mboost-dp1

NASA

Hvorfor sender Curiosity ikke billeder i HD-kvalitet?

- Via Version2 - , redigeret af Pernicious

I forbindelse med roveren Curiositys landing på Mars, har der været stillet spørgsmål ved, hvorfor NASA ikke sender billeder i fuld HD-opløsning, selvom Curiosity er udstyret med flere kameraer herunder to på masten, som er i stand til at optage i HD-kvalitet og tage billeder med 2 megapixels.

Version2 har talt med René Fléron fra DTU Space som forklarer, at selvom teknologien eksisterer, og Curiosity har kameraer, der er i stand til at optage video i HD-kvalitet og tage billeder med 2 megapixels, ligger begrænsningen i forbindelsen mellem Jorden og Mars. Her er satellitterne i kredsløb om Mars kun i stand til at sende med en hastighed på 800 bit/sek. Linket mellem satellitterne omkring Mars og Curiosity er dog på 2 Mbit/sek.


Det betyder, at data fra Mars fra til Jorden ville tage for lang tid at sende, og da NASA i opstartsfasen med Curiosity har en masse opgaver, der skal nås, er det nødvendigt at prioritere tid over kvalitet. Det er også derfor, at billedkvaliteten blev skaleret ned til 64×64, som var nok til, at NASA kunne se, at der var hul igennem og bekræfte, at Curiosity var på vej mod det rigtige landingssted på Mars.

René Fléron, DTU Space til Version2 skrev:
Nasa har spurgt sig selv: ‘Hvad vil vi opnå med denne mission?’. Og her har de forståeligt vægtet de ressourcer, som er til rådighed, frem for at at få billeder af høj kvalitet tilbage. Det hele starter med en checkout-fase, og senere kommer HD-billederne til videnskabelig brug. Jeg tvivler dog på, at Nasa kaster HD-billeder ud til højre og venstre, før de selv har fået lejlighed til at studere dem grundigt og drage eventuelle konklusioner.

René Fléron mener, at det er en kæmpe bedrift NASA har gjort med Curiositys landing, hvor NASA har formået at tilpasse landingen med satellitterne i kredsløb om Mars.

René Fléron, DTU Space skrev:
Mens roveren er på vej ned mod overfladen, timer Nasa det sådan, at programmets to kommunikationssatellitter kommer hen over Curiosity. Og de ved lige præcis, at de lander i det rette krater – og at den del af Mars’ overflade vender mod Jorden. Samtidig med det har de leveret billedmateriale, og det er utroligt.





Gå til bund
Gravatar #1 - syska
8. aug. 2012 06:32
Linket mellem satellitterne omkring Mars og Curiosity er dog på 2 Mbit/sek.


Nice, så vi kan sende HD til mars mændene :-)
Gravatar #2 - Azarion
8. aug. 2012 06:33
Når man tænker på afstanden mellem jorden og mars er 800bit/s vel en ok hastighed :)
Gravatar #3 - Mort
8. aug. 2012 06:45
Azarion (2) skrev:
Når man tænker på afstanden mellem jorden og mars er 800bit/s vel en ok hastighed :)


Hvorfor er det at den længere afstand automatisk betyder at hastigheden skal være langsom?

Der er intet i verdensrummet som burde blokere for signalet, så med en retningsbestemt antenne ville jeg da tro at signalstyrken ville være den eneste forhindring for at sende data, selv på meget lang afstand.
Gravatar #4 - Qw_freak
8. aug. 2012 06:48
1 pixel = 32bit
2mega pixel = 2 * 10⁶ * 32b = 64mb

64*10⁶b / 800bit/s = 8 *10⁴ sek = 1333m20s. = 22timer13m20s

Nok derfor de ikke lige starter med at sende Full HD billder.... :)
Gravatar #5 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
8. aug. 2012 06:48
#4
Men hvad så hvis de er komprimeret i JPEG-format?
Gravatar #6 - Qw_freak
8. aug. 2012 06:49
Mort (3) skrev:
Azarion (2) skrev:
Når man tænker på afstanden mellem jorden og mars er 800bit/s vel en ok hastighed :)


Hvorfor er det at den længere afstand automatisk betyder at hastigheden skal være langsom?

Der er intet i verdensrummet som burde blokere for signalet, så med en retningsbestemt antenne ville jeg da tro at signalstyrken ville være den eneste forhindring for at sende data, selv på meget lang afstand.


Selv med retningsbestemte antenner er der jo en udbredning som bestemt bliver meget bred på de afstande..
Gravatar #7 - BeLLe
8. aug. 2012 06:52
#4

Når det tager ca. 8 minutter for Curiosity at reagere på at en eller anden trykker på udløser knappen på kameraet så bør man vel også kunne vente 22 timer på at få billedet.

Dengang man brugte film i kameraer måtte man vente flere dage på at billederne blev fremkaldt...
Det er en dårlig undskyldning NASA
Gravatar #8 - Hack4Crack
8. aug. 2012 06:57
Mon ikke snart Deep Space Network skal opgraderes med 4G?
Gravatar #9 - Mnc
8. aug. 2012 06:57
"Let's do the science we paid billions of dollars to do, before we take fancy photographs for the enjoyment of the general public"

Kan godt se at det er useriøst.

