mboost-dp1

Intel

Intel bygger chip-fabrik for milliarder i Vietnam

- Via Comon - , redigeret af Emil

På trods finanskrisen er der stadig nogen, som har mod på at lave store byggerier. Intel er nemlig i gang med at bygge en ny fabrik i milliard-klassen, som skal stå færdig i 2010. Fabrikken skal bruges til at samle og teste processorer og vil være deres hidtil største fabrik med det formål.

Fabrikken vil komme til at ligge i Ho Chi Minh i det sydlige Vietnam, fylde hele 45.000 kvm og have op til 4.000 lokale ansatte til at arbejde på fabrikken. Planerne har været lang tid undervejs, og da de blev offentliggjort i 2006, var det den hidtil største investering, et udenlandsk firma havde lavet i Vietnam nogensinde.

I dag er Vietnam et af de 40 lande i verden, hvor der bliver solgt flest computere, med 1,8 millioner solgte maskiner om året. Intel forudser, at udviklingen vil stige meget de kommende år og således være blandt de 25 lande, hvor der sælges flest computere i 2012.

Under hver tiende husstand har i dag adgang til en computer i Vietnam, men i storbyer ligger dette tal på omkring 60 %. Ud af alle de computere, som bliver solgt i Vietnam, er 20 % bærbare, men Intel forventer, at dette vil stige til hele 50 % i 2012.





Gå til bund
Gravatar #1 - Davers
11. nov. 2008 11:42
Ja, det var vel hvad man kunne forvente... De har godt nok fået en fordel ved at det går så meget ned for AMDs processorudvikling...

Man kan vel blot håbe på at de ikke blive for selvfede, og at AMD kommer igen med lidt konkurrence...
Gravatar #2 - thethufir
11. nov. 2008 14:23
#1 Det er faktisk ikke ret længe siden jeg så en nyhed der fortalte at det gik meget bedre for AMD... Men ja.. Intel er selvfede.. Jeg mindes dengang de udgav en Compiler der ikke kunne køre på AMD maskiner.. men godt på Intel :P
Gravatar #3 - Davers
11. nov. 2008 14:45
#2 Ja, det ved jeg, men lige inden da så de ud som om de ville dele deres afdelinger op og sælge ud af diverse ting. Det giver vel en del selvtillid til Intel :P (og et hak i aktiekursen..).
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login