mboost-dp1

Intel

Intel lancerer nye 14nm processorer

- Via Ars Technica -

Intel har på CES 2015 messen, løftet sløret for en lang række nye processorer baseret på deres 14 nm fabrikationsteknologi.

Til pc-markedet er der tale om flere Broadwell processorer, hvor det denne gang er til maskiner med høj ydelse i form af Core i3, i5 og i7 versioner. Intel frigav sidste år de første Broadwell processorer i form af deres M serie til ultrabooks og andre enheder hvor strømforbruget skal være lavt.

Sammenlignet med Haswell er der ikke sket noget ydelsesmæssigt, når processorerne arbejder ved samme hastighed, men på grund af 14nm teknikken, kan de nye processorer arbejde ved højere hastigheder en de modeller de afløser. Den indbyggede GPU er den eneste del, der har set en forbedring i ydelsen.

Følger Intel deres tidsplan, kan de nye Broadwell processorer dog få en kort levetid. Broadwell er blevet forsinket så mange gange, at Intels næste generation af processorer kaldet Skylake nu er på trapperne og forventes at komme senere på året.

Intel har også lanceret Cherry trail Atom processoren til tablets og andre små enheder, der afløser Bay trail Atom procesoren. Cherry trail er hurtigere og brugere mindre strøm end sin forgænger og specielt GPU-delen er kraftig forbedret.





Gå til bund
Gravatar #1 - KaptajnKaffe
7. jan. 2015 07:08
SEJT!
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login