mboost-dp1

NASA
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Den skal vel med rette styrte i havet, før den kan synke? Det er ikke de mest aerodynamiske egneskaber den har, så en stille, glidende landing, inden nedsynkning er nok udelukket.
Hvorfor skal havet forurenes?
Kan de ikke bare crashe den ind i månen? så er der da et lille lager af materialer til når vi bygger en base...
Kan de ikke bare crashe den ind i månen? så er der da et lille lager af materialer til når vi bygger en base...
#2: Tror ikke de smider ekstra raketter og brændsstof på den, så den kan bryde kredsløb..... Nok også begrænset hvor genbrugeligt 1 stk. nedstyrtet rumstation er på månen.
Kan også være der er krig mod nogen på det tidspunkt, så kan de jo sigte efter fjenden i stedet for havet... Eller, uhm... >_<
Kan også være der er krig mod nogen på det tidspunkt, så kan de jo sigte efter fjenden i stedet for havet... Eller, uhm... >_<
Steve Jobs (1) skrev:Den skal vel med rette styrte i havet, før den kan synke? Det er ikke de mest aerodynamiske egneskaber den har, så en stille, glidende landing, inden nedsynkning er nok udelukket.
Og
SlettetBruger (2) skrev:Hvorfor skal havet forurenes?
Kan de ikke bare crashe den ind i månen? så er der da et lille lager af materialer til når vi bygger en base...
Jeg tvivler stærkt på, at ISS overhovedet kommer så langt. Som man (desværre!) så det ved katastrofen ved Columbias re-entry i 2003, vil langt størstedelen af stationen givetvis brænde op i atmosfæren.
ISS er på ingen måde bygget til at komme tilbage i atmosfæren, og når den bevæger sig med lige omkring 28.000 km/t, så slår atmosfæren hårdt. Meget hårdt.
#2 Man kan ikke crashe den ind i månen fordi det er omvej på omkring 380000km. Derimod er der kun maks 460km ned til jorden.
Det svarer til at man sagde til dig:
"I stedet for at bære din skradepose ud i beholderen ved vejen... kan du så ikke bare lige aflevere den i Kolding?"
Det svarer til at man sagde til dig:
"I stedet for at bære din skradepose ud i beholderen ved vejen... kan du så ikke bare lige aflevere den i Kolding?"
#6 Det gør det da ikke, der skal jo ikke bruges energi konstant når den endelig er på vej imod månen :)
Grisly (4) skrev:Tja det bliver nok kineserne vi skal håbe på, hvis vi ønsker at få mennesker permanent ud i rummet.
Du missede vist den annoncering fra Hr. Obama omkring at sende godtfolk til Mars inden...2025? var det?
#6: Den skal stadigvæk lige bryde sit kredsløb og få fart nok på til at nå månen inden at den lige er på den anden side af jorden. Der er en del der skal fungere.
TrolleRolle (6) skrev:
Det svarer til at man sagde til dig:
"I stedet for at bære din skradepose ud i beholderen ved vejen... kan du så ikke bare lige aflevere den i Kolding?"
Det er jo det samme, hvis jeg skal aflevere den i Kolding er kortere end ud til vejen (for mig)
pvt.hudson (7) skrev:#6 Det gør det da ikke, der skal jo ikke bruges energi konstant når den endelig er på vej imod månen :)
Jordens undvigelseshastighed ("escape velocity") er 11,2 km/s eller det, der svarer 40.320 km/t.
Når ISS kun bevæger sig med 28.000 km/t, skal der bruges en del energi på at accellere stationen op til den ønskede hastighed, så den kan undslippe jordens tyngdekraft. Det koster energi, og dét er dyrt. Det er langt nemmere (læs: billigere) at lade den falde i højde, miste fart og derved energi for til sidst at brænde op i atmosfæren.
pvt.hudson (7) skrev:#6 Det gør det da ikke, der skal jo ikke bruges energi konstant når den endelig er på vej imod månen :)
Du kender nok ikke meget til rumfart! ISS er kun i ca 400 km højde og det vil nok kræve 2 stk saturn 5 raketter at flytte den 420 Tons tunge ISS til månen. Ikke engang rumfærgen med hjælperaketter har brændstof nok til at komme længere end 400-500 km ud i rummet. Det længste den nogensinde har været ude er da Hubble teleskobet skulle repareres i 559 km højde.
Rumfærge:
Kraft: 2 x 12,5 + 4,5 = 29,5 MN (Mega Newton)
Løfteevne til Low Orbit (160-2000 km): ~20 Ton
Løfteevne til Geo (36.000 km): 3,5 Ton
Saturn V:
Kraft: 34 + 4,5 + 1 = 39,5 MN
Løfteevne til Low Orbit (160-2000 km): 119 Ton
Løfteevne til månen (360.000 km): 45 Ton
ISS vægt / Løfteevne ~ Antal Saturn V raketter
Grisk (11) skrev:nu når de alligevel "hiver" den ned til jorden igen.
De hiver den ikke ned - de undlader bare at flytte den op på plads et par gange om året, som de gør nu. Den ligger så langt nede, at den hele tiden bliver bremset af Jordens atmosfære, så den falder helt automatisk ned.
...Og det er svært at bruge de forkullede rester bagefter.
SlettetBruger (2) skrev:Hvorfor skal havet forurenes?
Kan en rumstation betragtes som forurening? Det er vel ikke værre end andre skibsvrag. Faktisk er den vel renere end de fleste skibe - sunkne eller ej.
vandfarve (5) skrev:når den bevæger sig med lige omkring 28.000 km/t, så slår atmosfæren hårdt. Meget hårdt.
