mboost-dp1

IT Factory

Jensby blev advaret allerede sidste år

- Via Bizzen - , redigeret af johnny_newz

Den store nedtur for finansmanden Asger Jensby, der i disse dage ser økonomien kollapse omkring sig med konkursen og bedrageriet i IT Factory, kunne måske have undgået det eller i det mindste have reduceret skaderne.

Tilbage i maj 2007 modtog Asger Jensby et anonymt tip via e-mail fra en person, der advarede ham mod, at IT Factory havde en konstruktion, der var meget mistænksom. I mailen, som også blev sendt til journalist Dorte Toft, skriver den ukendte person helt konkret, at IT Factory kan være bygget på immaterielle aktiver.

John Doe i mail til Asger Jensby skrev:
Der er grund til at tro, at IT Factory bygger på en slags konstruktion som i bedste fald er baseret på, at der omsættes produkter der intet har med IT Factorys forretningside at gøre, og i værste fald, at der er tale om en cirkulær konstruktion hvor der flyttes rundt på immaterielle aktiver og omsætningselementer, imellem et stadig voksende antal datter- og søsterselskaber.

Selvsamme person, som Dorte Toft kalder for sin “Whistleblower”, advarer et halvt år senere Asger Jensby i endnu en mail, en mail som Jensby heller ikke reagerer på.

Ifølge Jensby, så tager han ikke informationer fra anonyme kilder alvorligt, kun hvis han får en personlig henvendelse, eller det sker via en advokat. Indholdet til trods har Jensby derfor valgt at ignorere de to mails.

Begge mails kan findes som kommentar nr. 6 til Dorte Tofts blog, der linkes til via overskriften.





Gå til bund
Gravatar #1 - Paranut
5. dec. 2008 07:51
Havde jeg en virksomhed som umiddelbart virkede sund, med mennesker jeg stolede på havde jeg nok heller ikke ofret resourcer på en anonym kilde de i en email fortalte mig at mit firma var det rene fusk.
Gravatar #2 - revald
5. dec. 2008 08:00
Der må jeg være enig Zjapper. Jeg havde heller ikke brugt energi på det. Det er jo nemt at komme med sådanne mails bagefter og påstå at Jensby burde have gjort noget. Bagklogskab er jo som bekendt verdens mest eksakte videnskab.

Om Jensby har rent mel i posen er en helt anden sag, som vi stadig venter en afgørelse på. Sagen med de modtagne mails mener jeg dog ikke "fælder" ham.
Gravatar #3 - Danish Dude
5. dec. 2008 08:09

Hvis jeg havde investreret kr. 500.000.000 eller derover af mine sparepenge i et firma, og jeg sad som bestyrelsesformand og så på nogle nøgletal, som lå så enormt over branchetallene.. så havde jeg sgu nok lige lavet en hurtig kontrol på den ene eller anden måde. Om det så ville have afsløret noget, er nok mere tvivlsomt.

NB! Stop bare med at sende tiggerbreve om penge - jeg har dårligt til en busbillet og en cola! Det var et tænkt eksempel 8~)
Gravatar #4 - Anders Fedеr
5. dec. 2008 08:30
Zjapper (1) skrev:
Havde jeg en virksomhed som umiddelbart virkede sund, med mennesker jeg stolede på havde jeg nok heller ikke ofret resourcer på en anonym kilde de i en email fortalte mig at mit firma var det rene fusk.

Jeg kan se godt at man kan stole blindt på mennesker man kender personligt og diskuterer forretning med jævnligt, men jeg tror faktisk mange ville undersøge sagen - om ikke andet så for hvad den anonyme afsenders motiver kunne være.

Det sker formentlig ikke hver dag at man får sådan en henvendelse (Nigeria-breve og lign. tæller ikke) - bør man ikke næsten kunne sige sig selv at der er et eller andet betydeligt i gære hvis nogen henvender sig privat og fremsætter så alvorlige påstande om en virksomhed man er interessent i?
Gravatar #5 - crashoverride
5. dec. 2008 08:31
Tror nu nok jeg havde reageret, jeg mener der må være andre signaler end dette.

Men sådan er vi i danmark, den gang der var noget der hed PC-land inde på Falkonere alle gav jeg skat ligende informationer om karrusel virksomhed

Og jeg var inde i engen høje person med bevis material og andet for at sige der var noget galt.

Men der skulle 3 henvendelser mere til før skat gik ind i sagen og 2 år senere og ca 5-10 mil på den forkerte side.

Vi er i mange hensender bare forlangsom til at lugte det brænder.

