mboost-dp1

SXC - garytamin
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
kasperd (2) skrev:I teorien kunne hardwarebagdøre allerede eksistere. Bruger den vestlige verden ikke en del hardware, som er produceret i Kina?
Hardwaren designes vel stadig i Vesten - så kræver det bare at man tjekker efter at det producerede svarer til det designede.
En moderne CPU kan have milliarder af transistorer. At undersøge om en milliard transistorer er forbundet præcist som designet specificerede er ikke noget man bare gør. Ikke dermed sagt at det er umuligt.Alrekr (5) skrev:så kræver det bare at man tjekker efter at det producerede svarer til det designede.
Der er nok et marked til at et enkelt eller to laboratorier i den vestlige verden specialiserer sig i at splitte chips ad og undersøge præcist hvordan transistorerne er forbundet. Der skal trods alt ikke ret mange stikprøver til for at opdage om der systematisk introduceres bagdøre.
Forsøg på at undgå at blive opdaget ved at introducere bagdørene mere målrettet kan forhindres ved at sikre at producenten ikke ved hvor hver enkelt sending ender.
Cypern (6) skrev:Håber ALDRIG at dette bliver en realitet udenfor det kinesiske diktatur styre..
Tjaa det kunne da ellers være ok med en erstatning for den ret forældede x86-arkitektur (x86-64 er bedre, men stadig..). Det må alt andet lige koste en del transistorer og dermed også strøm at understøtte en maskinkodearkitektur der er så langt fra hardwaren som det er tilfældet i dag.
Cypern (6) skrev:Håber ALDRIG at dette bliver en realitet udenfor det kinesiske diktatur styre..
Som med så mange andre ting, vil jeg vove den forudsigelse, at Kina dumper prisen på det, hvorved det opnår stor udbredelse, da vi jo hjerneløst køber det alligevel, så længe det er billigt og virker.
Verden har vidst bevist ret effektivt, at vi ikke har de store problemer med at underlægge os et kinesisk monopol - indtil de begynder at udnytte det - så piver vi og kan intet gøre.
cryo (8) skrev:Det må alt andet lige koste en del transistorer og dermed også strøm at understøtte en maskinkodearkitektur der er så langt fra hardwaren som det er tilfældet i dag.
Du sætter dig bare ned og designer en maskinkodearkitektur som ikke er bundet til binære værdier og 16/32/64-bit registre, som samtidig er bedre end den nuværende.
Jeg giver dig fuldstændigt ret i at AMD64 er langt bedre. AMD64 og kompatible CPUer starter godt nok stadigvæk i 16 bits mode. På sigt kunne man godt ønske sig at de bagudkompatible modes, som kun eksisterer for at understøtte 16 bits programmer og 16/32 bits operativsystemer, forsvandt helt.cryo (8) skrev:Tjaa det kunne da ellers være ok med en erstatning for den ret forældede x86-arkitektur (x86-64 er bedre, men stadig..).
Det næste skridt kunne være at lade en generation af CPUer have en pin som motherboardet kan bruge til at indikere at CPUen skal starte i 64 bits mode.
På den anden side kan BIOS blot starte med den korte sekvens af instruktioner der skal til for at få CPUen i 64 bits mode. Problemet er faktisk ikke i så høj grad selve CPUen, men derimod APIerne mellem motherboardets BIOS og udvidelseskortenes BIOS og operativsystemets bootloader.
Faktisk ikke. CPUer i dag har jo mange flere transistorer end man havde dengang 32 bits arkitektuen blev designet. Man kan groft sagt bare kopiere en 386 og lægge den i et lille hjørne af en moderne CPU. Den eneste grund til at bruge flere transistorer på det end den oprindelige arkitektur gjorde er hvis man prioriterer performance i 32 bits mode. Hvis 16 og 32 bits mode kun eksisterer af hensyn til kompatibilitet med den kode der kører det første par sekunder efter computeren er tændt, så er performance ikke vigtig.cryo (8) skrev:Det må alt andet lige koste en del transistorer og dermed også strøm at understøtte en maskinkodearkitektur der er så langt fra hardwaren som det er tilfældet i dag.
#0
Kina overvejer dog også andre alternativer som for eksempel MIPS,De bruger da allerede MIPS i bl.a. deres Dragon 2.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.