mboost-dp1

Microsoft Corporation

Kin One og Kin Two er tilbage

- Via engadget - , redigeret af Net_Srak , indsendt af Magten

Microsofts satsning på de to sociale telefoner Kin One og Kin Two viste sig at være et kæmpe flop, og telefonen blev hurtigt trukket tilbage fra markedet.

Teleselskabet Verizon, der oprindeligt var lanceringspartner med Microsoft, har ikke helt opgivet de to telefoner, og de bliver nu genudgivet. Navnet er næsten det samme, blot tilføjet et m, således at de nu hedder Kin ONEm og Kin TWOm.

Ved den oprindelige lancering modtog telefonerne blandede anmeldelser, hvor især prisen blev kritiseret for at være for høj. Til trods for et fald i prisen til det halve efter ganske kort tid, hjalp det ikke på salget.

Ved relanceringen forsøger Verizon sig med en endnu mere aggressiv prismodel, idet Kin ONEm vil koste $19,99 og Kin TWOm $49,99, begge med et to-årigt abonnement. Ligesom ved den oprindelige lancering vil det kun være muligt at købe telefonerne i USA.

Læs også: Microsoft dropper nylanceret Kin-telefon





Gå til bund
Gravatar #1 - mireigi
19. nov. 2010 07:55
Prisen er vel produktet underordnet så længe produktet er af høj kvalitet, eller stammer fra et firma som mange forbinder med kvalitet i netop den branche.

Bare se på iPhone - ufattelig dyr, men meget solgt.
Gravatar #2 - Slettet Bruger [1959970202]
19. nov. 2010 07:56
Round two ... *Ding*

Gravatar #3 - zin
19. nov. 2010 09:28
#2: Heh, jeg kan se det for mig: Ballmer rende rundt i hans sveddryppende baby blå skjorte, med et stort skilt, hvorpå der står "2". Måske endda med et lille m ved siden af. xP
Gravatar #4 - XorpiZ
19. nov. 2010 09:41
mireigi (1) skrev:
Prisen er vel produktet underordnet så længe produktet er af høj kvalitet, eller stammer fra et firma som mange forbinder med kvalitet i netop den branche.

Bare se på iPhone - ufattelig dyr, men meget solgt.


Tjoh, problemet er bare, at Kin er målrettet meget unge mennesker, der næppe har råd til at ofre en hulens masse penge på et dyrt abonnement.

Hvad jeg har set, så skulle selve telefonerne som sådan være ok, men alt alt for dyre i forhold til hvad man fik.

Den her "relancering" tror jeg nu bare er et forsøg på at få lagrene tømt.
Gravatar #5 - TormDK
19. nov. 2010 10:31
#4 Aye, telefonerne er fine - problemet var den pris som udbyderne ville have folk skulle betale.

Så hvis de fixer det, så tror jeg såmen nok de kan blive solgt. Målgruppen er som nævnt de unge uden alt for mange penge på lommen.
Gravatar #6 - PeterF
19. nov. 2010 11:58
Personligt er det noget af den grimmeste telefon jeg nogensinde har set.. Synes desværre det ligner noget man kan købe i fætter BR..
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login