Vi trækker bare på skulderne og siger "Det er sku nok bare naboen der griller"
Gravatar #6 - Ramius
5. dec. 2008 08:39
Jeg syntes ikke det er fair at klantre Jensby for ikke have reageret på mailen. Vi snakker om en mand der formentlig får tæt på 100mails om dagen, fordi en eller anden tilfældig person påstår at der er noget galt og en person jeg har arbejdet sammen med i mange år siger at det er pis og papir der står i den mail, så ville det bare ikke være længere...

Alene det at han er gået så langt som at læse mailen og stille spørgsmål videre syntes jeg er flot. Hvis jeg havde været i hans sted ville jeg nok bare have set mailen som et con trick og slettet den, men jeg kommer nok aldrig til at være bare i nærheden af hans position.
Gravatar #7 - crashoverride
5. dec. 2008 08:56
#6
Con Trick det er jo bare information, du kan reagere eller ikke reagere på det er lige som at komme til et stoplys of Flakonere alle og ikke reagere på at lyser er gult når du er 50 - 60 meter der fra.

normalt ville de fleste nok reagere.
Og jeg mener denne sag siger også noget om at "Den har nok været for god til at være sand."

jeg mener han har vist tal der way over normen i danmark for IT virksomheder.

En mand som har omgivet sig med folk af tvivlsom karakter påstået eksamens beviser som var fiksion.

Jo jeg havde nok checket ham ud og cheket virksomheden ud..

Eller bedt ham stille en garanti 125.000.000 for at låne 500.000.000 hvilket ikke er uhørt.

Gravatar #8 - angrysurmøgstodderasshole
5. dec. 2008 09:16
Vi snakker om bestyrelsesformanden... Det er ham der skal have styr på lortet i bestyrelsen - og det her virker som om han var inkompetent.

Jeg tror sgu bare han har fået sin fede hyre som bestyrelsesformand og så har ladet tingene gå som de nu gik - ikke at han direkte var medskyldig, men bare at han var ligeglad, for han fik jo det han sku' ha.
Gravatar #9 - nielsbrinch
5. dec. 2008 09:17
Asger Jensby var med i Jersild Live hvor han blev spurgt til netop den mail. Selvom jeg synes Jensby som bestyrelsesformand burde have vidst der var noget galt, må jeg indrømme han talte godt for sig og argumenterede med at han reagerede på mailen, men revisionen og advokaten sagde der ikke var noget galt.
Gravatar #10 - blomma
5. dec. 2008 10:08
Kære Newz.dk staff.

Der er grund til at tro, at Newz.dk bygger på en slags konstruktion som i bedste fald er baseret på, at der omsættes produkter der intet har med Newz.dk's forretningside at gøre, og i værste fald, at der er tale om en cirkulær konstruktion hvor der flyttes rundt på immaterielle aktiver og omsætningselementer, imellem et stadig voksende antal datter- og søsterselskaber.

Hvad vil I gøre?
Gravatar #11 - tadeusz
5. dec. 2008 10:11
Ja endnu en bivirkning af at få for mange spam mails sendt af anonyme personer.


Gravatar #12 - Ramius
5. dec. 2008 11:23
#10 - Lige i øjet, hvis så der om 2 år dukker op at Newz rent faktisk lavede svindel så kan en journalist grave sig frem til at hele Danmark var blevet advaret...
Gravatar #13 - f-style
5. dec. 2008 11:29
Nu advarer jeg jer alle sammen, en dag kommer der aliens på jorden som er ude på at udrydde menneskene og jorden. Det eneste våben mod dem er at lade fugle lave "klatter" på dem, så dør de.

Nu er i advaret så kom ikke bagefter og være bagkloge :P.
Gravatar #14 - JensOle
5. dec. 2008 11:44
#10
Det forklare så de ligegyldige sektioner railgun og macnation. Ahhh.

Bare vent til det kommer frem at iPhonen kun indeholder varm luft.
Gravatar #15 - thomasmorkeberg
5. dec. 2008 12:19
Alternativ teori....

Jensby stod bag det hele. fik i sidste uge Stein kidnappet og skaffet af vejen...

Han kan nu vente nogle år og lige så stille begynde at bruge af pengene fra de forskellige kontoer...

- såen rent teoretisk, kunne det ikke være en mulighed?

Syns der er alt for mange ting der ikke passer sammen indtil videre i den her sag...
Gravatar #16 - rasmusv
5. dec. 2008 12:22
#10 Ganske sikkert ikke så meget. Du overså ganske sikkert den forskel i "sagerne" at IT Factory havde en omsætning på 3500kr./medarbejder/time uden at have et reelt salg af noget produkt. newz.dk er ingenlunde tæt her på de samme forhold.
Ovenstående skal få enhver bestyrelsesformand til at tage beskyldninger, anonyme eller ej, om snyd alvorligt.

