mboost-dp1

Intel

Intel frigiver flere Penryn oplysninger

- Via PC World - , redigeret af Pernicious

Intels næste processorserie, går under kodenavnet Penryn og vil komme i slutningen af 2007. Penryn er en videreudvikling af den eksisterende Core 2 serie af processorer, og bringer en række væsentlige forbedringer med sig.

Penryn vil blive baseret på 45 nm teknologi, hvilket gør det muligt at levere flere transistorer på den samme plads. Dette er også nødvendigt, da Penryn processorerne vil få op til dobbelt så mange transistorer som de nuværende Core 2 CPU’er.

Det øgede transistor tal, skyldes i høj grad at mængden af L2 cache øges til 6 MB i dualkerne versionerne og 12 MB i quadkerne versionerne. Det er også blevet til en forbedret strømstyring, der skulle gøre det muligt at øge klokfrekvensen til over 3 GHz, uden at strømforbruget bliver større end i dag.

Hastigheden for Penryns front side bus (FSB), øges til 1.6 GHz, hvor den hurtigste i dag er 1.333 MHz. Penryn har desuden fået indbygget teknologi, der gør det muligt for den, at lukke en hel kerne ned, hvis den registrerer at der kun afvikles “single thread” programmer. Dette skulle også give bedre ydelse, for den kerne der stadig er aktiv.

Afløseren for Penryn vil blive Nehalem i 2008, der også vil blive lavet med 45 nm teknologi. Nehalem vil have op til 8 kerne og kunne afvikle to tråde per kerne. Ligesom AMD har haft det i et stykke tid, vil Nehalem komme med en indbygget memory controller. Efter Nehalem kommer Westmere i 2009, baseret på 32 nm teknologi, hvorefter Gesher kommer i 2010.





Gå til bund
Gravatar #1 - giraff
29. mar. 2007 11:06
Ja der er ingen tvivl om at fremtiden vil bringe meget sjovt... men kan vores penge punge følge med??
Gravatar #2 - Zombie Steve Jobs
29. mar. 2007 11:15
#1 jaja, det er bare et spørgsmål om produktionskapacitet og efterspørgsel. Eller noget.

Offtopic: Nogen, der ved hvordan Intel finder på deres produktnavn?
Gravatar #3 - wazari
29. mar. 2007 11:20
#2
Yatzy kop og scrabble brikker.
Gravatar #4 - johan
29. mar. 2007 11:25
#1
hvis man bare køber det næst nyeste eller tredje nyeste, så får man altid en god pris. Det er for dumt at købe det sidste nye
Gravatar #5 - pyromaniac
29. mar. 2007 12:37
#3 - Hvis det virkelig er sådan det foregår, kunne de så ikk vælge at ændre lidt i navnene, så os almindelige dødelige kan huske dem, udtale dem og ikke mindst stave dem? :P
Gravatar #6 - Huleboeren
29. mar. 2007 12:53
Hmm, min computer er lige gået død.
Vil gerne bygge/samle min egen - regnede med at købe en Conroe processor..
Overvejer om jeg så skal vente til Penryn udkommer istedet?? :S
Gravatar #7 - Jace
29. mar. 2007 13:34
Intels næste processorserie, går under kodenavnet Penryn og vil komme i slutningen af 2007.

Kan du vente så længe med at få computer? :)
Gravatar #8 - neiro
29. mar. 2007 15:08
gå ind på tweak.dk og køb en af de gamle p4 maskiner som alle sammen har til salg .. så kan du klare dig til sidst på året og have råd - hvis du sparer fra nu af.

ps. #3 det er ikke dumt at købe det nyeste. Det kommer an på hvad ens behov og lyst er. Vi kunne jo alle køre rundt i ladaer, da de jo klarer samme job som min alfa ... men livet ville ikke være særlig sjovt så.

ps. hvis du køber det nyeste og holder det opgraderet mister du ikke meget mere end hvis du skal smide hele lortet ud hver andet år. Mit grafikkort er ikke faldet ret meget siden jeg købte det i december sidste år .... så gensalgsprisen er stadig 3500+
Gravatar #9 - Dreadnought
29. mar. 2007 15:15
Penryn har desuden fået indbygget teknologi, der gør det muligt for den, at lukke en hel kerne ned, hvis den registrerer at der kun afvikles "single thread" programmer. Dette skulle også give bedre ydelse, for den kerne der stadig er aktiv.

