mboost-dp1

Intel

Intel klar med 800 Gbps fiberkabel

- Via Ars Technica - , indsendt af thimon

Fiberkabler anvendes i dag ofte i datacentre og serverrum, når der skal overføres data med 10 Gbps, især over længere afstande. Nu har Intel lanceret et kabel, der kan klar op til 800 Gbps i hver retning.

Godt nok er der tale om et enkelt kabel med et enkelt stik i hver ende, men kigger man på stikket så afsløres det, at kablet rummer 64 fibre. Hver fiber kan overføre 25 Gbps, hvilket giver den samlede kapacitet på 1,6 Tbps eller 800 Gbps i hver retning.

Det nye kabel er tiltænkt store datacentre og supercomputere, hvor der er behov for at overføre store mængder data i en fart.

Hos Intel forventer lederen af deres Photonics-laboratorium, Mario Paniccia, at de med tiden kan fordoble hastigheden i de enkelte fibre til 50 Gbps, for dermed at opnå en samlet kapacitet på 3,2 Tbps.

Det nye kabel hedder MXC og er lavet i samarbejde med Corning og US Conec. Blandt tidlige testere af kablet finder man Microsoft og Open Compute Project.





Gå til bund
Gravatar #1 - Backfirejr
12. mar. 2014 07:25
Det går pænt stærkt hva'?
Gravatar #2 - jakobdam
12. mar. 2014 07:36
Tilføjelse til nyhed:
- MXC-kablerne bliver tilgængeligt i handel fra 3. kvartal i år
- MXC-kablerne fås i 8, 16, 32 og 64 fiber konfigurationer (dvs. fra 200 Gbps ialt (100 Gbps i hver retning) og opefter)

For mig er det overraskende at switchene kan følge med, men ifølge kilden ser det ikke ud til at være noget problem.

Kablerne vil være endnu et skridt på vejen til at få mere modulopbyggede servere der tager mindre strøm.
Gravatar #3 - czepluch
12. mar. 2014 07:36
Fordoble hastigheden til 50 Gbps i hver fibre og derved opnå en samlet kapacitet på 32 Tbps? Den må i længere ud på landet med. Så skal de da vidst også tidoble antallet af fibre til 640. Eller også skal I bare rette jeres typo. Hvad ved jeg.
Gravatar #4 - DrHouseDK
12. mar. 2014 07:39
czepluch (3) skrev:
Fordoble hastigheden til 50 Gbps i hver fibre og derved opnå en samlet kapacitet på 32 Tbps? Den må i længere ud på landet med. Så skal de da vidst også tidoble antallet af fibre til 640. Eller også skal I bare rette jeres typo. Hvad ved jeg.


Haha, jeg tænkte det samme. You just beat me to it! :)
Gravatar #5 - kimmerrild
12. mar. 2014 08:26
100 GByte/sekundet. Tjaa.
21 DVD'er i sekundet er vel okay hurtigt.

Kommefejl i teksten ;)
Gravatar #6 - bobske2
12. mar. 2014 08:34
Det bliver CERN glad for
Gravatar #7 - sonofsun
12. mar. 2014 08:43
czepluch (3) skrev:
Fordoble hastigheden til 50 Gbps i hver fibre og derved opnå en samlet kapacitet på 32 Tbps? Den må i længere ud på landet med. Så skal de da vidst også tidoble antallet af fibre til 640. Eller også skal I bare rette jeres typo. Hvad ved jeg.



En gave, fra mig til dig, og jeg har helt selv lavet den: ,
Gravatar #8 - kasperd
16. mar. 2014 19:14
jakobdam (2) skrev:
For mig er det overraskende at switchene kan følge med, men ifølge kilden ser det ikke ud til at være noget problem.
Det er muligvis ikke samme kredsløb, der håndterer alle data.

Man kunne f.eks. forestille sig at der i switchen sidder 64 identiske kredsløb, der hver håndterer en af fibrene. De 64 kredsløb kunne "deles" om en CAM, forstået sådan at der reelt er 64 CAM der kan læses uafhængigt, men skrivninger vil automatisk replikeres til alle 64 kopier.

Trafikken kan routes rundt i switchen ved at bruge et Clos netværk. På den måde kan man fuldstændigt undgå at et enkelt kredsløb nogensinde skal håndtere hele den samlede båndbredde.

De mange kredsløb kan sagtens fysisk være placeret i samme chip, selvom de til dels arbejder uafhængigt af hinanden.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login