mboost-dp1

University of Zurich - Wiley Vch

IBM udvikler ny effektiv vandkøling

- Via Technology Review -

Hos IBM’s forskningsafdeling i Schweiz har de arbejdet på at udvikle et effektivt kølesystem til deres servere og har i den forbindelse valgt at anvende vandkøling.

Der er ikke så meget nyt i vandkøling, der har været anvendt til at nedkøle computere i mange år, men forskerne hos IBM har øget effektiviteten ved at lave køleenheder, der leder vandet blot få mikrometer hen over processorerne.

Køleelementerne indeholder mikroskopiske kanaler, hvorigennem vandet kan løbe, og det er disse, der kommer helt tæt på de varme chips. I forhold til traditionel køling kan den nye metode nedbringe CO2-udledningen fra en server med op til 85 %.

Det varme vand, der returneres fra serverne, bliver efterfølgende ikke blot kølet og genbrugt, men passerer en varmeveksler, således at varmen fra serverne kan anvendes til at opvarme huse.





Gå til bund
Gravatar #1 - mhartvig
23. jun. 2009 06:37
Nice - så når der er lidt fodkoldt, skal serveren bare OC'es helt vildt:D
Gravatar #2 - General C
23. jun. 2009 06:46
"Køleelementerne indeholder microskopiske kanaler hvorigennem vandet kan løbe igennem..." skal godt nok være rent vand så, for at de ikke gror til de kanaler der!
Hvorfor ikke bare lede vandet hen over selve cpu'en direkte?
Det er da set før, og de fleste cpu'er er jo forseglet i forvejen...

Men fint initiativ at genbruge varmen :)
Gravatar #3 - Scapegoat
23. jun. 2009 06:59
Min første tanke var også at sørge for at lukke køleprofilen helt tæt imod CPU'en med en gummikant eller lign, og så bare lade vandet skylle henover CPU'en. Men ja, hvis man har teknikken så kan man jo også bare gøre det vildere.

Ang. genbrug af varmen syntes jeg er sejt. Mere af den slags tak :) Evt. tilslutte kabinettet til en radiator og så smide en skjuler henover hele lortet. Så kan den stå og køre ovre i hjørnet af stuen.
Gravatar #4 - Phill
23. jun. 2009 07:04
Jeg har sjældent min radiator tændt.. Til gengæld bliver det hurtigt varmt om sommeren hvis jeg skal bruge min pc ¨¨
Gravatar #5 - Dijkstra
23. jun. 2009 07:31
#2 & 3: Grunden til at lede vandet igennem mikroskopiske kanaler er nok nærmere at det øger overfladen mellem chippen og vandet. Og dermed øger effektiviteten.

#4 Varmen kan ikke bare forsvinde. Så når der tales om at bruge varmen er det der menes reelt at flytte varmen hen hvor den gør gavn i stedet for ud i serverrummet, som så blot skal køles også, eller ud til fuglene.
Så det skal næppe bruges til at opvarme dit i øvrigt overophedede PC-rum.
Gravatar #6 - Mentalus
23. jun. 2009 07:36
CO2-udledning fra en server??

Mig bekendt udleder en server ikke CO2 - jo, kun hvis den bliver så varm at den brænder af ;-)

....jeg er så træt af at alting skal omregnes til CO2-udslip... det er jo umuligt at regne ud, da hvert enkelt land producerer el på hver sin måde.
Gravatar #7 - Sikots
23. jun. 2009 07:48
Okay... Så nu skal hver by altså have et datacenter?
Eller er det hvert datacenter som skal fungere som fjernvarmecentral?

Det er nok de færreste som kommer til at kunne genanvende varmen på den måde...
Gravatar #8 - erchni
23. jun. 2009 08:05
Smart at genbruge varmen. Men hvad med om sommeren når man ikke har brug for varmen hvad gør man så. Der kan det umuligt være meget strøm/CO2 besparende.
Gravatar #9 - General C
23. jun. 2009 08:09
#8 så må de jo bruge jordkøling af vandet :)
bare grave en masse slange/rør ned i jorden, der plejer vist at være under 10 grader rimelig konstant.
Gravatar #10 - chris
23. jun. 2009 09:47
#6

Lad os nu bare lege at den strøm der bliver brugt til at drive traditionelle køletårne i store serverfarme kommer fra et kraftværk der udleder CO2.

Så vil en mere effektiv køler bruge mindre strøm, og derved udlede mindre CO2.
Og ved at man efterfølgende bruger en varmeveksler det at føre varmen et andet sted hen, så kan man spare endnu mere energi.


