mboost-dp1

IFPI

IFPI foreslår musikabonnementer

- , indsendt af z33k

I kølvandet på pladebranchens årsrapport for 2006, så kommer IFPI nu med et forslag som mange nok ikke havde forventet fra den kant, nemlig en mulighed for at købe musik via et musikabonnement. Forslaget lyder på at man for 100 kroner om måneden, kan hente alt det musik man lyster.

Jesper Bay, Marketing Direktør for IPFI Danmark, siger at foreslaget kommer netop nu, fordi det kan betale sig rent økonomisk. Tidligere skulle digitalt musiksalg blot kompensere for den uautoriserede download af musik.

Jesper Bay skrev:
Vi bliver nødt til at tænke mere åbent og ud af kassen; se på de muligheder, teknologien giver, frem for på begrænsningerne…
Nu vokser bredbåndet hurtigere end pirateriet gør, og hvis man tænker på de penge, der kan komme ind, f.eks. via en abonnementsordning, er det en langt mere interessant forretning end at holde fast i nogle normer, der ikke eksisterer længere.
Bay kan ligeledes konkludere at det digitale musiksalg er tredoblet på blot seks måneder fra 5% til 15%.





Gå til bund
Gravatar #1 - henne
29. aug. 2007 05:42
Endelig har de opdaget hvordan folk vil have musik, ikke alt det pjat med drm og mikrobetalinger.
Men mon ikke de når at fucke det up som de plejer.
Gravatar #2 - BluepaiN
29. aug. 2007 05:43
Hvis udvalget så er forholdsvis stort, samt det er til at få fat i de "små" genrer, der ikke er til at finde i normale online musikbutikker, så vil jeg gerne smide den 100 kr. efter dem.
Gravatar #3 - ranrar
29. aug. 2007 05:47
100kr.. og så kan man hente alt det musik man lyster, det lyder da meget bedre end at betale 150 kr for en enkelt cd når man kan hente 100 album for 100 kr :D
Gravatar #4 - f-style
29. aug. 2007 05:48
Det er faktisk en rigtig god ordning forudsat at musikudbudet bliver stort så det ikke kun er top50 musik der kommer til at ligge som download.
Hvis man kan komme til at hente alt musik derinde fra så bliver jeg da kunde, det er helt sikkert. Håber der også kommer musik udenfor USA derinde, musik fra eks. Danmark og Tyskland ect.
Gravatar #5 - trylleklovn
29. aug. 2007 05:57
Jeg foreslår STRAP-ON!
Gravatar #6 - Friwwies
29. aug. 2007 06:02
Nu vokser bredbåndet hurtigere end pirateriet gør,


er jeg den eneste der finder denne sætning fuldstænding ud i skoven?

Jesper Bay, Marketing Direktør for IPFI Danmark, siger at foreslaget kommer netop nu, fordi det kan betale sig rent økonomisk. Tidligere skulle digitalt musiksalg blot kompensere for den uautoriserede download af musik.


noget vås. der er intet der har gjort det først NU var økonomisk godt at have sådan en ordning. der er tale om de først NU har fået overtalt de gamle båtnakker om at de altså bliver nød til det.
og hvad er det med at digital musik salg før skulle kompensere for pirateri? det vil jo blot sige at de kun gik ind på markedet fordi nogle personer var så fremme i skoene at de brugte nettet til at sende musik frem og tilbage.
igen. ikke proaktive, reaktive.

jeg syndes dog det er et godt tiltag hvis:
1. jeg kan være sikker på at mine 100knapper går til de kunstnere jeg lytter og støtter.
2. udvalget er STORT. altså lige så stort som det var på cd mindst. for med digital har man muligheden for at blive størrer end en skoldet lille musik bix.
Gravatar #7 - Bundy
29. aug. 2007 06:13
Lad os nu se hvad effekten af det her bliver?

"Udvalget er ikke stort nok - Jeg downloader stadig."
"Kvaliteten er for ringe - Jeg downloader stadig."
"Der er DRM - Jeg downloader stadig."
"Mine penge går ikke til kunsterne - Jeg downloader stadig."

