mboost-dp1

flickr - mathei

Information og P1 til krig imod manglende høring om ACTA

- Via Information - , redigeret af Avenger-

Dagbladet Information og radioprogrammet Harddisken på P1 har valgt at indlede en oplysningskrig omkring handelsaftalen ACTA, da de mener, den har fået alt for lidt opmærksomhed i pressen op til Danmarks underskrivelse af aftalen d. 26. januar i år, ligesom omstændighederne omkring aftalens tilblivelse har været forsøgt hemmeligholdt af de forskellige stater og interesseorganisationer bag.

ACTA-aftalen er en multilateral aftale, der skal forsøge at bekæmpe piratkopiering i alle sine afskygninger, heriblandt også den digitale af slagsen, som i høj grad foregår på internettet. Sidstnævnte skal bl.a. ske ved at lægge større ansvar over på internetudbyderne, der skal kunne pålægges en slags politi-rolle over for sine kunder.

Med overskriften “Det frie internet under pres” har Information således lavet en hel journal-side på deres hjemmeside, hvor de løbende opdaterer omkring aftalen og informerer om de forskellige stridende parter i sagen, lige fra rettighedsorganisationer til aktivistgrupper såsom Anonymous.

Det hele skal efter planen munde ud i en åben høring omkring aftalen d. 27. februar, hvor en række danske organisationer er inviteret med, bl.a. Dansk Industri, Rettighedsalliancen, Prosa og Dansk Energi.





Gå til bund
Gravatar #1 - assassin2007
8. feb. 2012 17:02
Wuhuu GO Information, helt klart min foretrukne avis(er på afvænning fra Ekstrahadet), dog bedre sent end aldrig.
Gravatar #2 - Screek
8. feb. 2012 17:08
Det var fandme da rart at se nogle flere komme ind i kampen og skrive nogle ting omkring ACTA så folk kan blive beviste og have mulighed for at give deres mening!!

sådan informationen!!
Gravatar #3 - ShamblerDK
8. feb. 2012 17:43
Jeg er ligeglad... mine connections er krypterede hele vejen fra source til mig. Held og lykke med at stykke det støj sammen siger jeg bare.
Gravatar #4 - Coma
8. feb. 2012 17:55
for lidt for sent....
Gravatar #5 - KaW
8. feb. 2012 18:04
ShamblerDK (3) skrev:
Jeg er ligeglad... mine connections er krypterede hele vejen fra source til mig. Held og lykke med at stykke det støj sammen siger jeg bare.

Men hvem vil du dele med?
Gravatar #6 - flexzionist
8. feb. 2012 18:13
det VAR #%# da på tide.. hvorfor hører man ikke noget om det i TV avisen?.. (eller det gør man måske?
Gravatar #7 - Zombie Steve Jobs
8. feb. 2012 18:16
http://journalisten.dk/dj-st-tter-acta JournalistForbundet støtter skidtet.
Gravatar #8 - arp2600
8. feb. 2012 18:47
Zombie Steve Jobs (7) skrev:
http://journalisten.dk/dj-st-tter-acta JournalistForbundet støtter skidtet.


Nej. Læs lige det hele
Gravatar #9 - Mr.DNA
8. feb. 2012 18:52
Ja når pressen bare render rundt i hælene på hinanden og jagter løftebrud, så bliver de vigtigste sager listet lige så stille igennem.
Gravatar #10 - Theis
8. feb. 2012 19:52
Zombie Steve Jobs (7) skrev:
http://journalisten.dk/dj-st-tter-acta JournalistForbundet støtter skidtet.


Nej: http://journalisten.dk/n-stformand-modificerer-act...
Gravatar #12 - mardal
8. feb. 2012 22:28
ShamblerDK (3) skrev:
Jeg er ligeglad... mine connections er krypterede hele vejen fra source til mig. Held og lykke med at stykke det støj sammen siger jeg bare.

Det næste slag i den hellige krig imod pirater, kunne meget nemt blive et forbud imod VPN, proxys og generelt det at forsøge at skjule sine aktiviteter på nettet.
Gravatar #13 - Shadowblade
8. feb. 2012 22:44
mardal (12) skrev:
Det næste slag i den hellige krig imod pirater, kunne meget nemt blive et forbud imod VPN, proxys og generelt det at forsøge at skjule sine aktiviteter på nettet.

