mboost-dp1

JVC

JVC præsenterer 35 Mpixel projektor

- Via Akihabara news - , redigeret af Net_Srak

I Japan har JVC netop præsenteret en projektor, som nok kan tilfredsstille de vildeste hjemmebiografdrømme. Der er tale om JVC D-ILA 3, som kan vise et billede med en opløsning på op til 8192 x 4320 pixels, eller lige over 35 megapixels.

Ud over den enormt høje opløsning, der er kompatibel med Super Hi-Vision-standarden (7680 × 4320 pixel), så kan projektoren præstere en lysstyrke på 10.000 lumens og en kontrast på 5500:1.

Projektoren kan håndtere et billedsignal med 12 bits pr. farvekanal og vise op til 60 billeder i sekundet.

Der er ikke oplyst nogen pris for projektoren, men billig bliver den næppe. Ud over mange penge, så skal man også have plads; projektoren har målene 105 x 125 x 45,6 cm, vejer 168 kg og forbruger 3.500 watt.

Ønsker man at optage noget video, der kan udnytte noget af den høje opløsning, så oplyser JVC, at de har lavet et prototypekamera, der kan optage ved 3840 x 2160 pixels.





Gå til bund
Gravatar #1 - Zeales
12. maj 2009 12:32
Og jeg synes min nye monster computer som bruger 750 watt ved full load brugte meget strøm!
Gravatar #2 - Giggity
12. maj 2009 12:51
Det personlige Atomkraftværk må da snart blive en realitet?
Gravatar #3 - zuriel
12. maj 2009 13:04
I modsætning til hvad nyheden omtaler, så handler det her helt klart ikke om hjemmebiograf. En ting er at man i hjemmet alligevel ikke har adgang til kilder på mere end 1080p, en helt anden ting er at projektorens specifikationer angående kontrast og lysstyrke gør den direkte uegnet som hjemmebiograf projektor.

En lysstyrke på 10.000 lumens gør den direkte uegnet til hjemmebrug, med mindre man da syntes om vildt godt om eye-strain og svjesebriller, eller har tænkt sig at bruge den som projektor i et rum helt uden lyskontrol hvor kontrasten så på den baggrund bløder. (Det ville ingen seriøs hjemmebiograf entuisiast gøre)

Tager man i betragtning at lysstyrken er 10 gange så høj som hvad der er velegnet til et lyskontroleret hjemmebiograf set-up, og kontrasten 10 gange ringere end hvad man kan få med de eksisterende D-ILA projektorer, så burde det gerne være klart at dette inten har med hjemmebiografer at gøre, men med f.eks messedemonstrationer eller evt. store biografsale at gøre.

Det er et meget godt eksempel på at man heller ikke blæser og har mel i munden. En 1080p D-ILA projektor til hjemmebrug har en native kontrast på 50.000:1, mens denne med en lysstyrke på det tidobbelte "kun" har en på 5500:1. Til sammenligning har den Barco DP100 de har inde i Imerial biografen til Digital Cinema fremvisninger en lysstyrke på 22.000 Lumens, men kun en kontrast der må siges at være i underkanten, på små 2000:1. Men det ER svært at lave projektorer det både giver høj lysstyrke til sådan en sammenhæng, og samtidig har høj kontrast.

Jeg har selv en 1080p D-ILA projektor hjemme. Og det tragikomiske at den flotteste 1080p projektion, det er den man har tilgængeligt til hjemmebiografen, sammenlignet med den rigtige biograf. Det holder naturligvis ikke i komerciel forstand, så derfor er løsningen at få bedre specifikationer i biografen, hvilket man f.eks kan få ved at indspille og afspille film i højere opløsning, som denne projektor f.eks kan det. Så det kan vi jo kun glæde os til, så det ikke kun er det kulturelle/sociale aspekt oplevelse det gør det værd at tage en tur i biografen, men også den tekniske.
Gravatar #4 - spectual
12. maj 2009 13:57
#3 Hm det lyder også som en ret dyr projektor, den du har
Gravatar #5 - micro
12. maj 2009 15:57
#3
Af ren nysgerrighed... hvilken projektor har du?
Gravatar #6 - graynote
12. maj 2009 17:19
Ønsker man at optage noget video, der kan udnytte noget af den høje opløsning, så oplyser JVC, at de har lavet et prototypekamera, der kan optage ved 3840 x 2160 pixels


..eller man kan bruge et allerede eksisterende kamrea - f.eks. fra Red, der med deres kommende Red Ray også kan levere en passende afspiller, der kan ses på deres i øvrigt atypisk humoristisk anlagte side: http://www.red.com/nab/redray/

Gravatar #7 - zuriel
12. maj 2009 18:08
En Cineversum BlackWing 3, som i bund og grund blot er en optimeret OEM version af JVC's HD-100
(Det er JVC der producerer D-ILA teknologien)

Det er de nyeste modeller der har kontrast på hele 50.000:1 (Native) som jeg nævnte som nutidens status på D-ILA teknologien. De "ældre" modeller som HD-100 og min BW har "kun" 30.000:1 (native). Men bare man kommer op over 15.000:1 i NATIVE kontrast, er man godt med, og pænt over hvad High-end CRT modeller producerer af native contrast.
Gravatar #8 - T_A
13. maj 2009 07:19
#2
Det er der da kommet. Så vi kan rigtig svine med energien.

Nukes are Us :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login