mboost-dp1

IT-Branchen

IT-Branchen lettet: Nu stiger optaget på it-uddannelserne igen

-

Sidste år var der bekymring i brancheorganisationen IT-Branchen over et fald i optaget på it-uddannelserne, samtidigt med, man oplever akut mangel på arbejdskraft. Derfor var årets optagelsestal imødeset med spænding. Optaget stiger igen. Seks procent flere unge skal læse IT efter sommerferien.

‘Det er med nogle alvorligt store sommerfugle i maven, at vi har ventet på årets optagelsestal. For det er helt afgørende for vores branche, at flere unge i de kommende år får en it-uddannelse – ellers kommer det til at koste vækst og udvikling,’ udtaler Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen i en pressemeddelelse.

Sommerfuglene blev afløst af glæde, da man i brancheforeningen for it- og televirksomheder kunne konstatere, at flere unge i år er optaget på en it-uddannelse.

Det er blandt andet et øget optag på softwareudvikling og civilingeniøruddannelserne, der er med til at bringe optagelsestallet i vejret. Optaget på softwareudvikling er således steget med hele 62 procent.


I IT-Branchen er man således meget tilfredse med, at der er blevet lyttet og skabt flere pladser på nogle af de it-uddannelser, der er stærkt efterspurgte på arbejdsmarkedet.

Men selv med det øgede optag, så er det langt fra nok til at imødekomme behovet for it-specialister. Allerede i dag må hver tredje it-virksomhed opgive at besætte stillinger, viser IT-Branchens årlige undersøgelse, IT-Barometeret. Og problemet er støt stigende. I 2030 vil Danmark – på trods af et forventet stigende optag på it-uddannelserne – mangle 19.000 it-specialister, viser en kortlægning fra Erhvervsministeriet i foråret.

IT-Branchen foreslår sammen med IDA og Prosa, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale kompetencer og at et kompetence-board løbende monitorerer kompetencebehovet og kommer med anbefalinger på tværs af undervisning, uddannelse og efteruddannelse.

IT-Branchen og Dansk Erhverv ser også gerne, at der indføres et kreativt og skabende it-fag i folkeskolen – et emne vi tidligere har omtalt.

Derfor har man sammen med en række it-virksomheder udviklet et pilotprojekt i henholdsvis København og Vejle kommune. Her bliver der efter sommerferien tilbudt 15 klasser et forløb, Coding Class.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login