mboost-dp1

Microsoft Corporation

Intel: 20 Windows 8 tablets klar til lanceringen

- Via VentureBeat - , redigeret af Net_Srak

Intel har igennem de seneste par år været under benhård konkurrence på processormarkedet for forbruger-teknologi. Intel har altid ligget i åben strid med konkurrenten AMD om at producere de bedste processorer baseret på x86 standarden, men med udbredelsen af tablets og smartphones baseret på ARM har det ramt Intel endnu hårdere.

Intel, verdens største producent af mikro-processorer, er dog fortrøstningsfulde om fremtiden. CEO Paul Otellini, fremlagde under et konference-kald med analytikere tirsdag, sit syn på økonomien i 2., 3. og 4. kvartal.

Intel havde langt større omsætning i 2. kvartal end ventet og selvom Intel har måtte nedjustere forventninger til 3. kvartal, lover Paul Otellini at komme stærkt igen, ikke mindst grundet lanceringen af Windows 8.

Computerproducenterne har nemlig ikke færre end 20 Windows 8 tablet-modeller i støbeskeen alle baseret på Intel Atoms x86 System-On-A-Chip (SOC). Samtlige modeller skulle gerne være klar til lanceringen af Windows 8 til oktober.





Gå til bund
Gravatar #1 - loki
18. jul. 2012 13:14
Tror de kommer til at brænde fingerne sleeemt med Win 8. Virker som en noget overskruet satsning i et forsøg på at tilbageerobre markedsandele.
Gravatar #2 - kblood
18. jul. 2012 13:25
loki (1) skrev:
Tror de kommer til at brænde fingerne sleeemt med Win 8. Virker som en noget overskruet satsning i et forsøg på at tilbageerobre markedsandele.


Ja, det tyder ikke på at de har tænkt sig at gå gradvist til værks og være konstant ude med følehornene for at undersøge om det er hvad kunderne vil have. Android har jo problemer med at der bliver spyttet for mange enheder ud generelt, også tablets, fordi det er så nyt et marked og alle prøver at finde en ny niche som endnu ikke er blevet udtømt allerede.

Det lyder da kraftigt til at de skyder med sprede hagl, men hvis nu at de rent faktisk går efter at dække alles behov, både dem der vil have en billig tablet, dem som vil have en high end tablet, dem som vil have lang batteri levetid og dem som vil have tablets der også kan være notebooks og alle de andre kombinationer man nu kan finde på, så bliver det alligevel hurtigt til 20 forskellige.
Gravatar #3 - Magten
18. jul. 2012 13:30
#2
Nu er det jo ikke Intel der laver de her men forskellige producenter (HP, Lenovo osv osv) som bruger Intel SOC's til dem.

Edit: HP og Lenovo er eksempler - jeg aner ikke om de har tænkt sig at lave tablets.
Gravatar #4 - Talkar
18. jul. 2012 13:43
Det er da nice at der er så mange at vælge imellem! Umiddelbart vil jeg sige at jeg venter spændt på Surface Pro, men det er altid rart at have noget at vælge imellem i stedet for der kun er 1 eller 2 modeller ;)
Gravatar #5 - TormDK
18. jul. 2012 15:02
Selvom jeg er hardcore PC4lyfe medlem, så er det ikke en dårlig ting at der kommer flere end 1-3 forskellige tablets med Windows 8 på.

Om noget så vil jeg mene det næsten er et krav, nu hvor Microsoft selv også går ud og har lavet to. Vi skal have konkurrence på hardware'en, ikke blot yearly refreshes ala iPad.

Gravatar #6 - nubus
18. jul. 2012 18:06
#4 - stakkels producenter. De skal konkurrere mod hinanden og ikke mindst Microsoft på et marked, der ikke findes. Det bliver et blodbad ligesom Android tablets var det i 2010/11. Kun Apple vinder på det her - de bliver ene om at kunne masseproducere og derved tjener Apple endnu mere. Ren "del og hersk".

Kunderne kommer ikke til at vælte over på Win 8 i et antal så der er brug for 20 forskellige tablets. Det havde måske været mere passende at lade MS starte markedet alene. Tænk på at både PC, XBox og iPod alle blev sællerter - og der var/er kun 1 model af hver slags til at varme markederne op med.

Gravatar #7 - XorpiZ
18. jul. 2012 18:10
nubus (6) skrev:
#4 - stakkels producenter. De skal konkurrere mod hinanden og ikke mindst Microsoft på et marked, der ikke findes.


Nej, der bliver jo ikke solgt tablets - overhovedet faktisk. Hvad tænker de dog på.

nubus (6) skrev:
Kunderne kommer ikke til at vælte over på Win 8 i et antal så der er brug for 20 forskellige tablets


nubus har talt. Hil den store analytiker, der endnu aldrig har ramt rigtigt.

nubus (6) skrev:
Tænk på at både PC, XBox og iPod alle blev sællerter - og der var/er kun 1 model af hver slags til at varme markederne op med.


