mboost-dp1
unknown
Jeg sad lige og forestille mig hvordan det ville så ud, bare: PRINT, PRINT, PRINT. 3 sekunder gået :)
Well gad godt se det ske, må satme gå stærkt
Well gad godt se det ske, må satme gå stærkt
en side i sekundet? - det er jo fandme næsten hurtigere end de fleste printere kan spytte "uprintet" papir ud i bakken. Det må siges at være jævnt imponerende, og så specielt til den pris. Gad vide om der skal bruges specielle patroner til dem? og hvad DE så eventuelt kommer til at koste ;D
Man kan bare selv skrive det, så behøver man ikke en printer...
On topic: Mon det så reelt holder? Har oplevet flere printere, som på pairet(Kunne man lave en plat joke her?),skulle kunne kunne printe X antal sider/min, men kun kunne printe det halve eller der omkring.
Men hvis det holder, så er det da noget der er noget ved...
(Har editeret for stave- og slåfejel 3 gange nu. Godt at det er fredag.)
On topic: Mon det så reelt holder? Har oplevet flere printere, som på pairet(Kunne man lave en plat joke her?),skulle kunne kunne printe X antal sider/min, men kun kunne printe det halve eller der omkring.
Men hvis det holder, så er det da noget der er noget ved...
(Har editeret for stave- og slåfejel 3 gange nu. Godt at det er fredag.)
Forestil jer, når der går papir-kaos i maskineriet....
PRINT, PRINT, PRINT, PRINT.. PRIN.. Crunsh!.. %&¤/#%¤#¤ PRI...WRrrrrrr.. ..... stilhed......
Den kan jo nå at sætte sådan cirka 17 stykker papir fast inden man har set sig omkring.
PRINT, PRINT, PRINT, PRINT.. PRIN.. Crunsh!.. %&¤/#%¤#¤ PRI...WRrrrrrr.. ..... stilhed......
Den kan jo nå at sætte sådan cirka 17 stykker papir fast inden man har set sig omkring.
Denne teknologi findes i andre printere fra bl.a. HP og Riso. Der er ikke helt de samme hastighedsbegrænsende faktorer, som der er ved almindelig inkjet- og laserprint, så sidehastigheden er sikkert ret nøjagtig.
I almindelige inkjets beregnes hastigheden som den maksimale, som maskinen mekanisk kan spytte igennem apparatet. Når der så skal print på, så er hastigheden afhængig af printhovedets bredde samt antallet af gange der skal køre fra side til side. Altså tager det længere tid at printe en stor hvid kasse med sort kant end det gør at printe et logo i bunden af siden.
I en laserprinter er der den begrænsning, at fuseren skal holdes på en konstant temperatur. Derfor pauser den ind imellem for at korrigere varmen.
I denne teknologi er der et bredt printhovede, som kan spytte et bestemt antal dråber ud i papirets bredde. Så det er udelukkende et spørgsmål om hvor hurtigt den kan tænde og slukke for dysserne - og dermed hvor hurtigt den kan tillade sig at flyve papir forbi printhovedet.
En anden fordel ved et fast printhoved er, at der ikke kommer "ink spray", som det ses i almindelige inkjetprintere. Ink spray opstår, fordi printhovedet bevæger sig sidelæns, mens blækken skydes nedad. Der er altså noget "sidevind" som blæser blækken lidt ud af kurs. Det er ikke helt det samme for fast printhoved-teknologi.
I almindelige inkjets beregnes hastigheden som den maksimale, som maskinen mekanisk kan spytte igennem apparatet. Når der så skal print på, så er hastigheden afhængig af printhovedets bredde samt antallet af gange der skal køre fra side til side. Altså tager det længere tid at printe en stor hvid kasse med sort kant end det gør at printe et logo i bunden af siden.
I en laserprinter er der den begrænsning, at fuseren skal holdes på en konstant temperatur. Derfor pauser den ind imellem for at korrigere varmen.
