
27. apr. 2013 12:28
Overholder cykel lyset reglerne?

skal det ikke sidde på styret, istedet for på stellet, som virker bedre når man drejer?
Gravatar #5 - gramps
27. apr. 2013 12:35
#4
Ifølge Rådet for Sikker Trafik så skal lygten bare være fastgjort cyklen og lyse lige frem eller tilbage. Der er ingen krav om at lygten skal sidde på styret.

http://www.sikkertrafik.dk/Raad-og-viden/Paa-cykel...
Gravatar #6 - Exedor
27. apr. 2013 12:57
gramps (1) skrev:
Endelig! En cykel med kardan! Jeg forstår ikke hvorfor vi skal spises af med kæder når det er så ineffektivt.


Ineffektivt i forhold til kæde? har du en kilde på det?

Jeg har altid hørt at man med kardan får mindre vedligehold, men mere krafttab og højere vægt.
Gravatar #7 - benne
27. apr. 2013 15:35
Tablets er smarte, ingen tvivl om det, men er det ikke lidt tåbeligt at sætte dem på alt muligt, bare fordi?
Kortet er vel smart nok, hvis man ikke kender området.
Jeg cykler selv en del og folk har svært nok ved at orientere sig som det allerede er, er min observation. Så nu skal de sidde og glo ned i en tablet, istedet for at kigge lidt til siderne for at se hvilke butikker der er, eller hvor de er og hvad der foregår omkring dem (der kom sgu en lastbil!).

For helvede...
Gravatar #8 - ktg
27. apr. 2013 15:41
Exedor (6) skrev:
Jeg har altid hørt at man med kardan får mindre vedligehold, men mere krafttab og højere vægt.
Sandt sandt :) Der er mindre friktion i et kædetræk, en smule mere i bæltetræk og mest ved kardan. Der er så mindre vedligeholdelse ved kardan, en smule mere ved bæltetræk og mest ved kædetræk... plus at det kan svine. Sådan er det ihvertfald ved MC'er, så det gælder højst sandsynligt også ved de små umotoriserede cykler ;) Der er så også andre bagdele ved at have kardan fordi det er et langt mere stift system, men det er nok ikke relevant ved cykler.
Gravatar #9 - dk-hat
27. apr. 2013 19:30
Forstår ikke tablet løsningen.


Det gør den dyrere, mere udsat for hærværk og tyveri og alt andet lige giver det også en spørgsmål, opdateringer og i løbet af kort tid forældet hardware.

Var jeg ansat på kommunen, ville jeg argumenterer for en universal smartphone holder, og en gratis "KBH Bike" app.

Ved godt at de håber på at score kassen på at sælge reklamer, og det er det der er hele pointen med denne cykel.. men Københavns kommune, burde tænke mere på bruger oplevelse og pris for den der lejer.
Gravatar #10 - BrianB
28. apr. 2013 07:14
Jeg synes at bycyklen er en super ide, det er bare en skam at der findes så mange unge mennesker rundt omkring der har behov for at ødelægge ting. Et hammerslag på den tablet og den er sikkert ødelagt.

Angående kardantræk på cyklen, så har jeg af og til undret mig over hvorfor det ikke er mere udbredt, jeg synes jeg har alt for meget bøvl med mit kædetræk, hvor kæden skal smøres hver 3. uge, strammes fra tid til anden og udskiftes en gang om året. Men hvis det øget cyklens pris med 1000kr. og den bliver mindre effektiv, så er det jo nok en del af forklaringen.
Gravatar #11 - Chewy
28. apr. 2013 13:17
@ #9

Hvis KBHs kommune vil have noget at sige, kan de starte deres eget initiativ...
Men når de vælger at hoppe med på en allerede eksisterende løsning, så er det ret begrænset hvad de kan tillade sig at kræve...
Gravatar #12 - gramps
28. apr. 2013 14:29
#6, #8

I går ud fra at kæden, bæltet og kardanen er optimal. I den virkelige verden er din kæde ikke optimal. Der er rust, skidt, snavs og slid på både kæde og tandhjul. Det er sandt at den optimale kæde (som strammes på månedligt basis, smøres på ugentligt basis og renses på dagligt basis) giver en bedre kraftoverførsel med mindre tab - men hvem gør så meget ud af sin kæde? For langt, langt de fleste personer er kardanen et bedre valg, fordi en brugt kardan er så meget bedre end en brugt kæde.

Hvis kæden var bedst, hvorfor har en bil så kardan? I disse dage, hvor det gælder om at få så mange kilometer ud af en liter benzin som muligt ville man vel vælge kæden?

Min kilde er i øvrigt en fysiskprofessor fra SDU.
Gravatar #13 - zymes
28. apr. 2013 14:39
gramps (12) skrev:
Hvis kæden var bedst, hvorfor har en bil så kardan? I disse dage, hvor det gælder om at få så mange kilometer ud af en liter benzin som muligt ville man vel vælge kæden?


Fordi man også tænker på at man ikk gider skifte kæde til ?k for hver 10k km..
Gravatar #14 - Jakob Jakobsen
28. apr. 2013 14:58
gramps (12) skrev:
Hvis kæden var bedst, hvorfor har en bil så kardan? I disse dage, hvor det gælder om at få så mange kilometer ud af en liter benzin som muligt ville man vel vælge kæden?


Kædetræk er mere effektiv, men slides hurtigere og har mere vedligeholdelse end kardantræk.

Af samme grund, vil kardantræk være en fordel til disse bycykler, da de ikke skal serviceres så ofte.
Gravatar #15 - Montago.NET
28. apr. 2013 20:40
#12

En kardan aksel er dumt på cykel fordi der sker 2 stk ortogonale kraftoverførsler ( i en bil er der kun 1 ) ... Ved hver ortogonal overførsel mister du noget der ligner 10-20% energi hvilket er helt horribelt på en cykel.

Med en kæde har du ingen konvertering mellem vinkler, hvilket optimerer kraft overførslen...
Gravatar #16 - Jakob Jakobsen
29. apr. 2013 07:32
#15
10-20% er måske lidt ekstremt.
På motorcykler regner man med omkring 2-3% tab i en kæde og omkring 5% tab i en kardan.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login