mboost-dp1

IBM

IBM: 10 petaflops supercomputer klar i 2011

- Via CNET News - , indsendt af Skak2000

IBM regner med at deres næste generation af Power processsor, Power7, er klar i løbet af første halvdel af 2010. Med den i hånden har de allerede planlagt at bygge to petaflops supercomputere.

Den første bliver lavet med støtte fra DARPA (Defense Advanced Research Projects Agency), hvilket har givet mulighed for en række nye tiltag, der alle vil blive brugt i den anden supercomputer, som skal laves til National Science Foundations (NSF) afdeling for supercomputere i Illinois.

NSF-computeren får navnet Blue Water og er planlagt til at bestå af op til 16.384 Power7 processorer, hvilket giver den en teoretisk spidsydelse på 16 petaflops, men IBM sigter i første omgang efter 10 petaflops, når den tages i brug første gang i 2011.

Navnet på computeren hentyder blandt andet til, at al køling af computeren sker med vand. Det er gjort for at minimere energiforbruget til nedkøling.

Hver af de kommende Power7 processorer indeholder 8 fysiske kerner, der hver kan afvikle fire tråde. Arbejdsfrekvensen er endnu ikke helt fastlagt, men bliver et sted mellem 3 GHz og 4 GHz.





Gå til bund
Gravatar #1 - Laziter
8. dec. 2009 07:28
Byg den dog på nordpolen og spar endnu mere energi på køling.. Altså de tænker sig da heller ikke om :D
Gravatar #2 - Troffel
8. dec. 2009 07:34
Hvad med global opvarmning :O

Næ du, vandkøling i middelhavet!
Gravatar #3 - mireigi
8. dec. 2009 08:07
DARPA og NSF?

Lyder som noget fra Deus Ex.

Spøg til side så skal det da nok blive spændende at se hvor stor performance forskel der er på nuværende tunge programmer og så når den bette sag der kommer til at køre dem.
Gravatar #4 - Zomgpewpew
8. dec. 2009 09:06
Gad vide om den kan køre mit Football Manager 2010 flydende i højeste opløsning....
Gravatar #5 - Dr.pikkuk
8. dec. 2009 09:37
Zomgpewpew (4) skrev:
Gad vide om den kan køre mit Football Manager 2010 flydende i højeste opløsning....


den joke er for længst snublet i sit eget skæg...
Gravatar #6 - themuss
8. dec. 2009 09:53
mmmm will it run Crysis?
Gravatar #7 - HerrMansen
8. dec. 2009 10:00
Laziter (1) skrev:
Byg den dog på nordpolen og spar endnu mere energi på køling.. Altså de tænker sig da heller ikke om :D


Men så er spørgsmålet så om den ikke bare smelter det hele hurtigere ;)
Gravatar #8 - Bastardo
8. dec. 2009 10:08
Jeg syntes altid processor-diskussionen bliver kogt ned tl Intel, fedt at se IBM stadig er med og kan lave nogen overskrifter.
I kilden kunne jeg ikke finde noget om energi-forbruget, men det kunne være interessant at vide hvor mange procent energi de sparer per flop ved at bygge den nye Deep Blue så stor.
Gravatar #9 - Ravnsborg
8. dec. 2009 10:35
Gad vide om Blue Water ikke er navne-beskyttet?
Gravatar #10 - smækkerlækker
8. dec. 2009 10:55
Jeg troede faktisk at IBM havde droppet deres power processorer..
Gravatar #11 - Malor
8. dec. 2009 12:14
Will it blend?
Gravatar #12 - Dijkstra
8. dec. 2009 12:49
Det fede vil være hvis de kunne sætte en varmeveksler på og så rent faktisk udnytte varmen, - til f.eks. fjernvarme til boliger i nærheden, - eller i det mindste opvarmning af resten af kontorfaciliteterne.

I øvrigt godt at se at finanskrisen ikke er nået til USA endnu, - eller :-)
Gravatar #13 - Clauzii
8. dec. 2009 14:08
Gravatar #14 - thresher
10. dec. 2009 16:03
themuss (6) skrev:
mmmm will it run Crysis?


Jeg har hørt dette.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login