I denne teknologi er der et bredt printhovede, som kan spytte et bestemt antal dråber ud i papirets bredde. Så det er udelukkende et spørgsmål om hvor hurtigt den kan tænde og slukke for dysserne - og dermed hvor hurtigt den kan tillade sig at flyve papir forbi printhovedet.
En anden fordel ved et fast printhoved er, at der ikke kommer "ink spray", som det ses i almindelige inkjetprintere. Ink spray opstår, fordi printhovedet bevæger sig sidelæns, mens blækken skydes nedad. Der er altså noget "sidevind" som blæser blækken lidt ud af kurs. Det er ikke helt det samme for fast printhoved-teknologi.
Så fik jeg lige set den video #10 linker til... - det virker næsten surrealistisk.
Ang. patronerne(taget fra artiklen)
Det ville da slet ikke være ringe ;D 120 spir (cirka) for en patron med 50 ml.
Ang. patronerne(taget fra artiklen)
Memjet printers are currently using is dye-based, similar to that used by the rest of the industry. Silverbrook executives believe that they can design a printer that holds five times as much ink – 50 ml – as a conventional print cartridge, and sell for about $20 or less.
Det ville da slet ikke være ringe ;D 120 spir (cirka) for en patron med 50 ml.
#7 og andre.. jeg arbejder professionelt med industriel inkjet teknologi til industrien.
I mit firma bruges også brede hoveder og printes på ca. samme måde.
Der vil også opstå "spray" når papiret bevæges på udskriftsretningen, men klart nok ikke ret meget, idet den lineære hastighed er meget lav (30 cm/sek).
Spørgsmålet som er interessant er om de hoveder kan erstatte meget af det som findes i industrien i dag. Det vil kræve at de
1) også kan stå lodret under udskrift, dvs skrive på siden af ting og ikke bare på toppen
2) kan skrive med blækker der kan tørre på ikke-porøse materialer, f.eks. plastik (PE / PVC/ PP..) - eller måske endda metaller
3) kan opnå væsentligt højere lineære hastigheder, ved lavere DPI. Typiske produktionshastigheder i industrien til produktmærkning er 30-300 m/minut lineær hastighed. Her vil der dog så komme et (stort) problem med ink draft, hvor blækken pga de ekstremt små dråber vil flyve med vinden.
Hvis ikke de 3 punkter kan opfyldes vil denne printer være et enormt hit i consumerbranchen - såfremt videoerne holder vand - men nok ikke i industrien til produktmærkning.
Og hvis nogen ikke forstår problemet med ink draft, så forestil jer det i stor skala: forsøg at mærke en mur med spraydåse fra en bil der kører forbi med 100 km/h, på 1 meter afstand. Svært ? Men hvis bilen kørte med 2 km/h var det nok muligt at ramme.
I mit firma bruges også brede hoveder og printes på ca. samme måde.
Der vil også opstå "spray" når papiret bevæges på udskriftsretningen, men klart nok ikke ret meget, idet den lineære hastighed er meget lav (30 cm/sek).
Spørgsmålet som er interessant er om de hoveder kan erstatte meget af det som findes i industrien i dag. Det vil kræve at de
1) også kan stå lodret under udskrift, dvs skrive på siden af ting og ikke bare på toppen
2) kan skrive med blækker der kan tørre på ikke-porøse materialer, f.eks. plastik (PE / PVC/ PP..) - eller måske endda metaller
3) kan opnå væsentligt højere lineære hastigheder, ved lavere DPI. Typiske produktionshastigheder i industrien til produktmærkning er 30-300 m/minut lineær hastighed. Her vil der dog så komme et (stort) problem med ink draft, hvor blækken pga de ekstremt små dråber vil flyve med vinden.
Hvis ikke de 3 punkter kan opfyldes vil denne printer være et enormt hit i consumerbranchen - såfremt videoerne holder vand - men nok ikke i industrien til produktmærkning.
Og hvis nogen ikke forstår problemet med ink draft, så forestil jer det i stor skala: forsøg at mærke en mur med spraydåse fra en bil der kører forbi med 100 km/h, på 1 meter afstand. Svært ? Men hvis bilen kørte med 2 km/h var det nok muligt at ramme.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund