To islandske borgmestre har valgt at klage til Google, fordi Maps viser deres byer dækket i sne året rundt.
To borgmestre i hver deres islandske byer er træt af Google og deres Maps-tjeneste. Satellitbillederne får det nemlig til at se ud som om, at byerne konstant er dækket i sne.
Det kan skræmme potentielle turister væk fra henholdsvis Bolungarvik og Ísafjörður, mener de. Derfor kæmper de begge for at få Google til at ændre det.
Byerne, der ligger på den nordvestlige del af Island, har ofte sne, men det er slet ikke året rundt, at det er tilfældet.
De mange mennesker, som overvejer at besøge denne del af Island, kommer måske på andre tanker, hvis de tror, at der altid er sne, mener de to borgmestre.
Island er en populær rejsedestination, men på nuværende tidspunkt rejser turister sjældent særlig langt væk fra Reykjavik og den sydlige kyst.