Det nye it-system til ejendomsvurderinger af 1,7 millioner ejendomme udskydes igen.
For sjette gang bliver de nye ejendomsvurderinger udskudt. Den meddelelse kommer i kølvandet på, at den øverste chef for skattestyrelsens it-division, Andreas Berggren, stoppede mandag d. 31. august.
It-systemet skulle have sendt de første ejendomsvurdering ud i efteråret. Systemet forventes nu færdig til sommeren 2021.
I et forsøg på at styrke tilliden til det danske skattevæsen har regeringen i finansloven for 2021 afsat en milliard kroner yderligere til skattevæsenet.
Det bringer dermed skatteministeriets samlede økonomiske rammer for 2021 op på 10,5 milliarder kroner.
I en pressemeddelelse skriver skatteministeriet endvidere, at de ønsker at stramme styringen af store, offentlige it-projekter, ‘som har stor betydning for borgere og virksomheder’.
Læs selv pressemeddelelsen her.