Jensby fik igår sagt at det ikke er et faresignal og mange andre sunde it-virksomheder har samme forhold, men han nævnte ingen andre. Er der nogen som kan give et bud på sunde it-virksomheder med samme forhold?
Gravatar #17 - Scrowdriver
5. dec. 2008 13:21
tja Hvis jeg havde været person, der har sendt mail om at der var noget galt. Ville jeg nok holde mig anonym, man høre nogle gange om folk. Der har mistet helle deres famillie bare for sladdere om andre. Jeg ville nok også være pænt bange, fordi det er nok ikke flinke mennesker alle sammen her på jorden. Alle bare dømmer en, som stikker. Hvis man måske er meget uheldig kan det ende med man få flere rockere og andet skidt på nakken. Måske er umuligt leve et normalt liv.
Gravatar #18 - moulder666
5. dec. 2008 13:28
Alternativ teori....
Jensby stod bag det hele. fik i sidste uge Stein kidnappet og skaffet af vejen...
Han kan nu vente nogle år og lige så stille begynde at bruge af pengene fra de forskellige kontoer...
- såen rent teoretisk, kunne det ikke være en mulighed?
Syns der er alt for mange ting der ikke passer sammen indtil videre i den her sag...


Eller også har de aftalt, at Bagger har fået 2/3 af pengene, og så tager han hele skraldet...efter konkursen kan Jensby så starte et nyt "legitimt" selskab, hvor Bagger skyder penge i, og så kan luftkastellerne fortsætte en snes år endnu! :-)
Gravatar #19 - cruzifixion
5. dec. 2008 14:37
Uanset hvad:

En bestyrelse i en given virksomhed har UDELUKKENDE grund til at eksistere for at være den "kontrollerende" enhed over for virksomheden, på vegne af dennes intressanter - dvs. investorer, kunder, partnere, samt faktisk også ansatte. Det er derfor at princippet bestyrelse findes - endda iflg. loven hos selskabsstyrelsen ved APS'er og A/S'er.

Når en given ledende person hos en virksomhed modtager miskrediterende information som på en eller anden måde er skadelig for virksomhedens virker, anonymt eller ved navn (dette er også gældende kunder, ansatte, partenere, osv.) SKAL denne person sørge for at dette bliver behandlet korrekt. SPECIELT såfremt denne information er fremkommet til bestyrelsen eller ledelsen i virksomheden. Ellers har vedkomende ikke foretaget hvad der må forventes.

Når dette er sagt, skal det dog siges at der ikke nogen der kan udtale sig (andre end bestyrelsen og Jensby selv) om hvorvidt der faktisk ER foretaget noget bag de lukkede døre og at man blot ikke fandt noget, og at politikken om udtalelser om sådanne situationer er at man generelt ikke viser offentligheden hvad der er foretaget eller ej (hvilket egentlig er fornuftigt nok). Husk på at selv garvede revisorer umiddelbart ikke har fundet nogle problemer i regnskaberne i over 3 år. Det er altså ikke ligefrem nogen let situation for nogen parter overhovedet...

Derudover er der ej heller nogen der ved endnu hvor dybt svindelen egenlig stikker...
Gravatar #20 - arne_v
5. dec. 2008 14:44
#16

Tja.

Google 3000, Microsoft 2000,

3500 er rigtigt godt, men ikke så godt at det er bevis på svindel.
Gravatar #21 - cruzifixion
5. dec. 2008 14:45
Ang. svindel generelt.
Rent praktisk er det nærmest umuligt at skjule midler der er elektronisk behandlet. Om dette involverer banker i Schweiz, Panama, eller hvilken som helst andet land.
Specielt i forbindelse med terrorlovgivningen der er aktiv de fleste steder, og selv i lande der ikke har meldt sig ind under denne hat, er der gode muligheder for myndighederne at indhente den nødvendige information...

Skattevæsenet har f.eks. SÆRDELES effektive metoder til at opdrive information omkring transaktioner der er foregået ind og ud af landet - om det så er selskabs- eller privat-relaterede transaktioner. Well, well, det tager måske sin tid at gøre, men det vil i 99,9% af tilfældene falde ud myndighedernes side...

Nej, skal man VIRKELIG skjule sig skal man i sidste ende have midlerne HELT ud af den digitale verden (Dvs. kontanter eller diverse andre analoge mindler) og så skal de indsættes igen under en falsk identitet, hvilket bestemt heller ikke er let...
Gravatar #22 - arne_v
5. dec. 2008 14:58
#21

Nogle lande er ikke særligt samarbejdsvenlige.

