mboost-dp1

Intel

Intel fremviser Light Peak-teknologi

- Via Intel Research - , redigeret af Net_Srak , indsendt af Skak2000

Til dette års IDF (Intel Developer Forum) har Intel fremvist deres Light Peak-teknologi, som skal give private forbrugere adgang til lynhurtige optiske forbindelser.

I den nuværende prototype er hastigheden for Light Peak oppe på 10 Gbps, hvilket er dobbelt så hurtigt som USB 3.0, der forventes at udkomme i slutningen af året.

Kommunikation ved hjælp af elektriske signaler er ved at nærme sig en grænse, og det er her, Light Peak overtager. Båndbredden på 10 Gbps er kun starten, idet Intel forventer, at den vil stige til 100 Gbps inden for de næste 10 år.

Fordelen ved at anvende optiske kabler er desuden, at længden på kablet kan være meget langt, op til 100 meter, samtidigt med at det er meget tyndt.

Intel forventer at have de første Light Peak-produkter klar i løbet af 2010. Du kan se en video af teknologien herunder.





Gå til bund
Gravatar #1 - coday
24. sep. 2009 08:17
Men hvor lang tid tager det så og konvertere signalerne frem og tilbage mellem optisk og elektrisk?
Gravatar #2 - Remmerboy
24. sep. 2009 08:33
men optiske signaler kan ikke klar en knæk som elektriske signaler kan.
jeg vil umiddelbart ikke drømme om at erstatte en usb mus med optisk kablet mus (selvom optisk kabel er overkill)
Gravatar #3 - TuxDK
24. sep. 2009 08:35
#2

Nu skal det så heller ikke bruges til ting som mus hvor det bliver bevæget hele tiden.

Der er lavet optiske kabler, der kan tåle lidt mere ud over det.
Gravatar #4 - Fyrsten
24. sep. 2009 09:09
Optisk kabel, meget langt, 100 m ?????
Gravatar #5 - danovich
24. sep. 2009 09:21
#2 Det er rigtigt at man i dag ikke kan udsætte en fiber for vinkelknæk, da dette ødelægger guidingen af lyset i fiberen. Men der findes i dag fibre som kan tåle en bøjningsradius på under 10 cm, hvilket må siges at være tilstrækkelig i langt de fleste tilfælde.

#4 Jeg gætter på at grænsen på de 100 m for bølgelederen er valgt ud fra et kompromis mellem fleksiblilitet og dispersion i bølgelederen.
Gravatar #6 - mgX
24. sep. 2009 10:00
#1 jah, det tager faktisk utroligt lang tid for det ik ska være løgn, hvilket gør dette tåbeligt. Det er ikke urealistisk at det tager i omegnen af 300-700ps. Eller sagt fint, under 1 nanosekund :) (her snakkes der om en 3gange conversion, altså electrical optical electrical eller omvendt :P)
Gravatar #7 - zuriel
24. sep. 2009 12:45
Jo, alt sammen fint nok.

Men hvad er det lige vi i et privat netværk kommer til at skulle bruge det til?

HD, som er det mest båndbreddekrævende medie vi har at gøre med, er f.eks. højest omkring 50 Mbit/s. Og handler det om rå dataoverførsel computerenheder imellem kan vores harddiske alligevel ikke udnytte den høje hastighed som light peak tilbyder, end ikke SSD harddiske. Så hvad er det den private aplikation af teknologien har som fokus, ...det må vel være noget ude i fremtiden som vi så med Light peak er forberedt på, eller hvad?

Edit: Ok, så lige videoen. små connectorer, tynde kabler som det er muligt at trække meget langt kan jeg godt se ideen i, f.eks som afløser for DVI/HDMI kablet. At det så samtidig er med højere båndbredde end vi aktuelt, og i lang tid frem over har behov for, er jo bare en ind til videre en ekstra sidegevinst der gør at vi ikke risikerer at ramme en dum mur på et tidspunkt i fremtiden
Gravatar #8 - Clauzii
24. sep. 2009 12:56
#7:
Eksterne grafikkort ;)

Intel viste et designkoncept for en del år siden (ca. 2000), hvor grafikkortet sad i en seperat boks. Det var omkring det tidspunk Intel købte 10GHz teknologien af et dansk firma.

