mboost-dp1

IBM

IBM-gennembrud kan give fortsat mindre transistorer

- , indsendt af arne_v

Grænsen for, hvor små silicium-transistorer kan blive, er endnu ikke nået.

IBM har fundet en ny metode til at fortsætte mindskningen af transistorerne – og der er ikke tale om en metode, som indtil videre kun teoretisk ser ud til at ville virke. Selskabet har ifølge dem selv, brugt en metode, der allerede nu virker i praksis og som kan skaleres op til kommerciel målestok.

Nuværende FinFET-teknologi har gjort det muligt at producere chips med en transistor-tæthed på ned til 10 nanometer (nm), og teknologien kan nok også bruges ned til 7 nm. Men derefter opstår der problemer.

I praksis vil man med den nye 5 nm-teknologi kunne placere 30 milliarder transistorer i en chip på størrelse med en fingernegl – hvor man med nuværende 7 nm-teknologi kan placere 20 milliarder transistorer.

Det giver ifølge IBM 40 procent mere regnekraft med samme strømforbrug eller en reduktion i strømforbrug på 75 procent.

Processorer bygget på den nye teknologi kan tidligst være klar i 2019. IBM arbejder sammen med GlobalFoundries og Samsung omkring projektet.





Gå til bund
Gravatar #1 - mrtb
6. jun. 2017 10:53
Woo - Moores law go go!
Gravatar #2 - kblood
6. jun. 2017 11:35
#1 Ja, det lyder da spændende :) Jeg mener da egentlig også man allerede har snakket om at det kunne være muligt at lave en transistor som kun er på størrelse med et atom? Eller måske det var et molekyle, er ikke sikker, men det var selvfølgelig teoretisk.
Gravatar #3 - CBM
6. jun. 2017 11:59
Men 5 nm? Producenterne rammer meget snart muren!

Der skal slåes turbo til på udviklingen af nye måder at tænke
computere på (optisk, biologisk, kvantefysik, TheMachine evt. m.fl.)


Gravatar #4 - nwinther
6. jun. 2017 12:44
kblood (2) skrev:
#1 Ja, det lyder da spændende :) Jeg mener da egentlig også man allerede har snakket om at det kunne være muligt at lave en transistor som kun er på størrelse med et atom? Eller måske det var et molekyle, er ikke sikker, men det var selvfølgelig teoretisk.


Jeg er ingen haj i fysik, men det er mit indtryk, at der ved så små størrelser, indtræffer nogle kvantemekaniske usikkerheder. Jeg har fået det beskrevet som at en atom-stor transistor spontant kan finde på at levere 0 i stedet for 1.

Denne problemtik skulle angiveligt være gældende (i mindre grad?) for molekyle-store transistorer, hvorfor man bliver tvunget til ikke at lave det mindre end X nanometer.
Gravatar #5 - kblood
6. jun. 2017 16:02
#4 Ja, det er vidst også derfor det mest var teoretisk, jeg mener at fysisk kunne man gøre det, ved ikke lige om det kunne gøres med atomer, kan ikke helt se hvordan man skulle forbinde dem og sådan, men med molekyler måske. Og som du så skriver tror jeg at problemet så vil være at gør man det så i praksis vil der komme de problemer, og derfor er det kun teoretisk at det kan gøres, men at det ikke i praksis kan lade sig gøre.
Gravatar #6 - er4qer
7. jun. 2017 12:15
Quantum tunneling, hvor et atom spontant kan gå igennem en barriere, opstår omkring 1-3nm. Derfor er grænsen nu meget tæt på!
Gravatar #7 - CBM
7. jun. 2017 13:38
#6: netop derfor der er behov for at tænke i nye baner fremover... Ja 5nm kan nok lade sig gøre... Men der når man så også grænsen for den teknologi der bruges i dag...

Efter det er der kun at øge antal cores tilbage, hvis der holdes fast i den klassiske computer model, som nu er mere end 40 år gammel...

Http://www.firstmicroprocessor.com/
Gravatar #8 - kblood
7. jun. 2017 15:24
Tja... men jeg mener så at der allerede er flere nye computer typer på vej. Bio-computere og kvantecomputere, og et mix. Selvom at kvantecomputere jo så er lidt for utraditionelle til at kunne sammenlignes med de nuværende, der skulle bio-computere hvis fungere lidt mere som dem vi har nu.
Gravatar #9 - er4qer
7. jun. 2017 15:49
Jeg kan forestille mig at de har fundet en måde, hvorpå at gaten ligger op af alle fire sider af transistoren. Det er så vidt jeg ved det mest logiske spring der har været snakket om, for at erstatte finfet.

Bliver spændene at se hvad de vil gøre for at komme videre herfra, nu kan man da ikke rigtigt presse mere tandpasta ud af den tube ;) Men okay... det sagde vi også de sidste 10 gange ha ha =)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login