Så vidt jeg kan forstå er der 4 kategorier:
a) lande som samarbejder
b) lande som ikke samarbejder om skat men godt om svindel og terror
c) lande som ikke samarbejder om skat og svindel men godt om terror
d) lande som ikke samarbejder

Han skal finde et land i kategori c eller d.
Gravatar #23 - cruzifixion
5. dec. 2008 15:10
En note om f.eks. momskaruseller:

Symptomerne der er beskrevet i IT Factory sagen er meget lig de symptomer og omstændigheder som momskarusellerne har brugt i årevis, nemlig tårnhøj omsætning med let omsættelige varer (mobiltelefoner, teknologi, eller lign.), kombineret med et MEGET lavt medarbejderantal, samt samarbejde med relativt nye udenlandske selskaber som typisk har samme mønster...

Som bestyrelsesmedlem vil jeg uanset være meget mistænkelig. Som revisor endnu mere. Dog KAN det være meget svært at bevise uden myndighedernes hjælp og adgange til udenlandske data. Og som revisor godkender du udelukkende et givent regnskab på baggrund af den faktuelle viden - omend mistænkelige tal, skal der beviser på banen for at kunne lave en påtegning på regnskabet...

Så det er svært. Men bestyrelsen har ansvaret for at stille de rigtige spørgsmål, og SKAL gøre det...

End anden ting jeg har undret mig over er helt klart IT Factrory medarbejderes manglende tilkendegivelse af at der faktisk har været noget "fishy" over forretningen. Medarbejderne må da have haft en mistanke... OK de har måske fået mundkurv på, men jeg kan ikke tro at de ikke har haft bare en smule mistanke...
Gravatar #24 - cruzifixion
5. dec. 2008 15:19
#22: Ja, det har du da bestemt ret i...

MEN: Nationerne hørende under kategori C og D er forsvindende lille - specielt pga. af de seneste 5-6 års internationale pres. Derudover, er det nok heller ikke så stor en del af nationerne i kategori C og D som man har lyst til at bo i - også selvom man har et par hundrede millioner på lommen... ;-)
Gravatar #25 - arne_v
5. dec. 2008 15:45
#23

Der er ingen tvivl om at både Jensby og revisorerne ærger sig over at de ikke borede lidt mere i "kunderne".

Der har været historier fremme i medierne om at ansatte i ITF undrede sig men at de blev banket på plads med pisk (trussel om fyring) og gulerod (ekstra penge).
Gravatar #26 - arne_v
5. dec. 2008 15:49
#24

Det bliver jo næppe Europa. Et eller andet sted i latinamerika.
Gravatar #27 - Leonhard
5. dec. 2008 16:26
Hætteklædt mand: Jensby, giv mig din pung eller du får en kniv i struben
Jensby: Fortæl mig hvad du hedder eller kontakt en advokat, ellers nægter jeg at hører på hvad du har at sige.

Kan man andet end grine af idioten? Det er sgu ligemeget om en sådan mail kommer fra en annonym kilde, man bør forsikre sig at hvad der står i den ikke passer, og ikke bare smide den væk fordi man ikke ved hvem der har skrevet det. Men han drukner i sin egen sø, det kan vel kun anses for at være retfærdigt.
Gravatar #28 - cruzifixion
5. dec. 2008 16:29
#27 Erhm - lille misforståelse.

Nu er det der er sket jo ikke ligefrem så åbenlyst og ligetil som et "hold-up" som du beskriver, vel...?

Der er jo f.eks. ingen der her har været deciderede anonyme (bortset delvist fra partner/skuffe selskaberne i Hongkong)...

Men det er en hætteklædt mand, såe... er ikke ligefrem enig i den analogi...
Gravatar #29 - cruzifixion
5. dec. 2008 16:31
#27: Desuden er der jo her ikke tale om at der på papiret er TAGET penge direkte fra kassen - aka. Jensby's lommer. På papiret (dvs. regnskabet) har der jo være MASSER af penge i kassen og flere kommet til...

Endnu en "flaw" i den analogi...
Gravatar #30 - Danish Dude
5. dec. 2008 19:32
#15

Du måtte nøjes med en "Interessant" i mangel af kategorien "Temmelig syret konspirationsteori"

#22

Det må da lette politiets arbejde med dit skema - nu kan de nøjes med at lede i enten:

- Camoroun
- Canada
- Costa Rica
- Cuba


eller

- Dominikanske Republik
- Danmark (!)
- Djibouti
- Dominica
Gravatar #31 - byteeater
5. dec. 2008 20:14
#20 Begge firmaer er meget kendte over hle verdenen. Deres produkter og serviceydelser er velkendte. Deres kunder er velkendte, bl.a. ved at firmaerne fremviser dem.

