Det er ikke nogen hemmelighed, at en del virksomheder har holdt igen med at opgradere fra Windows XP til Windows Vista, et faktum som Microsoft naturligvis ikke er så glade for, og nu får Vista igen tommelfingeren peget nedad.
Denne gang er det ingen ringere end Intel, der har valgt at springe over Windows Vista og vente på den næste version af operativsystemet. Ifølge medarbejdere i it-afdelingen hos Intel, der ønsker at være anonyme, så ser de ingen grund til at opgradere.
Intel-medarbejder skrev:
This isn’t a matter of dissing Microsoft, but Intel information technology staff just found no compelling case for adopting Vista.
Intel og Microsoft har i mange år haft et meget tæt samarbejde, og det spekuleres i, om Steve Ballmer evt. kan få overtalt Paul Otellini, Intels administrerende direktør, til at få gennemtrumfet en opgradering, til trods for it-afdelingens anbefaling.