Keplers fremtid usikker

Det milliarddyre rumteleskop Kepler var allerede sidste år i tekniske problemer, da ét af de fire reaktionshjul, eller gyroskoper, pludselig stoppede med at virke. Hjulene sørger for at holde satellitten stabil nok til at kunne fokusere på fjerne punkter. Disse finjusterer kikkerten, i forhold til solens stråler, der ellers vil få hele satellitten til at rotere en smule. Dette modstår rotationen, således at orienteringen kan fastholdes og optagelserne derved bliver mere præcise. Da forskerne skulle have kontakt til teleskopet i søndags, var satellitten gået i safe mode, måske på grund af endnu et fejlramt gyroskop. Det skriver Ingeniøren.

lektor Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi til Ingeniøren skrev:

Da vi fik kontakt med Kepler tirsdag, kunne vi se, at den var gået i safe mode to dage tidligere, og at reaktionshjul nummer fire var standset helt. Vi ved endnu ikke, om det var det fejlramte hjul, der fik Kepler til at gå i safe mode

Med endnu et gyroskop fejlramt er det derfor tvivlsomt, om satellitten overhovedet kommer til at køre igen. Da Kepler mistede det ene hjul, kunne de tre andre kompensere for rotationen, men med kun to hjul kan de ikke længere holde kikkerten stabil nok til de videnskabelige observationer. Uden gyroskoperne har Kepler kun raketdyser til at justere dens position, men da dyserne er for voldsomme, vil disse heller ikke kunne bruges til finjusteringer.

NASA har kun to muligheder for at få kikkerten gang igen, mens de holder satellitten i “Point Rest State”-mode, de kommende måneder. Enten kan de prøve at få det første hjul, som fejlede for ni måneder siden, til at virke igen, eller de kan prøve at køre alle hjul op på maksimal hastighed for at pulverisere de dele, som blokerer systemet.

De fremtidige udsigter er dog ikke alt for positive, hvis de ikke får ét af de to defekte hjul igang igen. Keplers design er så specifik, at det vil være svært at finde et alternativt formål, hvis det ikke er muligt at fokusere teleskopet. Kepler har dog i sin tid været meget aktiv, og har således registreret 132 nye planeter, og 3000 planetlignende objekter.