mboost-dp1

Wikimedia

Kina begynder at rangere borgere i socialt pointsystem

- Via Business Insider - , indsendt af arne_v

Kina har taget de første skridt mod et omfattende system, der skal rangere borgere efter et socialt pointsystem, hvor en lav score får konsekvenser.

Systemet bliver først helt udfoldet i 2020, men testes allerede på millioner af kinesere, ligegyldigt om de vil være med eller ej.

Her hentes borgernes data fra både private og regionale systemer. Disse data bruges til at give borgerne point efter, om de gør noget, der ifølge systemet er godt eller dårligt.

Hvad der gives point ud fra, vides ikke præcist, men handlinger, der trækker ned, inkluderer hensynsløs kørsel, rygning i ikke-rygningszoner, køb af for mange computerspil og spredningen af fake news.

En dårlig social score kan angiveligt føre til restriktioner som nedsætning af ens internet-hastighed,  man kan blive nægtet udrejse og både en selv og ens børn kan blive nægtet adgang til landets bedste skoler.

Regeringen anbefaler desuden virksomhederne i landet, at de kigger på borgernes score, inden de ansætter dem.

Borgere med særligt lav score kommer på en speciel liste, der vil være til offentligt skue.





Gå til bund
Gravatar #1 - mrtb
12. apr. 2018 10:23
Hah.. 100% Black Mirror.
Gravatar #2 - Qw_freak
12. apr. 2018 10:37
Det er simpelthen sygt... Jeg håber det system aldrig kommer til at virke... Det er sq ikke en gang sjovt.
Gravatar #3 - mrtb
12. apr. 2018 10:43
#2 Hvis man læser kilden, så lyder det som om det allerede er taget i brug til bestemte ting.

China has already started punishing people by restricting their travel.
Gravatar #4 - aajjager
12. apr. 2018 10:46
Men hvad hvis en person er meget korupt, men det vides ikke.

Vil han så få en høj score ? bare fordi man ikke har viden om det?...

Og hvem bestemmer scoren, bliver den defineret ud fra en algoritme?

får Xi Jinping en lavere score hvis han laver en lov der ikke gavner alle?


This is fu...ed!
Gravatar #5 - Ebbe
12. apr. 2018 11:31
Kan kun gyse over at det er sådan et system og ja fuld ud Black Mirror.

Men i Kina om 3 år fuld ud, så 5 år før 5-15 lande har det sammen og om 15 år alle bruger det, fordi..... ja fordi det er den beste måde at få folk til at gøre hvad folk skal. Tænke og gøre som dem der stå bag systemet.
Hvis man ikke gør noget forkert og ikke har noget at skjule og men kun vil det best for ens land(eller dem der nu styre lande bag dukker af personer).
Bare se på facebook, der er så mange der lade sig styre af lirkes.
Det her går bare så galt ....
Gravatar #6 - Staeren Revived
12. apr. 2018 12:32
Jeg kan nu godt lide ideen om, at man på sin vis holder folk ansvarlige for brud på den sociale kontrakt. At optræde uhensigtsmæssigt på vejene, farlig eller hensynsløs opførsel, chikane m.v.
Ikke med lov eller tvang - men med at appelere til folks medmenneskelighed.

Der er ingen, som tvinger borgerne til at holde sig indenfor normen for "pæn og høflig opførsel", men hvis en potentiel arbejdsgiver på forhånd kan se at en ansøger har en bundlav score, så kan deres HR afdeling nok spare en masse besvær, ved at man ikke ansætter en person, som generelt ikke optræder hensynsfuldt overfor sine medmennesker.
Hvor mange resourcer bruger virksomheder i dag på at rekrutering, for at få muget ud i alle de ansøgere, som ikke ville passe ind?

Der er mange steder i verden, hvor latterlige regler/love er til, i åndsvage forsøg på at få folk til at opføre sig pænt og/eller hensynsfuldt ovetfor hinanden. At give folk en score, baseret på hvor meget de giver tilbage til samfundet, er da det bedste incitament for folk for at tænke over deres handlinger og hvordan de påvirker andre folk.

Men vi ved jo godt, at Kina vil bruge det her til at lave en database over bla. politisk dissidens og skamme folk til at efterlyde den store diktators ordrer. Det er her det kører af skinnerne.

I et "vær mod andre, som du ønsker at de skal være mod dig"-henseende, er det en fantastisk ide... det er nok bare aldrig sådan, at det vil blive implementeret.
Gravatar #7 - aajjager
12. apr. 2018 13:14
#6 Jeg kan nu ikke lide iden så meget.


Lad os sige du har lavet nogle ik så gode ting tidligere i dit liv hvilket vil give dig mindre point. Hvad hvis du så ændre livsstil? så har men vel stadig en mere negativ score end andre som ikke har lavet ballade, er det retferdigt at score folk på den måde?