Undskyldningerne er allerede igang :)
Gravatar #8 - Raistin
29. aug. 2007 06:13
Ja gutter, men i har hermed en garanti fra mig:

Efter f.eks 4 års abonnement, (4800kr betalt) vælger du at opsige din aftale, og har dermed mistet adgangen til alle dine musikfiler.
Gravatar #9 - trylleklovn
29. aug. 2007 06:44
#7 Og du tror ikke at der findes nogle som rent faktisk vil gøre brug af dette tilbud i stedet for diverse fildelingsnetværk?

Og vil det ikke være en forbedring i forhold til den nuværende situation, set fra pladeselskabernes side?
Gravatar #10 - fidomuh
29. aug. 2007 06:52
#7

Undskyldninger der blot ville vise at pladebranchen stadig er for langt bagude.

Hvis kvaliteten er tilpas lav, saa er det jo reelt bare en online radio de tilbyder.
Hvis der er DRM _KAN_ jeg ikke bruge det anyway.
Hvis udvalget ikke er stort nok vil jeg stadig downloade det jeg ikke kan finde derinde.
Hvis pengene ikke gaar til kunstnerne, hvor skulle de saa gaa hen? ( De fleste kunstnere skal have royalties, omend de kun faar 1% eller saadan :) )

#Topic

[quote[Tidligere skulle digitalt musiksalg blot kompensere for den uautoriserede download af musik. [/quote]

A'hva?
Det er da en falliterklaering der vil noget?

Saa deres udgangspunkt er at ITMS etc blot er en kompensation, og ikke reelt for at faa indenfor markedet? ... I see it now :)

#8

Tjoh, men det er trodsalt stadig muligt at koebe musikken ved siden af.
Saa alt andet lige vil det vaere en god maade at "proeve" alt det musik man lyster, uden at vaere nervoes for at blive roevpulet :P

En loesning jeg snildt kan ses tilmelde mig, paa trods af at jeg er ret indaedt modstander af pladebranchens form pt.

#9

Tsk tsk, du ved da godt at medmindre forbedringer er radikale og en 100% loesning med guld til hver mand, saa er det ikke vaerd at bruge tid paa :P
Gravatar #11 - sguft
29. aug. 2007 07:23
Det har jeg ventet på skulle ske siden Rhapsody.com gjorde sit indtog i USA (vel snart en 5-6 år siden).

Jeg mente faktisk at der var noget med en lov musikbranchen havde fået trumfet igennem i EU regi sidst i 90'erne der gjorde at denne form for musik-abonnement ikke kunne lade sig gøre i EU regi (tal om at skyde sig selv i foden). Det kunne man ihvertfald læse om på Rhapsodys hjemmeside engang at det var årsagen til at de ikke tilbød deres service i EU. Nogen der kender noget til dette og ved om det har ændret sig?

Det jeg egentlig er mest bekymret over er kvaliteten, da jeg har mine tvivl om at de tør tage skridtet fuldt ud og tilbyde lossless.

Anyway, er jeg nok med på den alligevel hvis udvalget er ordentligt - så må vi ta den derfra.
Gravatar #12 - fidomuh
29. aug. 2007 07:25
#11

Selv hvis det kun er 128 KB/s mp3, saa er det da stadig et fint tilbud hvis man ofte dl'er musik inden man koeber.

Saa kan man jo snildt downloade kaempe maengder musik lovligt, og saa udvaelge dem man ynder at hoere for saa at koebe dem :)
Gravatar #13 - Zombie Steve Jobs
29. aug. 2007 07:42
#2 Men hvor stor er chancen for det? Jeg vil i hvert fald stille mig tvivlende over for det, indtil modsatte er bevist.

Men det lyder jo som en vældig god idé, hvis de opfylder visse kriterier som kvalitet, bredden af udbuddet og DRM (fraværet af DRM).
Gravatar #14 - sguft
29. aug. 2007 07:43
#12: På sin vis ja, men er det f.eks. klassisk musik så er kvaliteten af indspilningen af ret stor betydning for om det er værd at købe eller ej.

Men ja er det bare for at browse rundt i tilfældige genrer for at opdage ny musik så kan det godt bruges og det er da også derfor jeg siger at jeg sikkert hopper på det alligevel :)
Gravatar #15 - Tjerner
29. aug. 2007 08:03
hvis bare kvaliteten og udvalgtet er iorden syntes jeg det er en fremragende ide, ville være rart med et centralt sted hvor jeg kunne hente alt det jeg ville fra med god samvittighed.

