mboost-dp1

CA Technologies

Klient-styring sparer penge med grøn it

- Via CA Technologies -

CA IT Client Manager er udvidet med analyser af miljøpåvirkningen, der har sparet en dansk kunde for at udlede 1.000 ton CO2 over tre år.

CA IT Client Manager r12.5 er seneste udgave af CA Technologies’ værktøj til at styre og administrere pc’er og applikationer. Programpakken indsamler automatisk information om både hardware og software på det netværk, hvor den kører.

De indsamlede data kan blandt andet bruges i en analyse af, hvor grøn virksomhedens it-installation er. Disse data kan så igen bruges til at ændre på indstillingerne i pc’erne fra centralt hold.

Konsulentfirmaet DevoTeam Consulting har oprettet en onlinetjeneste baseret på programmet, hvor deres kunder kan få vurderet miljøpåvirkningen.

“Vores første kunde har sparet 300.000 dollar (eller 1.000 ton kuldioxid) over tre år ved at ændre på strømindstillingerne for bare 3.000 pc’er,” siger Teddy Schou fra DevoTeam Consulting i en pressemeddelelse fra CA Technologies.

Mere virtuel
Nyt i r12.5 er forbedret indsamling af data om applikationer på virtuelle platforme såsom VMware ESX og Solaris Zones.

Applikationsvirtualisering er nu understøttet, når det gælder Microsofts App-V og VMwares ThinApp. Dermed kan man bruge IT Client Manager til at sætte applikationer i drift som streamede applikationer.

Skift til Windows 7
Systemet kan anvendes, når en virksomhed skifter platform. Fx kan man bruge det til at flytte alle pc’er fra XP eller Vista til Windows 7. Her lover CA Technologies, at alle brugernes indstillinger bevares – og at datostempler på filer ikke ændres. Det sidste kan være vigtigt af hensyn til bevarelse af revisionsspor.

Fremtiden for produktet byder på en endnu mere virtuel tilgang til begrebet desktop. Hos CA taler man om workspaces. De kan fx implementeres med teknologier såsom Virtual Desktop Infrastructure (VDI). Workspaces er understøttet i r12.5, men der vil ske mere på området i fremtiden.





Gå til bund
Gravatar #1 - Tore
19. aug. 2010 10:39
Så de har sparet 33 dollar per computer per år.. Hvor meget koster udstyret så?

Det kan måske give mening i relativt store virksomheder.. Men mindre og mellem store som udgør hoveddelen, der kan jeg ikke rigtig se lønsomheden
Gravatar #2 - Storgaard88
19. aug. 2010 11:15
Løsningen er faktisk ikke så dyr. I de fleste tilfælde kan virksomheden tjene pengene hjem på besparelsen i løbet af det første år.
Gravatar #3 - JSebastian
19. aug. 2010 12:41
Undskyld, men siden hvornår er Newz begyndt ukritisk at lancere kedelige og middelmådige nyheder, direkte citeret fra virksomheders egne websites?

Ja, siden IT-Dialog kom på banen, må svaret så være :)

Hvis dette er standarden, så må IT-Dialog da gerne holde sine Nyheder på eget afsnit. (Eller man kan jo bare deaktiverer dem på via sin Newz-profil) :)
Gravatar #4 - mstify
19. aug. 2010 13:44
#3: Jeg kan se at du kom mig i forkøbet, men ja de her nyheder fra IT-dialog er da nok noget af det mest kedelige og irrelevante jeg har set længe - hvem er målgruppen?

Jeg håber aftalen giver gode penge.
Gravatar #5 - Martin5000
20. aug. 2010 07:37
Jeg synes det er et ret kedeligt træk af Newz at begynde med reklamer forklædt som nyheder. Hvis dette fortsætter, så tror jeg ikke at jeg gider spilde mere tid på dette site :-(
Gravatar #6 - Torben B. Sørensen
20. aug. 2010 10:52
Formålet med IT-dialog er at bringe nyheder om produkter og teknologier af relevans for it-professionelle. Så når der kommer et nyt produkt, vi tror kan have interesse for folk, der arbejder med it, skriver vi om det. Vi koncentrerer os om de produkter, som andre medier typisk ikke dækker - fx som det CA-produkt, denne artikel handler om.

Målgruppen er altså it-professionelle, og nok især dem, der arbejder i en it-afdeling/it-funktion.

Så kan man spørge, om der er brug for det? Får målgruppen ikke i forvejen produktinformation fra deres leverandører? Jo - men netop ofte kun fra de leverandører, de allerede kender.

Hvis man ikke er kunde hos CA, er det næppe sandsynligt, at man ville høre om et produkt som dette. Derfor mener jeg, at produktnyheder er relevante. De kan hjælpe til, at man opdager et interessant produkt, man ellers ikke ville have hørt om.

Angående kommentaren om "reklamer:" IT-dialog får ingen penge fra leverandørerne for at skrive om produkter.
Gravatar #7 - Pernicious
20. aug. 2010 11:30
Tanken med denne nyhed på newz.dk var ikke så meget, at CA er kommet med et nyt produkt, men at en dansk virksomhed har sparet mange penge ved brugen af softwaren.

Vi er skam fuld klar over, at der er stor forskel på nyhedstypen på newz og it-dialog, og vil bestemt heller ikke ukritisk cross-poste nyheder andet end vi mener der er en relevans.

Det er klart vi her i redaktionen med samarbejdet vil støde på nyheder vi ikke før har fundet, men af den årsag godt kan finde interessant og derfor bringe på newz.dk. Det er derfor endnu en læreproces for os og det er fint med tilbagemeldinger om hvorvidt man synes nyheder er relevante eller ej.

Når det er sagt, så er interesse noget af det mest subjektive der findes, og hvad nogle hader kan andre elske.
Gravatar #8 - Martin5000
22. aug. 2010 02:17
#6 Jeg arbejder til daglig med SAN og Storage, så denne nyhed har absolut ingen relevans for mig. Givet vis er det svært at finde nyheder der har relevans for alle, men ligsom mit arbejdsområde er forholdsvist snævert, er den egentlige målgruppe for denne nyhed ikke også så snæver at dens (nyhedens) relevans er tvivlsom?

#7 Det er fint at I skriver om nyt software - I bringer jo også nyheder om fx nye versioner af OS X, MS Office osv. Det jeg finder problematisk ved denne nyhed er at I ikke blot fortæller om det nye software, men også nævner en aktuel case hvor en kunde har anskaffet omtalte software. Det er netop dette der gør at nyheden får karakter som en reklame. Som jeg ser det må folk selv undersøge et produkt nærmere hvis de finder det relevant - det er ikke Jeres opgave at fortælle folk at omtalte produkt er åh så fantastiskt osv. Forhold Jer neutralt til nyhederne som andre respektable nyhedsmedier.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login