Intel er klar med deres første 10 nm-CPU’er til laptops, der blandt vil gøre gaming muligt på kompakte ultrabooks.
Efter at have brugt 14 nm-processorer i et halvt årti har Intel nu introduceret deres 10th Gen 10 nm-processorer med kodenavnet Ice Lake.
De nye laptop-processorer er et stort skridt for Intel, og de vil blandt andet forbedre muligheden for at spille computerspil på tynde letvægts-laptops.

Som det plejer at være tilfældet, har Intel opdelt processorerne i tre produktfamilier. Core i3 er i den billigste ende, Core i5 er mid-range-CPU’erne og Core i7 er de kraftigste.
De hurtigste CPU’er har fire Sunny Cove-kerner med hyperthreading, en 8 MB LL-cache og en maksimal boost-hastighed på 4,1 GHz.
Nogle af de nye Ice Lake-processorer har desuden en ny integrated graphics-løsning med navnet Iris Plus, så de ikke behøver et dedikeret grafikkort.
Det er lig med betydeligt bedre ydeevne og frame rates, når man spiller nogle af de mest populære titler i 1080p.
Eksempelvis forbedres ydeevnen i “CS:GO” i 1080p med medium-settings fra 43 fps til 87 fps, hvis man sammenligner et 8th Gen-system med et tilsvarende 10th Gen-system.
De nye Ice Lake-chips inkluderer desuden understøttelse af Thunderbolt 3 og WiFi 6/802.11ax, hvor sidstnævnte kan give betydeligt bedre internet-hastigheder end tidligere – specielt i områder med mange internet-forbindelser.