100kr om måneden er heller ikke slemt, og jeg kunne forstille mig at det var noget de forskellige internet udbydere hurtigt ville begynde at tilbyde som en del af ens internet abbonement.
Gravatar #16 - rmariboe
29. aug. 2007 08:17
Som det nævnes, skal ALT materiale naturligvis være tilgængeligt, før den forretningsmodel bliver spændende for forbrugerne. Og hvis dét kan gøres så billigt som 100kr/md, fatter jeg ikke, hvis Staten ikke beslutter at skyde en procentsats mere af skattekronerne i kunsten at udbyde alt materiale frit til borgerne. I praksis købe dette produkt af IFPI til fri afbenyttelse for borgerne... Gi'r det ikke mening?
Gravatar #17 - fidomuh
29. aug. 2007 08:19
#14

Jow, men selv ved 128 Kb/sec burde du kunne hoere om det er noget du vil eje eller ej.
Og for masserne er det klart et godt udgangspunkt :)

Men det er jo, ved mit eksempel, ikke beregnet til reelt "koeb" men blot en avanceret "laane" service :)
Gravatar #18 - mvoigt26
29. aug. 2007 08:24
Lyder godt..... næsten for godt... det store spørgsmål er hvad udbudet bliver. Igen som mange nævner, kvaliteten, har selv dyrt lydkort (terratec) og gider intet under 320 kpbs. Prisen ville være optimal, (100kr), men men men....... igen bliver vi nok spist af med et dårligt produkt, udvalg samt kvalitet.
Gravatar #19 - blid
29. aug. 2007 08:35
Betale 100 kroner om måneden for at downloade og høre alt den musik man vil og miste dem i gen, når man ikke ønsker at betale 100 kroner længere. Lugter det ikke lidt af en slags licens. Nu er mit spørgsmål blot. Når ideen ikke er slået i gennem i usa, selv om de har forsøg de sidste 2-4år. Hvorfor skulle det så virke i Danmark.
Gravatar #20 - Friwwies
29. aug. 2007 08:59
selvfølgeligt ville pengene også gå til kunstnere, men hvis de bare går til en IFPI / interesse organisation der ud fra afstemninger eller ligende useriøse tiltag bestemmer hvem skal have hvilken andel af pengene så er jeg ikke imporneret.

hvis de tilgengæld byder på en portal hvor man så kan hente den musik man vil (evt med requests hvis det er bands de ikke kender/har) så alt efter downloads uddelte penge. ja SÅ var det noget der kunne få de fleste op af stolene.

selvfølgeligt kun hvis den musik man downloader så er noget man ejer og kan beholde selv efter man evt. holder op med at betale.
skal selvfølgeligt være drm frit så man kan benytte det frit på mobile enheder og alle ens pc'er og medie boxe.
Gravatar #21 - sguft
29. aug. 2007 09:46
#17: Jo, det virker måske bare lidt dobbelt at betale for at få en smagsprøve på om det er noget man eventuelt vil betale for.

Den eneste grund til at jeg køber CD'er idag er såmænd blot for at få numrene i lossless kvalitet - hvilket jeg desværre ikke kan få lov til at betale for i diverse online-butikker. Så snart CD'erne er overført til harddisken, samler den blot støv - så jeg er reelt fuldstændig ligeglad med cover etc.

Det betyder også at langt det meste musik jeg hører, sker via computeren. Det optimale fra mit synspunkt ville altså være en lossless streaming service med en abonnementsform som foreslået - dermed kan jeg slippe for at købe CD'erne, hvilket jo er frygtelig langsommeligt og besværligt sammenlignet med de muligheder Internettet burde give os (i lovlig form vel og mærke).

Jeg ville så tilgengæld intet have imod at skulle betale ekstra for at få lov til at lagre numrene.

Jeg tvivler på jeg er den eneste med dette brugsmønster og jeg har svært ved at se hvad der skulle være til hinder for en sådan løsning andet end musikbranchens indsnævrede syn på Internettets muligheder.

Altså for faen, hvorfor er det lige at vi skal spises af med et dårligere produkt ved køb af musik over nettet sammenlignet med en gammeldags CD-skive?? Enten må musikbranchen jo formode at IPod-generationen alligevel ikke kan høre forskel eller også må det tages som et udtryk for at de hellere vil sælge tradionelle CD'er end tage Internettets muligheder i brug.

Leverer de ikke lossless download/streaming sammen med denne abonnementsform vil det med andre ord ikke have ændret sig og musikbranchen har historisk set gjort det svært at bevare optimismen.
Gravatar #22 - Mikle
29. aug. 2007 11:29
Kunne være genialt med sådan et system. Man loggede alt hvad den enkelte bruger henter og derved deler pengene op, alt efter hvad man har hentet.
Dejligt at se der endelig sker noget i Pladebrancen. Længe ventet :)
Gravatar #23 - fidomuh
29. aug. 2007 12:52
#21

Det optimale kunne jo saa vaere at "laane systemet" kun kostede 30 kroner om maaneden, eller lignende..

Hvis vi antager at et album koster 100 kroner, saa skal man immervaek koebe en del albums om maaneden foer laane-systemet kan svare sig..

Men om ikke andet, saa er det da en start.
Og hvis der ikke er tale om et "du mister retten til at hoere numre naar du stopper med at betale" system, saa er det vel udemaerket, selvom det er lousy kvalitet :)
Gravatar #24 - salatbar
29. aug. 2007 13:02
#6
At det først nu kan betale sig for IFPI med sådan en ordning har nok noget at gøre med at deres omsætning er halveret siden 2003

Læs nyheden

Bortset fra det virker det som et rigtig godt initiativ. Jeg skulle da glædeligt smide 100kr efter sådan et abonnement.
Gravatar #25 - fidomuh
29. aug. 2007 13:10
#24

Men saa skal de lade vaere med at paastaa det har noget at goere med piratkopiering.

Enten er det fordi de malkede koen, eller ogsaa har de foerst indset det nu.

Hvis de gik med paa boeljen fra starten kunne de ikke malke den saalaenge, men tilgengaeld kunne de have siddet hvor ITMS sidder nu.. :)
Gravatar #26 - DusteD
29. aug. 2007 13:54
Det er en dårlig dårlig dårlig ide,
jeg vil ikke betale for de 99% af musikken som jeg IKKE vil høre (som jeg faktisk ville betale for at slippe for at høre..)

Desuden fjerner det fuldstændig motivationen for i det mindste at forsøge at lave god musik?
Gravatar #27 - myplacedk
29. aug. 2007 13:58
#26
Pengene bliver vel ikke fordelt efter hvor mange numre man har lavet, men efter hvor populære de enkelte numre er.

Den er så heller ikke helt fair: Numre med en interessant titel vil sikkert blive downloadet ofte (det koster jo ikke noget), men hurtigt slettet hvis musikken ikke er så populær.
Gravatar #28 - Nagash
29. aug. 2007 17:56
Jeg er som jer andre også meget spænd på kvalitet og udbud. Sådan som det er i dagens Danmark, jo så er man næsten tvunget til at være pirat, hvis man hører metal. Jeg kan stort set ikke finde noget som helst interessant på nogle af de danske online musikbutikker. Og da jeg bor udenfor Aalborg/Århus/KBH, ja så har jeg heller ikke et udvalg i nærheden. Der er selvfølgelig muligheder som CD-WOW og CDON, men dem prøver netop IFPI jo at få lukket, så jeg står snart uden lovlige muligheder for at dyrke min musiksmag.

Men et forslag til deres foreslåede ydelse, så synes jeg det kunne være en ide at lave en mulighed for at ukendte bands kan uploade sin musik på servicen, så kunderne kunne opdage de nye navne lettere end i dag.
Gravatar #29 - Odyssey
30. aug. 2007 13:27
Men et forslag til deres foreslåede ydelse, så synes jeg det kunne være en ide at lave en mulighed for at ukendte bands kan uploade sin musik på servicen, så kunderne kunne opdage de nye navne lettere end i dag.

Det hedder [url]www.mymusic.dk[/url]
Gravatar #30 - Nagash
30. aug. 2007 14:13
Kender det godt #29

Men så synes bare ikke portalen virker helt så effektiv som det burde. Og hvad sker der ved at få flere der udbyder det samme? Det giver bare de ukendte kunstnere endnu større chance for at blive opdaget. Æ OG :D
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login