mboost-dp1

Winfuture.de

Huaweis næste flagskib lækket: Har også 10x optisk zoom

- Via Winfuture -

Læk viser, at Huawei P30 Pro har fire kameraer, notch og 10x optisk zoom.

Det bliver tilsyneladende ikke kun Oppo, der snart udgiver telefoner med 10x optisk zoom. Huaweis kommende flagskib har nemlig også et kamera med denne funktion.

Det viser et læk af Huawei P30 og P30 Pro. 

Det lækkede billede viser en P30 Pro, der har en såkaldt ‘water drop notch’ og fire kameraer på bagsiden.

Det fjerde kamera, der er under blitzen, kan være svært at se, ligesom det også er svært at se, at det ene af kameraerne har en firkantet linse – se nærmere på billedet her.

Denne firkantede linse har Oppos nye 10x optiske zoom-system også – læs mere her.

Det vides dog ikke, om Huaweis version af zoom-teknologien også gør brug af et indbygget periskop.

Den almindelig Huawei P30 har tre kameraer på bagsiden, og den har heller ikke mulighed for 10x optisk zoom.

Begge telefoner har en indbygget fingeraftrykslæser i skærmen. Det vides ikke, om det er en ultrasonisk fingeraftrykslæser som i Samsung Galaxy S10.

Huawei P30 og P30 Pro forventes afsløret den 26. marts.

 





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
1. mar. 2019 19:45
Deres bezel har lækket ned på midten af skærmen ... Tsk tsk

Hvorfor kan de ikke finde ud af at lave vertikale popup kameraer?

Evt et der kunne dreje om sin egen horisontale akse

Det ville spare dem et kamera dog skulle de så have lidt mekanik
Gravatar #2 - fastwrite_1
3. mar. 2019 23:04
Utroligt så meget lægkage der er i disse smartphone virksomheder...

Tror de virkelig at vi bliver ved med at tro at der er tale om et læk?.. suk...
Gravatar #3 - ToFFo
4. mar. 2019 07:57
#1 - Popup kameraer gør at telefonen ikke kan få den samme IP rating. Jeg foretrækker telefoner der er IP68 certificerede. Men jo flere åbninger telefonen har, desto mere sårbar er den.

Derudover er en lille motor til kameraet bare endnu en ting der kan gå i stykker. Jeg synes deres waterdrop notch er en acceptabel størrelse.
Gravatar #4 - Vanvittig
4. mar. 2019 12:14
#2

Tror du bare, at det er inderkredsen på fem mand, der udvikler og lodder smartphones nede på fabrikken?

Der er tusindvis af mennesker involveret. Og de fleste af dem får under 1 dollar i timen, da ingen vil betale 50.000 kroner for en danskproduceret DanPhone.

Med den løn skal der ikke mange fristelser til for at få lidt sludder inde fra produktionen og ud.

Industrispionage er kommet for at blive. Rygter siger, at Huawei har flere medarbejdere hos Samsung end de selv har og omvendt.

Et lille stykke elektronik, som alle verdens syv milliarder borgere vil have, som kun har en holdbarhed på få år og som kan sælges for tusindvis af kroner. Det er varmt brød og dem der er med, er blevet verdens rigeste.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login