mboost-dp1

XDA Developers

Huawei Mate 20-læk: Nyt flagskib har triple-kamera og formindsket notch

- Via XDA Developers -

Et nyt læk viser, at Huaweis kommende flagskib, Mate 20, har tre kameralinser og en lille notch.

XDA Developers fik sidste måned fat i lækkede Firmware-filer om Huawei Mate 20, og de har nu set billeder af telefonen, som de har brugt til at lave renderinger ud fra.

Ud fra disse renders ved vi nu, at Huawei Mate 20 ikke har en klassisk aflang notch, som man kender den fra en iPhone X men i stedet har, hvad nogle kalder en ‘waterdrop notch’, hvilket også var tilfældet med Oppos nye F9-telefon.

Derudover har Mate 20 et triple-kamera, ligesom det er tilfældet med deres nuværende flagskib P20 Pro, der også fik stor ros af anmeldere for kameraet – læs mere her.

Triple-kameraet på Mate 20 er dog placeret anderledes – nemlig i en firkant sammen med blitzen.

I forhold til specs skulle Mate 20 gerne have en 6,3 tommer AMOLED-skærm med en opløsning på 2244 x 1080, 128 GB lagerplads, 6 GB RAM, en Kirin 980-processor, stereo-højtalere, et 3,5 mm jackstik, et stort 4.200 mAh-batteri, trådløs opladning og USB-C.

3D-Gengivelserne – deres renders – skal dog tages med et par forbehold, da de ikke har haft adgang til de præcise mål på telefonen. Og selvom de ved, at der er en fingeraftryks-læser på bagsiden, så vides det ikke, hvordan den ser ud, hvorfor de hverken har taget den med eller har lavet renderinger af hele bagsiden.





Gå til bund
Gravatar #1 - Ni
23. aug. 2018 08:16
Jeg mener stadig, at det er virkelig kikset med en notch, når skærmen ikke går ned til bunden. Det bliver wannebe i tiende potens
Gravatar #2 - CBM
23. aug. 2018 09:45
#1: Jeg er helt enig
Gravatar #3 - Ufomekaniker
23. aug. 2018 12:13
Er der gået inflation i den skide notch? :D
Gravatar #4 - CBM
23. aug. 2018 13:45
#3: naturligvis... Alle er jo helt vilde efter at have en notch eller ti!
Måske kan man købe notch klistermærker så den gamle mobil kan opgraderes
Gravatar #5 - Kawmic
24. aug. 2018 08:04
Fedt hvis 3.5mm. stikket kommer tilbage. Notchen er jeg ligeglad med. Tror det tog ca. 1 nanosekund at vende mig til den;)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login