Men jo.
på nogle punkter er det lidt et problem at alting omregnes i CO2.
For godtnok er de såkaldte CO2-ekvalanter fine når man skal angive hvor potent en drivhus gas er. F.eks er vanddamp 11.000 gange så potent en drivhus gas som CO2, hvilket betyder at 1 ton vanddamp er ligeså skadeligt for klimaet som 11.000 tons CO2.

Problemet kommer når man så skal have bekæmpet nogle af de her drivhusgasser.
F.eks fik Zanussi den smarte ide at lave nogle køleskabe der virker ved lavt strømforbrug, til salg i den 3. verden. Problemet var bare at køleskabet udledte en nitrodioxid.
Zanussi valgte så at plante en masse træer for at blive "co2 neutral" og de endda såmeget plus i deres "CO2" regnskab at de De fik en stor bunke penge af en CO2 buyback fond.
Problemet er bare at nitrodioxid ikke bliver lagret i træer på samme måde som CO2 gør, hvorfor det ikke ville løse problemet at plante træer.

ps..
jeg er også træt af at høre om CO2 neutralitet.
vi skal sænke vores udledning. ikke sørge for at den mængde vi udleder bliver lagret i biomasse!
Gravatar #11 - Izaaq
23. jun. 2009 10:29
Fantastisk, at der kommer skub i vandkøling af serverrum!

Det har altid været en gåde for mig, hvorfor man primært benytter luften i serverrummene til at køle med. Det koster det vide ud af øjnene i airconditionering, giver dårligt arbejdsklima for folkene der arbejder i rummene (lav luftfugtighed, støj, blæst, kulde, støv hvirvles rundt mv). Desuden sætter airconditionering store krav til UPS-anlægget, da man jo ikke bare kan lukke for kølingen under en strømafbrydelse.

Vandkøling er da genialt. Man bevæger varmen direkte ud af serverrummet fra de varmeste ting (CPUer og diskracks) og kan evt genbruge varmen i andre dele af virksomheden. Det koster stort set ikke ret meget mere end et par gode radiatorer og blæsere at få en stor mængde varme væk. Så falder kravene til airconditioneringen væsentligt.

Men det er nok en gammel vane at "servere og vand har det skidt sammen".

Tilføjelse: Mit gamle firma er igang med at bygge en bygning, hvor de om sommeren pumper varmen fra ACen ned i jorden, og så kan de genbruge varmen om vinteren. Teoretisk kan de spare 80% af deres varme/kølings-udgifter på den måde. Ved at koble serverrummene ind i den ordning også bidrager de jo også til øget effektivitet. At spare penge for at spare penge, det er da genialt.
Gravatar #12 - spectual
23. jun. 2009 10:49
#11 Er det ikke temmelig besværligt at have med vandkølingssystemer at gøre? Der bliver vel rimeligt ofte rykket rundt i sådan et serverrum
Gravatar #13 - angelenglen
23. jun. 2009 10:51
erchni (8) skrev:
mart at genbruge varmen. Men hvad med om sommeren når man ikke har brug for varmen hvad gør man så. Der kan det umuligt være meget strøm/CO2 besparende.


På min gamle arbejdsplads, blev overskudsvarmen om sommeren brugt til at opvarme poolen.
Super lækkert til grill-fester :-)
Gravatar #14 - Mentalus
23. jun. 2009 11:04
Angelenglen (13) skrev:
På min gamle arbejdsplads, blev overskudsvarmen om sommeren brugt til at opvarme poolen.
Super lækkert til grill-fester :-)


Hvor er det henne? Jeg vil da gerne arbejde et sted hvor der er pool (og grillfester) :-)
Gravatar #15 - LordMike
23. jun. 2009 11:27
#13.. Lol... :D
Gravatar #16 - Izaaq
23. jun. 2009 12:00
#12 Der findes sådan nogle systemer lidt a la Gardena-slanger, hvor man kan klikke slanger fra hinanden uden at der spildes ret meget vand (nogle få gram). Det gør det nemt.

Men som regel er hele pointen i serverrum, at man så få gange som muligt flytter rundt på servere. Specielt med virtualisering, som er det nye hotte ord, hvor man ikke flytter en server fysisk, men kun flytter softwaren fra en kasse til en anden, hvis man får behov for det. Dvs man installerer serverne i et eller andet system, og så flytter man kun på softwaren og eventuelt på netværkskablerne, hvis det skulle blive nødvendigt.

I de store datacentre bliver servere kun taget ud af racksene, når der er noget galt og de skal serviceres.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login