 

http://images.sodahead.com/polls/002851737/1254488...
Gravatar #10 - henrikmk
8. aug. 2012 07:50
Her er satellitterne i kredsløb om Mars kun i stand til at sende med en hastighed på 800 bit/sek.


Det er ikke korrekt. Mars Reconnaissance Orbiter (MRO) kan modtage fra roveren med 2 Mbit/s og sende til Jorden med omkring 1 MBit/s. Odyssey kan modtage fra roveren med 256 kbit/s og sende med 110 kbit/s.

Roveren kan med dens retningsfrie antenne sende 800 bit/s. Med den retningsbestemte antenne kan den sende 32 kbit/s, men den er ikke kalibreret og kan ikke bruges endnu.

Endelig er der line-of-sight til antennerne, der afgøres af:

- Om roveren er på bagsiden af Mars.
- Om antennen på roveren kan ses af Jorden, dvs. om roveren vender rigtigt.
- Om MRO eller Odyssey er over roveren, og det er de begge i max. 8 minutter ad gangen, og det er én gang om dagen.
- Om Mars blokeres af solen, hvilket sker hvert 780 dage.
Gravatar #11 - JaPeX
8. aug. 2012 08:53
BeLLe (7) skrev:
#4

Når det tager ca. 8 minutter for Curiosity at reagere på at en eller anden trykker på udløser knappen på kameraet så bør man vel også kunne vente 22 timer på at få billedet.

Dengang man brugte film i kameraer måtte man vente flere dage på at billederne blev fremkaldt...
Det er en dårlig undskyldning NASA


Overvej lige at i stedet for at sende et enkelt billede i HD kan de i samme tidsrum få et stort antal mindre billeder og andre data. Det er en simpel opvejning af mængde kontra kvalitet. Som tiden går og "nyhedsværdien" i data daler for NASA, vil de utvivlsomt begynde at hive billeder i fuld opløsning hjem. "Dårlig undskyldning", tsktsk.
Gravatar #12 - Secret Agent
8. aug. 2012 08:56
Thoroughbreed (5) skrev:
#4
Men hvad så hvis de er komprimeret i JPEG-format?


Jeg mener faktisk der skal betales licens før man må implementere sådan en funktion i sit program. :P
Gravatar #13 - scarlac
8. aug. 2012 10:08
Qw_freak (4) skrev:
1 pixel = 32bit
2mega pixel = 2 * 10⁶ * 32b = 64mb

64*10⁶b / 800bit/s = 8 *10⁴ sek = 1333m20s. = 22timer13m20s

Nok derfor de ikke lige starter med at sende Full HD billder.... :)

RGB-billeder er 24 (3*8 bit) bit, ikke 32. RGBA(lpha) er 32 bit. Du bruger 32 bit på din computer pga. de effekter man skal bruge til bla skygger, osv.
Gravatar #14 - Tengu
8. aug. 2012 10:42
Azarion (2) skrev:
Når man tænker på afstanden mellem jorden og mars er 800bit/s vel en ok hastighed :)


Ja det er lidt utroligt, der er steder i Danmark, hvor man ikke engang kan få det på sin ADSL xD
Gravatar #15 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
8. aug. 2012 11:41
Tengu (14) skrev:
Ja det er lidt utroligt, der er steder i Danmark, hvor man ikke engang kan få det på sin ADSL xD


Jeg gav dig en sjov, selvom den burde være "tåbelig"

Der står nemlig 800bit/s og ikke 800kbit/s :)

- husk på at 56kbit/s modem = 56.000 bit/s :D
Gravatar #16 - ShamblerDK
8. aug. 2012 13:06
#15: Det kan jo også være hans Internet-linie ikke er blevet opgraderet siden stenalderen :P
Gravatar #17 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
8. aug. 2012 13:21
#16
Det ændrer ikke på at han skriver at man ikke kan få 800bit ADSL - mig bekendt så er der vist nogle hastighedskrav før man må kalde det ADSL? Eller er det bare mig?
Gravatar #18 - LordMike
8. aug. 2012 13:28
#17 - nej - ingen krav - da ADSL er en teknologi. :P
Gravatar #19 - Taxwars
8. aug. 2012 13:46
Mort (3) skrev:
Hvorfor er det at den længere afstand automatisk betyder at hastigheden skal være langsom?


Fordi det tager 7 minutter for et signal at nå her fra der til eller om vendt. Prøv at spille Counterstrike med sådan en lag.

Iøvrigt, så burde de have prioritet nogle HD billeder. NASA får ikke mange penge, alle vil skære ned på dem. Hvis de kunne skabe en større folkelig support om projektet ville de kunne få et større budget.
Gravatar #20 - Mort
8. aug. 2012 14:38
Taxwars (19) skrev:
Fordi det tager 7 minutter for et signal at nå her fra der til eller om vendt. Prøv at spille Counterstrike med sådan en lag.


Det var ikke et særligt godt argument. Det kræver ikke tovejs kommunikation at sende et billede igennem rummet og det kræver heller ikke lav latency.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login