- det kan man jo ikke lige sige om IT Factory. Der er jo noget galt når toppen ingen gang ved hvad der tjenes på og hvem deres kunder i virkligheden er.
Hvis man så undersøgte hvor meget salgsdirektøren/chefen stod for, ja så ville man få et chock.
Gravatar #32 - arne_v
5. dec. 2008 20:26
#31

Alle ved at Google og Microsoft leverer eksisterende services of produkter.

Pointen var kun at de 3500 ikke i sig selv er et bevis for noget odiøst.

Du har fuldtstændigt ret i at bestyrelse, revision og den øvrige direktion burde have insisteret på at se nogle levende kunder.
Gravatar #33 - themuss
5. dec. 2008 21:11
Han er jo lige så skyldig som Bagger, forskellen er bare, at han har spillet sin rolle meget bedre...

Come on... Hvor mange skynder sig ind til firmaet for at rode papirer igennem når direktøren forsvinder i et andet land, medmindre man mener der er noget galt med firmaet?

Og meget belejligt han fandt en nøgle til det hemmelige kontor, hvor han fjernede 20 ringbind med (LOL) private kvitteringer på støvsugerposer og lod 3(!) ringbind stå til politiet.

At spille dum != at være uskyldig.
Gravatar #34 - themuss
5. dec. 2008 21:57
http://www.bt.dk/article/20081205/nyheder/81205041...
Den tre mand store bestyrelse i IT Factory, der foruden Stein Bagger selv talte bestyrelsesformanden Asger Jensby og den tidligere TDC-direktør Henning Børgesen, holdt ikke ét eneste møde i ni måneder. Det bekræfter Asger Jensby og Henning Børgesen over for DR Nyheder.

De tre personer mødtes således den 22. januar og trådte først sammen igen den 11. november i år - altså umiddelbart inden, Stein Bagger forsvandt sporløst i Dubai, og svindelnummeret blev opdaget.
Gravatar #35 - Scrowdriver
6. dec. 2008 11:23
hm Tror også man skal holde lidt øje med Asger Jensby. Kunne også have mistanke om, at godt kan være viklet godt ind i denne sag. Har igen idee om hvor slem denne sag dykker ned i det kriminelle hjerte. Selv bagger, var bange for at blive over faldet. Tror ikke bare en karrusel han haft kørende, men også penge vask. Derfor han har haft brug for support fra en HA. Det indtil vidre kan måske ikke være det væste i sagen indtil vidre. En ting er sikkert Asger Jensby få ikke lov til så meget, som låne krone af mig før han kan bevise han er 100% uskyldig. Hvilket ikke han er i mine øjen.

Bagger skal nok blive fanget af interpol. bare et spøgsmål om tid. Hvis aldrig bliver fanget, er det mere kriminalittet i verden end jeg regner med.
Gravatar #36 - arne_v
7. dec. 2008 20:32
#33 og 35

Det kan ikke udelukkes at Jensby er involveret.

Men der er ikke noget konkret som tyder på det.

Og politiet har heller ikke ransaget hos Jensby.

Det er ganske vist ikke normalt at antage svindel hvis ens direktør forsvinder, men hvis man bliver ringet op midt om natten af en ukendt mand der vil købe ens andel af virksomheden for en milliard i samarbejde med ens direktør, at den pågældende person er blevet overfaldet fornyligt, diretøren har oplyst at han var i New York men faktisk er taget til Dubai og han er væk - så begynder man jo nok at undre sig lidt over hvad pokker der foregår.

Og alle mapperne er så vidt jeg ved blevet afleveret til politiet. Politiet er bare utilfredse med at de ikke fik lov at undersøge stedet som et gernings sted urørt.
Gravatar #37 - arne_v
7. dec. 2008 21:10
#36

Til gengæld var det ikke umuligt at de øvrige aktionærer i ITF og JMI kunne sagsøge ham for at svigte hans pligter som bestyrelsesformand.

Han ignorerede de anonyme emails. Han lod direktøren sidde i bestyrelse. Han havde flere privatøkonomiske mellemværender med direktøren. Han har ikke undersøgt jverken kunder eller produkter nærmere. Der er tydeligvis aldrig lavet et grundigt baggrunds check af direktøren. Det kunne være ansvarspådragende skødesløshed.

Men fordi han selv har mistet så mange penge bliver den nok svær at vinde.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login