Det er lidt det samme man ser i USA med deres "Justis-System" engang stemplet altid stemplet :P
Gravatar #8 - Ufomekaniker
12. apr. 2018 13:44
Bah... Fake News....
Gravatar #9 - CBM
12. apr. 2018 14:33
Qw_freak (2) skrev:
Det er simpelthen sygt... Jeg håber det system aldrig kommer til at virke... Det er sq ikke en gang sjovt.


Enig.. MEN...

Vi kan lynhurtigt få det samme her i Danmark....

Se bare hvor meget politikere elsker at opdrage på "pøblen" (alle de almene mennesker/offerlam som dig og mig... der betaler politikernes skyhøje løn og andre goder) med tåbelige love
Gravatar #10 - Athinira
12. apr. 2018 16:19
Staeren Revived (6) skrev:
Der er mange steder i verden, hvor latterlige regler/love er til, i åndsvage forsøg på at få folk til at opføre sig pænt og/eller hensynsfuldt ovetfor hinanden. At give folk en score, baseret på hvor meget de giver tilbage til samfundet, er da det bedste incitament for folk for at tænke over deres handlinger og hvordan de påvirker andre folk.

Hele problemet med det argument er at du lader det op til politikerne at definere hvad "god opførsel" er. Hele systemet er korrupt og anti-demokratisk til bunden. Hvis du tror at det kun er de basiske ting der bliver nævnt her i artiklen som vil afgøre din score, så tager du grundigt fejl. Systemet er allerede blevet brugt imod journalister mm. som har kritiseret regeringen.

Systemet er anti-demokratisk til bunden. Derudover er det ikke sundt for mennesket at føle at vi hele tiden bliver kigget over skulderen i potentielt alt hvad vi laver - det stresser os, og svækker vores tillid til andre mennesker, fordi alle potentielt kan være din fjende.

Hvis man på nogen måder ser noget positivt i det her system, som er det fordi man ikke har forstået dets implikationer :-)
Gravatar #11 - Staeren Revived
12. apr. 2018 18:46
Athinira (10) skrev:
Hele problemet med det argument er at du lader det op til politikerne at definere hvad "god opførsel" er.

Og udpeg venligst hvor jeg skriver, at det er staten, som fastsætter de regler, som der gives point efter...

Og hvordan blev det til, at det lige netop er det kinisiske system i denne inkarnation, som jeg talte varmt om? Jeg synes ikke at errindre, at jeg på nogen måde prisede CCP for deres autoritære lort.

Athinira (10) skrev:
Hvis man på nogen måder ser noget positivt i det her system, som er det fordi man ikke har forstået dets implikationer :-)

Og jeg vil påstå, at hvis man IKKE kan se noget positivt i dette, så er man kynisk og har et grelt verdenssyn.

Problemet her er, at du kun ser det punitive aspekt af sådan et system. Hvis man kan miste point, kan man også optjene dem. Tænk på det som karma systemet i Fallout 3/NV.

Hvis en person blot udviser hensyn overfor sine medmennesker, vil man altid stå bedre, end tumpen, der med sine hørebøffer om halsen har sin lorte musik (aka. musik i radioen - så gammel er jeg) blæsende på fuld smadder. Folk ville være tvunget til at udvise empati og medfølelse overfor andre mennesker, og hvis vi skal tro på forskere og pædagoger, så er netop de to ting den store udfordring, som denne generation kommer til at stå overfor.

Jeg var for noget tid siden i Harald Nyborg for at købe nogle ting, men fandt ud af, at jeg rent faktisk var kommet afsted uden min pung (inkl. kørekort, ups). En fyr to pladser bag mig i køen sprang frem og sagde, at sendte jeg ham de 1200 kroner på MobilePay, så kørte han kortet igennem, og jeg kunne få mine ting. Fucking smukt, hvor dejligt samfundet kan være, når vi er opmærksomme på hinanden.
Gravatar #12 - CBM
13. apr. 2018 04:03
#11: i FNV/FO3 er det nemt at regne ud hvad der giver plus og minus point og du bliver ikke straffet for det, du åbner og lukker blot for forskellige dele af plottet...

IRL ville set være arbitrært hvad der giver minus point og om der overhovedet vil være plus point. ... derudover vil der IRL kun være ulemper ved at have mikus point...

Life is not a game....

Derudover er jeg glad for at fallout er et spil der kan slukkes efter behov

Gravatar #13 - kblood
15. apr. 2018 09:32
Ja, så vidst jeg ved er det vidst allerede i en "test fase" så det er vidst delvist i brug allerede.
Gravatar #14 - Claus Jørgensen
15. apr. 2018 15:58
Old news...

Det er vel snart 2-3 år siden Kina offentligjorde dette her system
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login