--


Gravatar #9 - zuriel
24. sep. 2009 13:09
#8 ...Ahh got me! Du ramte og oplyste min blinde vinkel
Takker mange gange. ....Lækkert perspektiv! :-)
Gravatar #10 - Clauzii
24. sep. 2009 13:09
/rettetid løb ud..

Hvad angår SSD, er det næsten hylenemt at lave et eksternt RAID array med 4 drev. Og så er 10 GHz bithastighed brugt op før vi kan sige 'Masser af båndbredde'.

Nej, lad os få 100 GHz - så begynder det at være brugbart for alvor..
Gravatar #11 - drbravo
24. sep. 2009 14:11
Ekstern grafikkort?

Hvad med en ekstern computer? Med de hastigheder behøver man vel bare en skærm med indgange til keyboard og mus, så kan resten køre fra et centralt agtigt sted..

Og når teknologien kommer skal vi nok finde noget at bruge den til...!
Gravatar #12 - Dreadnought
24. sep. 2009 15:04
"... and 100GHz within the next decade."
Øøh en 10-dobbling over hele 10 år? USB 40-dobblede på mindre end 5 år.
Gravatar #13 - Clauzii
24. sep. 2009 15:30
#12:
Og da Intel købte 10 GHz transistor-teknologi for 9 år siden, virker det helt ude i hampen, at det skal tage >yderligere< 10 år før hastigheden er, i mine øjne, brugbar.

Har de overhovedet 'leget' med teknologien købt i 2000??
Gravatar #14 - Qw_freak
24. sep. 2009 21:29
danovich (5) skrev:
#2 Det er rigtigt at man i dag ikke kan udsætte en fiber for vinkelknæk, da dette ødelægger guidingen af lyset i fiberen. Men der findes i dag fibre som kan tåle en bøjningsradius på under 10 cm, hvilket må siges at være tilstrækkelig i langt de fleste tilfælde.


Jeg kan så høre at du ikke er elektriker, eller "kabeltrækker", en bøjningsradius på 10 cm betyder et kæmpe pladsforbrug, noget der ikke er velset på kontorer eller private hjem(med kone i) for den sags skyld. Eller kabelbakker hvor du også får problemer med at overholde de krav!

og prøv lige at få R=10 til at slå til i sådan en her, som jo nærmest er standart i danske hjem og industri idag!
Gravatar #15 - terracide
25. sep. 2009 05:00
Er det slet ikke dærmet for nogle endnu at dette er imun over for interferens, elektronvandring og thermal dissapation?
Gravatar #16 - Dreadnought
25. sep. 2009 05:32
#15 Jo, men kablets skrøbelighed er et større problem, end de problemer USB3 har med interferens, elektronvandring og thermal dissapation.
Gravatar #17 - terracide
25. sep. 2009 05:36
#16:
Og USB3 er langt væk og kun 480Mbit?
Gravatar #18 - Dreadnought
25. sep. 2009 06:21
#17 USB3 er 5Gbit og ikke nær så langt væk som LightPeak.
Gravatar #19 - terracide
25. sep. 2009 08:30
#18:
Arghh...my bad.

Men USB3 har en hæmsko...ingen bagud kompatibilitet...og kun MAX 3 meter kabel før hastigheden ryger nedad...
Gravatar #20 - Laziter
25. sep. 2009 09:19
#19 - USB3 er da bagudkompatibel?
Gravatar #21 - mrbrown
25. sep. 2009 11:32
qw_freak (14) skrev:

og prøv lige at få R=10 til at slå til i sådan en her, som jo nærmest er standart i danske hjem og industri idag!


Hvis man vil lige vil vise HD-film fra sin iPhone4.0 på en lokal 50-tommer skærm, så behøver man nok ikke at lægge kablet ind i alverdens bakker og stik.
Gravatar #22 - mrbrown
25. sep. 2009 11:34
terracide (15) skrev:
Er det slet ikke dærmet for nogle endnu at dette er imun over for interferens, elektronvandring og thermal dissapation?

Og mindst lige så vigtig, så strømforbruget, hvor optiske link outperformer elektriske. Det bliver brugere af bærbare devices med begrænset batteri nok glade for.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login