De skal da bare sigte efter hullet i ozonlaget. :)
TrolleRolle (6) skrev:Det svarer til at man sagde til dig:
"I stedet for at bære din skradepose ud i beholderen ved vejen... kan du så ikke bare lige aflevere den i Kolding?"
Tilføjelse: Det svarer til:
"I stedet for at bære din skradepose ud i beholderen ved vejen... kan du så ikke bare lige aflevere den i Kolding? Og du må ikke bruge dine ben"
1000tusind (15) skrev:Kan en rumstation betragtes som forurening? Det er vel ikke værre end andre skibsvrag. Faktisk er den vel renere end de fleste skibe - sunkne eller ej.
Med mit ekstremt dårlige kendskab til kemi, rumfart og stort set alt andet, der er vigtigt ift. denne debat, vil jeg gætte på, at størstedelen (+99 %?) af ISS vil ende som H2O og CO2, altså vanddamp og kuldioxid.
Hvad består sådan en rumstation egentlig af udover forskellige carbonbindinger? Silicium?
Hmmm.... gad vide hvor mange ozondræbere der i materialerne for ISS?? ;-)
Jeg kunne godt forestille mig at en rumstation der brænder op i atmosfæren kunne efterlade et par kadelige kemiske komponenter i atmosfæren..... så måske det er en god ide at undgå solbadning i år 2020? ;-)
Men hvorfor år 2020? - hvis nu stationen til den tid er en succes og stadig er velfungerende? .... Er det ikke lidt åndsvagt at styrte den i havet bare for at sende en ny op, medmindre man først bygger en ny og derefter styrter den i havet.... Den har vel nogle fordele sådan en rumstation, selv lidt aldrende i 2020? ;-)
Jeg kunne godt forestille mig at en rumstation der brænder op i atmosfæren kunne efterlade et par kadelige kemiske komponenter i atmosfæren..... så måske det er en god ide at undgå solbadning i år 2020? ;-)
Men hvorfor år 2020? - hvis nu stationen til den tid er en succes og stadig er velfungerende? .... Er det ikke lidt åndsvagt at styrte den i havet bare for at sende en ny op, medmindre man først bygger en ny og derefter styrter den i havet.... Den har vel nogle fordele sådan en rumstation, selv lidt aldrende i 2020? ;-)
Det er vel ikke det hele, der brænder op, SkyLab?
Oh lol
[quote=http://en.wikipedia.org/wiki/Skylab#Re-entry]Due to a 4% calculation error, debris landed southeast of Perth, Western Australia,[2]:371 and was found between Esperance and Rawlinna, from 31° to 34°S and 122° to 126°E. The Shire of Esperance fined the United States $400 for littering, a fine which remained unpaid for 30 years.[/url]
Oh lol
[quote=http://en.wikipedia.org/wiki/Skylab#Re-entry]Due to a 4% calculation error, debris landed southeast of Perth, Western Australia,[2]:371 and was found between Esperance and Rawlinna, from 31° to 34°S and 122° to 126°E. The Shire of Esperance fined the United States $400 for littering, a fine which remained unpaid for 30 years.[/url]
#18
Ja den har sikkert nogle fordele. Men du skal huske på det er pænt dyrt at vedligeholde den. Tror budget et brugt op. Og derfor skal de have lavet en ny forbedret version, som måske er mindre kostsom, eller bare er det værd i forhold til hvad den giver tilbage. :)
Ja den har sikkert nogle fordele. Men du skal huske på det er pænt dyrt at vedligeholde den. Tror budget et brugt op. Og derfor skal de have lavet en ny forbedret version, som måske er mindre kostsom, eller bare er det værd i forhold til hvad den giver tilbage. :)
vandfarve (17) skrev:Med mit ekstremt dårlige kendskab til kemi, rumfart og stort set alt andet, der er vigtigt ift. denne debat, vil jeg gætte på, at størstedelen (+99 %?) af ISS vil ende som H2O og CO2, altså vanddamp og kuldioxid.
Hvad består sådan en rumstation egentlig af udover forskellige carbonbindinger? Silicium?
De forskellige moduler (beboelse og forskningsfaciliteter) og bommen det hele er samlet omkring, er så vidt jeg husker lavet af aluminium, og kunne forestille mig at de fleste apparater de har inde i selve stationen ligeledes består af aluminium eller andre lette metaller, så er der self også ting af silicium men vægtmæssigt tror jeg at computer udstyr er til at se bort fra. karbon er så vidt jeg ved ikke videre udbredt på stationen ud over mennesker og deres føde, men det er forhåbentligt rømmet når stationen ikke skal anvendes mere.
tkh (21) skrev:Sommetider sænker man med vilje skibe, for at skabe koral-rev der samtidig kan bruges som dykker attraktioner. Det ville fandme være badass hvis de gjorde det samme med ISS. Det var et vrag jeg gerne ville besøge!
Kunne være mega cool, men tror desværre ikke det er muligt at få stationen gennem atmosfæren i hel tilstand, eller i genkendelig tilstand overhovedet. :-P
#5:
Columbia er, unægteligt, noget lettere end ISS. Der er altså mere masse, men et større overfladeareal. At påstå så skråsikkert, at den brænder op tror jeg er farligt. Mir brændte kun delvist op. Selv Skylab brændte kun delvist op (som #19 er inde på). Begge to var væsentligt mindre end ISS er. Selv Columbia brændte ikke helt op; man fandt faktisk brændte menneskedele.
Columbia er, unægteligt, noget lettere end ISS. Der er altså mere masse, men et større overfladeareal. At påstå så skråsikkert, at den brænder op tror jeg er farligt. Mir brændte kun delvist op. Selv Skylab brændte kun delvist op (som #19 er inde på). Begge to var væsentligt mindre end ISS er. Selv Columbia brændte ikke helt op; man fandt faktisk brændte menneskedele.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.