Det giver ingen mening at sammenligne de tre. Men det ved du forhåbentlig. Ellers skal jeg med glæde fortælle dig det.

Selv for en Apple-fanboy er du sgu fortabt.
Gravatar #8 - nubus
18. jul. 2012 19:45
#7 - WP7 startede med 10 telefoner - efter 1,5 år var markedsandelen 2%. Tror du så 20 enheder er løsningen? Den stærkeste konkurrent har 1 model og 70% af markedet.

Selv Android blev for alvor startet af 1 enhed. På et tidspunkt stod Motorola DROID for 1/3 af hele Android. Ja, Lumia gjorde vel det samme for WP7 - 1 stærk model kan gøre en forskel.
Gravatar #9 - XorpiZ
18. jul. 2012 20:25
nubus (8) skrev:
#7 - WP7 startede med 10 telefoner - efter 1,5 år var markedsandelen 2%. Tror du så 20 enheder er løsningen? Den stærkeste konkurrent har 1 model og 70% af markedet.


WP startede fra 0%.

Windows starter fra 90%. Forhåbentlig kan selv du se forskellen.

Du glemmer tilsyneladende, at dit elskede Apple også har mange modeller på markedet.

Som sagt - troll eller idiot.
Gravatar #10 - nubus
18. jul. 2012 21:38
#9 - Windows har ikke 90% af markedet for tablets. Windows har 0%. At introducere 20 enheder er ikke sundt. Mange modeller på et lille marked udvander bare værdien for den enkelte producent så de investerer og fokuserer mindre. Målet bør være at producenterne tjener kassen så det bliver vigtigt for dem - det gør de ikke med 20 tablets og direkte konkurrence fra MS.
Gravatar #11 - Hubert
19. jul. 2012 06:14
nubus (10) skrev:
#9 - Windows har ikke 90% af markedet for tablets. Windows har 0%. At introducere 20 enheder er ikke sundt. Mange modeller på et lille marked udvander bare værdien for den enkelte producent så de investerer og fokuserer mindre. Målet bør være at producenterne tjener kassen så det bliver vigtigt for dem - det gør de ikke med 20 tablets og direkte konkurrence fra MS.


Nu er jeg en af dem der hylder valgmuligheder så jeg ser det som en fordel at der kommer nogle forskellige enheder at vælge imellem. Vi skal jo også lige huske på at der kommer både x86 og arm modeller. Altså allerede der vil der være behov for mindst 2 forskellige enheder på markedet.
Gravatar #12 - XorpiZ
19. jul. 2012 06:25
nubus (10) skrev:
#9 - Windows har ikke 90% af markedet for tablets. Windows har 0%.


Irrelevant. Det er samme marked, for Windows.
Gravatar #13 - kblood
19. jul. 2012 10:33
XorpiZ (12) skrev:
Irrelevant. Det er samme marked, for Windows.


Men så er det vel relevant at selve Windows kun har 80% af markedet?
Gravatar #14 - nubus
19. jul. 2012 10:36
XorpiZ (12) skrev:
Irrelevant. Det er samme marked, for Windows.


Ja, MS tog jo markedet i 2002 med Tablet PC og igen i 2010 med Windows 7 Slate PC.
Gravatar #15 - nubus
19. jul. 2012 10:40
#13 - ser man på styresystemer der er under 5 år (altså brugere som rent faktisk køber software og kan bruge ny software) så har Windows 70% af markedet (uden mobil). Det er horderne af XP-brugere som holder Windows oppe. Microsofts aktive brugerskare er hurtigt på vej ned og det åbner muligheder for Chrome OS, Android og iOS til at tage en del af normale computeropgaver.
Gravatar #16 - kblood
19. jul. 2012 10:54
#15

Ja, jeg skulle lige til at skrive at jeg tog fejl da jeg kunne se i et andet link at man flere steder vurdere at Windows har 92% af markedet så sent som i år.

Men som du selv skriver så er det forældede Windows versioner der holder det oppe.

Men hvis at tablets er samme marked som Windows, så skal man da også uden tvivl begynde at medregne Android og iOS som direkte konkurrent til Windows. Specielt da man åbenbart også begynder at tage Windows RT med i deres browser valg krav her i EU.

Så vidt jeg ved ville det ændre tallene pænt meget hvis man tog iOS og Android med.
Gravatar #17 - XorpiZ
20. jul. 2012 09:43
nubus (14) skrev:
Ja, MS tog jo markedet i 2002 med Tablet PC og igen i 2010 med Windows 7 Slate PC.


Og mener du det er sammenligneligt?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login