Det ville så aldrig ske, men okay du får et point for forsøget :P
Gravatar #14 - carbonic
8. feb. 2012 22:58
night-blade (13) skrev:
Det ville så aldrig ske, men okay du får et point for forsøget :P

Tjae, hvis bevisbyrden bliver omvendt og det er dig der skal bevise at du ikke bruger din forbindelse til at hente copyright beskyttet materiale for at få din forbindelse tilbage. Ja så bliver det svært at forklare nødvendigheden for en VPN :p
Gravatar #15 - syggangster
8. feb. 2012 23:02
torrents er bare så outdatet. Fatter ikke folk stadig gider dele når der er alternativer
Gravatar #16 - carbonic
8. feb. 2012 23:19
SygGangster (15) skrev:
torrents er bare så outdatet. Fatter ikke folk stadig gider dele når der er alternativer

Du er den første der har nævnt torrents. Ikke engang nyheden taler om dem. Så hvis du vil tale om Emule's fortræffeligheder er det måske ikke lige stedet ;)
Gravatar #17 - nymark1
9. feb. 2012 06:29
www.avaaz.org
samler underskrifter imod ACTA
Gravatar #18 - kalleguld
9. feb. 2012 07:14
carbonic (14) skrev:
Tjae, hvis bevisbyrden bliver omvendt og det er dig der skal bevise at du ikke bruger din forbindelse til at hente copyright beskyttet materiale for at få din forbindelse tilbage. Ja så bliver det svært at forklare nødvendigheden for en VPN :p

"Det er ikke krypterede data, Det er bare data direkte fra min tilfældighedsgenerator."
Gravatar #19 - kblood
9. feb. 2012 09:04
Coma (4) skrev:
for lidt for sent....


Tjaa, det er bedre end ingenting. Synes det er ret vigtigt at få stillet folk til ansvar for sådan et magt misbrug. Det er jo helt klart med vilje at man har holdt dette ude af medierne, og det vil jeg mene er bevis nok for at de involveret har været i ond tro da man fik dette presset igennem. Jeg ser det som at lobbyismen misbruges.

Det er allerede blevet erklæret en menneskerettighed at have Internet, men nu skal man forsvare at man bruger sin forbindelse lovligt? Det lyder pænt umuligt for mig. Hvem kan blive anklaget for at have hentet ulovligt data, og have nogen som helst chance for at bevise at det ikke er tilfældet?

Det vil da kræve en ret effektiv logning af hvad som foregår på ens router og Internet forbindelse, og siden det er den anklagede som så fremviser sådan en log, så vil det jo kunne blive afvist som mistænkt for at der er blevet ændret i de oplysninger. Og som stadnard er der ingen der ligger inde med så omstændig en log.
Gravatar #20 - carbonic
9. feb. 2012 10:16
kalleguld (18) skrev:
"Det er ikke krypterede data, Det er bare data direkte fra min tilfældighedsgenerator."


Ja, at man påstår at de data man sender til en vpn service er tilfældige data lyder vildt plausibelt...
Gravatar #21 - Saxov
9. feb. 2012 10:51
kblood (19) skrev:
Det er allerede blevet erklæret en menneskerettighed at have Internet,
Nej nogle lande har erklæret det en menneskeret i deres land, men de tillader stadig at internet kan være for dyrt til du kan betale det, eller at du ikke kan bruge det pga. manglende strøm.

Så Internet som menneskeret er en meget diffus størrelse.
Gravatar #22 - kblood
13. feb. 2012 00:17
Saxov (21) skrev:
Nej nogle lande har erklæret det en menneskeret i deres land, men de tillader stadig at internet kan være for dyrt til du kan betale det, eller at du ikke kan bruge det pga. manglende strøm.

Så Internet som menneskeret er en meget diffus størrelse.


Jaja, men så at have muligheden for Internet forbindelse. En person der ikke har råd til Internet, burde også være i en situation hvor de heller ikke har mulighed for andet der kunne anses for at være en menneskeret. Og i de tilfælde hvor det ikke er tilfældet, så er mangel på Internet forbindele mere et valg af prioritering. For de vil jo stadig have mulighed for Internet på et biblotek f.eks.

Men at tage en persons, eller en virksomheds, Internet forbindelse, uden at det skal godkendes af en dommer. Det vil jeg mene burde sidestilles med at kunne hjemsøge en persons hus uden dommerkendelse. Det er blevet muligt nogen steder ved hjælp af anti-terror lovgivning, men det åbner stadig muligheden for et magtmisbrug der ville være svært at gøre noget ved før der er sket ret stor skade.

Hvis ACTA skal kunne fungere, så skal der være en garanti for at hvis den bliver misbrugt, skal den som bliver ramt af dette misbrug godtgøres for tabt fortjeneste vil jeg mene. Og helst gerne med formodning om at den fortjeneste kunne have medført nye kunder igennem nogle år.

Og hvis de ikke mener at deres system vil kunne modstå den trussel det vil være at de vil kunne tabe sådan en retsag, og samtidigt ikke vil kunne betale sådan en sum, så vil jeg ikke mene den er en mulighed.

Men nu må vi se, jeg formoder at den allerede er trådt i kraft i nogen lande. Så det kan jo være at vi finder ud af det inden så længe hvis nu at den skulle blive brugt, og at det skulle betvivles om det var retfærdigt.
Gravatar #23 - Chewy
13. feb. 2012 02:36
@ #22
...at kunne hjemsøge en persons hus


Who ya gonna call?!

(Jeg tror at det ord du leder efter er gennemsøge, eller rettere, ransage..)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login