mboost-dp1

Sculpto

Iværksættere skaber 3D-printeren, du kan have i stuen

- Via Kickstarter -

Iværksættervirksomheden Sculpto ApS fra Aarhus har skabet en 3D-printer, som kan stå på spisebordet og bruges af hele familien. Målet er at gøre en kompleks teknologi tilgængelig for kreative og gadget-glade mennesker og bygge bro mellem teknik og kreativitet. Nu er selskabet på vej med en revideret udgave.

Missionen for iværksættervirksomheden Sculpto ApS har været at gøre den komplicerede teknologi bag 3D-print tilgængelig for hele familien. De to mænd bag projektet er begge gadget-fans, og tanken om at få sin egen 3D-printer var en drengedrøm. Så for 2½ år siden gik de i gang med at gøre drømmen til virkelighed. Simon Breum Fisker fortæller:

‘For 20 år siden stod jeg i et værksted med min far og lavede en fuglekasse. Men fremtiden er fuld af teknologi – og den kan være svær at være fælles om, når hver person sidder med hver sin skærm. Det vil vi gerne skabe en ramme for med 3D-printeren. Her kan hele familien sammen mødes og designe det, de har lyst til – og se det blive til virkelighed.’

Bag Sculpto ApS står to unge iværksættere, Simon Breum Fisker og Jacob Lindeberg. I 2015 deltog de i DR’s tv-program Løvens Hule, men valgte alligevel at takke nej til de 600.000 kroner, som de ellers blev tilbudt. Jacob Lindeberg fortæller:

‘Det var virkelig svært at sige nej til pengene – men det var vores drøm, og vi ville gøre det på vores måde. Derfor besluttede vi selv at rejse kapital til udviklingen via en crowdfunding-kampagne og investorer. Det var fantastisk at se folk fra hele verden tro på vores idé og efterfølgende se printeren stå hjemme hos folk og på skoler og i SFOer. Nu er vi klar til næste skridt i udviklingen. Derfor er vi i gang med en ny crowdfunding-kampagne.’

Sculptos nye Kickstarter-kampagne handler om en videreudviklet 3D-printer ved navn ‘Sculpto+’. På 90 minutter blev indsamlingsmålet på 200.000 kroner nået, og i skrivende stund er det samlede beløb på over 1 millioner kroner.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
26. sep. 2017 13:51
Sålænge prisen for "toner" og printer er så høj som den er, så bliver de ikke udbredt

Men ting falder jo i pris efterhånden
Gravatar #2 - Ni
26. sep. 2017 15:22
Men det er jo ikke interessant med en 3D printer i hjemmet. Jeg har ikke set noget brugt produkt komme ud af en printer til hjemmet, det er en moderne udgave af en legetøjsdampmaskine.
Gravatar #3 - Ufomekaniker
26. sep. 2017 19:00
Ni (2) skrev:
Men det er jo ikke interessant med en 3D printer i hjemmet. Jeg har ikke set noget brugt produkt komme ud af en printer til hjemmet, det er en moderne udgave af en legetøjsdampmaskine.


Jeg ville printe en full size Brintey Spears udelukkende i latex
Gravatar #4 - CBM
27. sep. 2017 04:30
Hærmoriden (3) skrev:
Ni (2) skrev:
Men det er jo ikke interessant med en 3D printer i hjemmet. Jeg har ikke set noget brugt produkt komme ud af en printer til hjemmet, det er en moderne udgave af en legetøjsdampmaskine.


Jeg ville printe en full size Brintey Spears udelukkende i latex


Oh baby baby... How was i supposed to know... That something wasn't right :-)

Gravatar #5 - nwinther
27. sep. 2017 06:36
Ni (2) skrev:
Men det er jo ikke interessant med en 3D printer i hjemmet. Jeg har ikke set noget brugt produkt komme ud af en printer til hjemmet, det er en moderne udgave af en legetøjsdampmaskine.



Jeg hælder til at være enig. Man kan sige, at 3d-printeren er, hvor trykkeriet var i 1950. En printer - for ikke at tale om en farveprinter - til at have hjemme, var ganske urealistisk.

Det kan jo være, at 3D-printeren gennemgår samme evolution, og lige om lidt står den i alle hjem.
Det der taler imod er, at printmaterialet ("toneren") er en lidt skør plasttype, som sætter betydelige begrænsninger på anvendelsen af produktet. Dertil kommer prisen på toneren.

Det eneste jeg endnu har set det anvendt til rent praktisk, var et "kabinet" til Raspberry Pi, og det var da fikst nok, men næppe noget reelt salgsargument.

Men vi får se.

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login