mboost-dp1

Microsoft

Kilder: Microsoft på vej med nye Xbox One versioner

-

Kilder fortæller til Kotaku, at Microsoft er på vej med to nye versioner af deres Xbox One konsol. En ny, mindre udgave skulle angiveligt komme allerede senere i år, mens en kraftigere version kommer i 2017.

Kilderne fortæller, at den mindre udgave vil blive billigere end den nuværende konsol, og muligvis have en 2TB harddisk.

2017-versionen, som går under kodenavnet Scorpio, skulle have en kraftigere GPU, som både understøtter 4K opløsning samt VR. Ifølge kilderne søger Microsoft et partnerskab med Oculus og ønsker at gøre brug af Oculus Rift på Xbox One.

Begge konsoller er en del af en ny Microsoft strategi kaldet ‘Project Helix’, som skal bringe Xbox og PC tættere sammen. For Xbox betyder dette blandt andet et skift til en iterativ model, med hyppigere konsoludgivelser, der skal være kompatible med både tidligere og fremtidige spil, som man kender det fra for eksempel Apples telefoner.

Flere sider har tidligere skrevet at Sony er på vej med en ny og kraftigere udgave af PlayStation 4, med kodenavnet Neo – som vi også tidligere har omtalt. Hverken Microsoft eller Sony har dog endnu meldt noget ud officielt.

Det forventes, at begge firmaer fortæller mere om de nye konsoller til den årlige E3 spilmesse, som afholdes i juni.





Gå til bund
Gravatar #1 - Chucara
26. maj 2016 10:46
Man burde lave en konsol, hvor man kan skifte hardwaren ud. Så kan man jo bare skifte grafikkortet ud for at opgradere det istedet for at købe en helt ny.

Den kunne evt. køre Windows 10 og have Office-pakken installeret. Og gerne med tastatur og mus så den kunne stå på skrivebordet.
Gravatar #2 - Useful
26. maj 2016 10:54
#1

Jeg sad med lige præcis samme tanke.

Hvor bliver pointen i konsoller af, hvis den samme generation, skal komme i flere størrelse og varianter, ligesom med PC.

Gravatar #3 - plexdk
26. maj 2016 11:05
Tror primært det skyldes at 4K er kommet for at blive, og VR satsningen fra sony's side kræver lidt mere horse power... ellers var det nok ikke sket
Gravatar #4 - pezzen
26. maj 2016 11:10
#1 #2

Man kunne os bare sætte sin controller til sin PC.
Gravatar #5 - SAN
26. maj 2016 11:22
"Kilder" det var dog det mest intetsigende jeg har læst længe :-P

Jeg troede en af de primære fordele ved konsoller var at man kun skulle opgradere forholdsvist sjældent for at kunne spille de nyeste spil, underminerer denne taktik ikke store dele af pointen med en konsol frem for en ordentlig computer?
Gravatar #6 - graynote
26. maj 2016 11:49
Useful (2) skrev:
#1

Jeg sad med lige præcis samme tanke.

Hvor bliver pointen i konsoller af, hvis den samme generation, skal komme i flere størrelse og varianter, ligesom med PC.



Har pointen ved en konsol da hidtil været, at der ikke har været flere størrelser og varianter..?
Gravatar #7 - Useful
26. maj 2016 13:27
graynote (6) skrev:


Har pointen ved en konsol da hidtil været, at der ikke har været flere størrelser og varianter..?


Et et hvis omfang ja.

Både for forbrugeren og for udvikler af spillene. Det har altid, for mig om ikke andet, været en af de absolut største fordele ved konsoller.

Uden det aspekt har jeg vitterligt svært ved at se, hvad en konsol stadig bringer på bordet som en PC ikke gør.

Du kan ikke længere som forbruger stole på, at din konsol er "aktuel" igennem hele generationen, og du kan ikke længere som udvikler skrædersy spillet til en specifik hardware opsætning.
Gravatar #8 - fennec
27. maj 2016 07:06
Jeg synes ikke sammenligningen med XBox og PC holder helt.

1. Jeg tror ikke MS har planlagt at komme med 100 nye forskellige grafikkort/CPU hver år. Det er nok nærmere et nyt GPU og CPU hver år.
2. Mit bud er at 99% af befolkningen ikke tør skifte indmaden i deres PC. Men MS har helt sikkert planer om at man bare kan trække elementerne ud af XBox'en uden at skulle åbne den, så alle kan være med.
3. Deres påstand om bagud-kompatibilitet indikere at de nye GPU/CPU der kommer, bygger på samme instruktions-set, bare hurtigere. Ergo vil udviklerne ikke komme til at lide frygtelig under forskellige hardware.
4. Tror ikke ideen er at brugerne selv skal sætte deres grafiske indstillinger, som vi gør på PC. Udviklerne kan se hvilken version af GPU brugeren har (version 1, 2, 3 osv.) og ud fra det bestemmer de de grafiske indstillinger.

Men konsollerne bevæger sig helt sikkert mere mod PC'en. Og det ser jeg ikke som en negativ ting. Får MS gjort PC og Xbox 100% kompatibile, så er det mit bud at det bliver nemmere for udviklerne (skal kun udvikle til en platform). Og os forbrugere skal ikke længere vælge mellem PC eller Xbox spil, da det er det samme. Så vi kan tage vores PC spil med over til vennen, som har en XBox.

Det kan være at spil i fremtiden er indikeret med 4 simple "minimum krav" værdier (GPU, CPU, Disk, RAM). Når der i dag står minimum XX graffikkort og XX CPU. Så indrømmer jeg, at jeg er helt blank, og ved ikke om min maskine kan trække det. RAM og Disk er til at forstå for det er simple tal. Graffikkort er total umuligt at vide medmindre man har fulgt med i udviklingen. CPU er nogenlunde at gætte sig til, men hvis kravet er en i3 2.4GHz, hvad så med en i7 2.2GHz?

