mboost-dp1

Flickr - dweekly

Kinesiske Baidu.com sagsøger amerikansk domæneregistrator

- Via CNET News - , redigeret af Net_Srak

Den kinesiske søgemaskine Baidu, der sidder på 62,2 % af det kinesiske søgemarked på internettet, har valgt at sagsøge den amerikanske domæneregistrator Register.com.

Årsagen skal findes i en hændelse den 12. januar, hvor en gruppe, der kalder sig “Iranian Cyber Army” fik kontrol over domænet Baidu.com i en periode på flere timer. Det betød, at alle, som ville besøge baidu.com, i stedet blev ledt ind på en side bestemt af hackerne. Det er den samme gruppe, der stod bag angrebet på Twitter midt i december sidste år.

Baidu mener, at Register.com ikke har gjort nok for at forhindre overtagelsen af deres domæne, og kræver nu erstatning af det amerikanske selskab.

Søgsmålet kommer i kølvandet på striden mellem Google og Kina, efter Google har været udsat for hackerangreb, som ifølge søgegiganten stammer fra Kina.





Gå til bund
Gravatar #1 - kg
20. jan. 2010 09:12
det lugter langt væk af at kina vil gøre opmærksom på at de er lige så udsat for hackere som andre, om det passer eller ej.

umiddelbart kan jeg dog ikke finde ud af hvorfor det skulle være registratorens skyld, men der mangler også lidt informationer af den mere tekniske karakter.

edit: ud fra andre artikler lyder det som DNS poisoning eller manipulation. Det kunne sagtens være noget hvor regristranten kan anklages for skødesløshed.
Det ændrer dog ikke på at sagsanlægget har politisk karakter
Gravatar #2 - Orange
20. jan. 2010 09:37
kg (1) skrev:
det lugter langt væk af at kina vil gøre opmærksom på at de er lige så udsat for hackere som andre, om det passer eller ej.

umiddelbart kan jeg dog ikke finde ud af hvorfor det skulle være registratorens skyld, men der mangler også lidt informationer af den mere tekniske karakter.

edit: ud fra andre artikler lyder det som DNS poisoning eller manipulation. Det kunne sagtens være noget hvor regristranten kan anklages for skødesløshed.
Det ændrer dog ikke på at sagsanlægget har politisk karakter


Det har det vel også, men derfor er de da i deres gode ret til det.
Gravatar #3 - Monroc
20. jan. 2010 09:38
Muligvis har det politiske undertoner, men hvis Baidu har haft et tab som følge af, at en anden part har været skødesløs, ser jeg det faktisk ganske rimeligt, at de skal godtgøres - uanset om hjemlandet har et sympatisk styre eller ej.

Hvor langt, de så kommer med det, er jo så en anden sag. USA har jo erklæret, at amerikanske selskaber ikke kan sagsøges fra udlandet.

Under alle omstændigheder er dette en optrapning af konflikten. Bliver spændende at se, om det ender med en diplomatisk underhåndsaftale, eller om vi skal til at bestille tilskuerpladser til en handelskrig...
Gravatar #4 - Fjolle
20. jan. 2010 09:42
Det kunne være at de skulle sagsøge den kinesiske stat også.

De blokerer en hvis man søger på det forkerte.

Prøv at gå ind på baidu.com og sg efter et eller andet for at se at den virker.
Bagefter prøv at søge efter google.blogspot.com :)
Gravatar #5 - kg
20. jan. 2010 10:14
#3 man skal stadig huske at størstedelen af baidu's marked ligger på "baidu.com.cn", og det var ikke den der blev ændret dns record for
Gravatar #6 - buchi
20. jan. 2010 11:45
Hvad fanden er der blevet at de frie markedskræfter?

Hvis jeg køber et kg havregryn og er utilfreds med smagen, så køber jeg noget andet næste gang. Jeg går da ikke hen og sagsøger Kornkamret fordi jeg ikke kan lide det?

Hvis baidu ikke er tilfredse med deres registranter, kan de da bare finde nogle nye?
Gravatar #7 - MaxPower
20. jan. 2010 12:15
Snøft. Synd at nogle kinesere, der har hugget deres søgeresultater og hjemmesidesign fra Google, skal snydes for profit.
Gravatar #8 - Lobais
20. jan. 2010 12:36
Det lyder mere af, at Baidu, som der blev skrevet tidligere, har en del økonomiske problemer, og nu som alle andre trængte firmaer, prøver at få nogen udefra til at betale kassen.
Gravatar #9 - kg
20. jan. 2010 12:50
buchi (6) skrev:
Hvis jeg køber et kg havregryn


bland mig udenom, tak!
Gravatar #10 - 2xmy
20. jan. 2010 13:51
buchi (6) skrev:

Hvis jeg køber et kg havregryn og er utilfreds med smagen, så køber jeg noget andet næste gang. Jeg går da ikke hen og sagsøger Kornkamret fordi jeg ikke kan lide det?


Hvis sammenligningen skal holde, skal du mister førligheden i begge arme og ben efter at have smagt på den havregryn. Efterfølgende får du mistanke om at havregrynsfabrikken godt vidste at de burde have trukket varen tibage fra butikken - ville du så ikke sagsøge dem for tabt arbejdsevne?
Gravatar #11 - 2xmy
20. jan. 2010 13:53
#8 Har du mere om det? Jeg kan ikke google mig frem til at der skulle være finansielle problemer, men jeg har nok bare overset en nyhed et sted...
Gravatar #12 - luuuuu
20. jan. 2010 15:00
#1

Det er jo ikke første gang nogen beviser det er muligt at dukke op på et kontor med et falsk stykke billed-id og lyve sig til at få ændret på opsætningen for et specifikt domæne.

Social engineering er trods alt den farligste type hacking der findes.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login