Skal lige siges at den ekstra ydelse kommer ved at den overclocker den ene kerne når der er brug for det, men for at kompensere for det ekstra strømforbrug stopper den så den anden kerne.
Gravatar #10 - Redeeman
29. mar. 2007 15:47
#8:
at holde sig opdateret med det nyeste hardware koster da langt mere end at smide ud jævnligt(jeg vil nok mene det er hvert 3 år man skal skifte ud hvis man vil have en god kombination)
Gravatar #11 - Remmerboy
29. mar. 2007 15:50
er der andre end mig, der læste denne sætning på den måde
Nehalem vil have op til 8 kerne og kunne afvikle to tråde per kerne, Ligesom AMD har haft det i et stykke tid.

den sætning drillede mig lidt, men forstod den, den anden gang jeg læste den :)
Gravatar #12 - arne_v
29. mar. 2007 16:15
#11

Sætnings konstruktionen er lidt underlig.
Gravatar #13 - Lakrids
29. mar. 2007 16:19
#2 og #3

Nogen, der ved hvordan Intel finder på deres produktnavn?


Intel finder for det meste deres navne fra geografiske lokationer, byer osv.

http://en.wikipedia.org/wiki/Kibbutz
http://en.wikipedia.org/wiki/Westmere,_New_York
http://en.wikipedia.org/wiki/Nehalem%2C_Oregon
http://en.wikipedia.org/wiki/Penryn,_Cornwall

Sådan var det også med de gamle, P4 Northwood osv.
Gravatar #14 - tewic
29. mar. 2007 16:24
Muligheden for at slukke en core er jo super, burde vel betyde et lidt laver strømforbrug iforhold til alle fire cores tændte, på trods af som #9 siger, at den tilbageværende core overclockes.
Gravatar #15 - nfspower
29. mar. 2007 16:37
#4 så du skriver her på newz.dk med en commedore 64 ;) ... self skal man have det nyeste, men skal bare ikke tage den første pris man finder...
Gravatar #16 - neiro
29. mar. 2007 16:49
#10 hvis du venter 3 år betyder det at du enten skal give monster mange penge første år og alligevel være utilfreds med ydelsen i 1½. Men hvis du derimod skifter ud hver andet har det gamle system stadig en smugle restværdi og du behøver ikke sidde med en gammel prescott i 2008. Men den eneste økonomisk brugbare løsning for folk med it behov er at holde sit system opdateret løbende. Dvs. at opgradere undervejs når noget nyt kommer. Om man så er den der køber de nyeste ting, eller den som køber de ting som entusiasten sælger for at købe det nye er ligemeget. Men hvis du gør som firmaer gør, så har du et elendigt system 60% af tiden. Firmaer opgraderer ikke undervejs, idet det koster mere arbejdsløn end det er værd, og idet de ikke kan sælge de gamle stumper. Men for private er det en anden sag.
Gravatar #17 - Xill
29. mar. 2007 16:52
#14 den kan skam mere end bare at slukke, den kan fx slukke for dens L1 cache samt core clock på den ene core, så den på den måde er klar til at modtage data på L2 cache og hurtigere starte end hvis den bare var slukket.

men jeg kan nu ikke se noget om fx at slå dens core clock ned på det halve, som deres "core 2" jo heller ikke kan :-/

link
Gravatar #18 - Coma
29. mar. 2007 18:22
Amd modsvar ventes........
Gravatar #19 - Donsja
29. mar. 2007 19:55
#18
nemlig..
så priserne kan falde
Gravatar #20 - Xill
29. mar. 2007 20:58
#18 .. det bliver godt at se til sommer hvad AMD's quad-core Barcelona med integrated memory controller kan klare. I nye spil som Supreme Commander er det tydligt at quad-core bliver en vigtig faktor, så selv om core 2 slår AMD's Athlon 64 X2 kan det komme til at betyde meget at AMD formentlig vil kunne komme med den første quad-core til en rimelig pris.

husk på at Intel har lavet en støre og derfor dyre core, og heller ikke kommer med integrated memory controller før sidst i 2008 ... link
Gravatar #21 - Mulpacha
30. mar. 2007 02:59
#17 Xill
men jeg kan nu ikke se noget om fx at slå dens core clock ned på det halve, som deres "core 2" jo heller ikke kan :-/
Det er korrekt at desktop Core 2 CPU'er ikke dynamisk kan skifte clockfrekvens, men det kan mobile Core 2 CPU'er. Altsaa dem til laptops.
Det kraever bare et 3.parts program som fx SpeedswitchXP. Hvilket jeg selv bruger med stor fornoejelse.

Windows XP har indbygget support for dynamisk at aendre CPU frekvens paa mobile CPU'er der understoetter det, men de har ikke lavet nogen brugerflade til at controllere det, derfor er et 3.parts program noedvendigt.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login