I kan godt se at 99% af den almindelige befolkning allerede er tabt, når de skal forsåt disse minimumskrav ikke?? Men hvis NVidia og AMD kan få angiver deres GPU'er med et simpelt tal (det må godt være 2.2), og kravet til spillet er 2. Så kan alle forstå det. Det samme med CPU'er.
Gravatar #9 - moulder666
27. maj 2016 11:04
fennec (8) skrev:

I kan godt se at 99% af den almindelige befolkning allerede er tabt, når de skal forsåt disse minimumskrav ikke?? Men hvis NVidia og AMD kan få angiver deres GPU'er med et simpelt tal (det må godt være 2.2), og kravet til spillet er 2. Så kan alle forstå det. Det samme med CPU'er.


Yeah, bortset fra, at det imo ikke KAN simplificeres på den måde. Effektiviteten af din GPU er jo afhængig af så mange faktorer - styresystem, drivere, sammenspil med resten af din pc - at du ikke bare kan stille det op på den måde. Hvad der i dag er en 2.2 (med dine ord) kan i morgen, hvor der kommer en ny driver der udnytter den mere effektivt være 2.5.
Gravatar #10 - Useful
27. maj 2016 12:35
#8

1. En opdateret version per år er også næsten syv gange forhøjning, i forhold til ps3(2007)-> ps4(2013)
Eller xbox360 (2005) -> xbox one(2013)

Det er en kraftig stigning i "behovet" for at købe nyt som konsol ejer.

2. Hvis Xbox kan få en konsol til at fungere ved at have let udtagelige elementer, så mere magt til dem, jeg tror ikke på at de har nogen chance for at løse den problemstilling inden for "overskuelig" fremtid.
Jeg vil dog give dig ret i, at langt de fleste ikke selv tør skifte i indmaden på en computer, men jeg vil vove den påstand, at langt de fleste, og dette i en stigende grad, kender folk der kan gøre det for dem.

3. Det kan meget vel være. Det vil dog ikke ændre meget på problemstillingen. Der er milevidt i forskel på den lave og den høje ende af en arkitektur.

4. Det er allerede kommet. Flere spil til konsoller indeholder nu grafik indstillinger, og jeg vil vove den påstand, at dette bliver standarden, hvis vi ser flere størelser af konsoller i samme generation. (Et eksempel her på er "the division" hvor der er gfx indstillinger, og udgiveren har udtalt at der kan komme flere indstillinger, når de nye konsoller kommer"
Men jeg synes lidt du springer over problemstillingen her.
Hvad hvis min ps4, kun med nød og næppe kan siges at trække det nye ps4 spil, fordi det er lavet med udgangspunkt i ps4+1 eller ps4+5, osv.

Jeg vil som forbruger, være sikker på, at køber jeg en ps4, kan jeg spille alle ps4 spil der kommer, og vil ikke side med et laggende spil fordi min ps4 ikke er +X
Gravatar #11 - Useful
27. maj 2016 12:49
Jeg er vel ikke den eneste der kan huske den trælse oplevelse, af at have købt det nye zelda for at opdage, at din nintendo 64 skulle have en "expansion pack" for at overhovedet kunne køre det.
Gravatar #12 - Scavy
27. maj 2016 13:09
Ja, eller at have købt Hugo og opdage at den krævede 512KB RAM, og derefter at skulle have fat i et 256KB RAM Expansion modul.
Gravatar #13 - Useful
27. maj 2016 13:16
Scavy (12) skrev:
Ja, eller at have købt Hugo og opdage at den krævede 512KB RAM, og derefter at skulle have fat i et 256KB RAM Expansion modul.


Tilgengæld fungerede Hugo til ps1 fejlfrit fra start til slut, uden upgrades.
Gravatar #14 - atke
27. maj 2016 22:36
PS3 og XB360 kom jo også i forskellige mere eller mindre slim versioner, med og uden PS2 chips, mindre tilbøjelighed til RRoD og YLoD osv. Det nye er jo bare at de sætter lidt kraftigere versioner af samme chips i. Der bliver ikke noget med udskiftelige moduler. En konsol koster ikke alverden, så man skifter bare hele boksen for at opgradere.

Sony og Microsoft har fat i den lange ende med at stille krav til spiludviklerne. Man kan ikke udgive til platformen uden godkendelse, så de kan kræve at spillene kører acceptabelt på den ældste PS4/XBone. Spiludviklerne er i forvejen vant til graceful degredation af grafikken på PC, så det bliver nok ikke så slemt at tweake et spil til 3-4 sub-generationer.
Gravatar #15 - Useful
28. maj 2016 01:24
atke (14) skrev:
PS3 og XB360 kom jo også i forskellige mere eller mindre slim versioner, med og uden PS2 chips,


At de fjernede PS2 chippen blev sgu da også ilde set?

Jeg synes der er en stor forskel på, at lave slim modeller, med større eller mindre harddiske i, og det at ændre på specs af selve maskinen.

Da slim udgave nr 2 kom på markedet, var min originale fatboy ps3 stadig lige aktuel når det kom til spil, hvilket er hele pointen.
Gravatar #16 - CBM
28. maj 2016 05:16
#9: jeg kan godt følge frustrationerne over cpuer mv.

Jeg savner tiden op til p4

Der var aldrig tvivl om flg.

8086 < 80286 < 80386 < 80486 < Pentium < Pentium 2 < Pentium 3 < Pentium 4

Det var tider

Men man kunne overveje om alle cpuer skulle igennem en benchmark og have denne værdi angivet så man aldrig var i tvivl om ydelsen

Så kunne et spil req være CPU benchmark min. X
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login