mboost-dp1

huawei

Huawei har konsekvent brugt ulovligt arbejde: Staten undersøger sagen

- Via Politiken -

Huawei har i flere år brugt ansatte uden arbejdstilladelse. Nu undersøger den danske stat sagen.

Det er blevet afsløret, at Huawei konsekvent har gjort brug af ansatte, der ulovligt arbejder uden arbejdstilladelse, hvilket blandt andet har resulteret i flere bøder siden 2015.

Denne afsløring får nu Moderniseringsstyrelsen til at undersøge sagen, fordi Huawei, sammen med danske Netnordic, også leverer udstyr til den danske stat.

Kineserne leverer blandt andet mobiltelefoner og netværksudstyr til Rigspolitiet samt netværksudstyr til Forsvarsministeriet og Statsministeriet.

Undersøgelsen sker efter, at to Huawei-ansatte tidligere på måneden blev udvist af Danmark, fordi de havde overtrådt love om arbejds- og opholdstilladelse – læs mere her.

Det viser sig samtidig, at den ene af de to ansatte har siddet med til møder med TDC, hvor de har talt om deres 5G-samarbejde, der er omstridt på grund af frygt for kinesisk spionage.

TDC har også taget afsløringen om ulovlig arbejdskraft til sig. Hvis der er hold i sigtelserne, vil TDC tage en dialog med Huawei og indskærpe, at de skal arbejde efter gældende danske regler.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
19. feb. 2019 11:03
Banditter
Gravatar #2 - Vanvittig
19. feb. 2019 13:08
Heksejagt mod alle, der ikke køber amerikansk.

MAKE AMERICA GREAT AGAIN!
Gravatar #3 - arne_v
19. feb. 2019 18:59

TDC har også taget afsløringen om ulovlig arbejdskraft til sig. Hvis der er hold i sigtelserne, vil TDC tage en dialog med Huawei og indskærpe, at de skal arbejde efter gældende danske regler.


Ligesom de gjorde i 2017????

https://piopio.dk/efter-afsloering-af-social-dumpi...

Gravatar #4 - arne_v
19. feb. 2019 19:02

TDC har også taget afsløringen om ulovlig arbejdskraft til sig. Hvis der er hold i sigtelserne, vil TDC tage en dialog med Huawei og indskærpe, at de skal arbejde efter gældende danske regler.



Og hvis der er hold i sigtelserne????

Sagerne er jo afgjordt.


Nu kan Politiken fortælle, at en af to Huawei-ansatte, som for nylig blev taget i at arbejde ulovligt i Danmark
...
Begge blev omkring 1. februar administrativt udvist fra Danmark.



I 2015 medførte det bøder på 40.000 og 60.000 kroner. Dengang lovede selskabet bod og bedring.



Alligevel blev virksomheden året efter, i oktober 2016, idømt en bøde på 20.000 kroner »for at beskæftige en medarbejder uden fornøden arbejdstilladelse«





Gravatar #5 - arne_v
19. feb. 2019 19:03
Og hvis Politiken har belæg for den her:


Kilder omkring Huawei oplyser, at de illegale kinesiske arbejdere internt i selskabet går under betegnelsen ’turisterne’. De kommer typisk ind i landet på et 3-måneders forretningsvisum, som ikke giver ret til at udføre egentligt arbejde i Danmark. Ifølge Politikens oplysninger har sådanne arbejdere indtil for nylig haft deres daglige gang i en sidebygning til Huaweis hovedkontor.


så er det jo ret organiseret.

Gravatar #6 - Vanvittig
20. feb. 2019 08:50
#5

Anonyme kilder... hvor troværdigt.
Gravatar #7 - CBM
20. feb. 2019 09:14
#6

Præcis

Kilder omkring Huawei oplyser at Huawei er meget opmærksomme på at overholde alle gældende regler i de pågældende lande de befinder sig i
Gravatar #8 - arne_v
20. feb. 2019 16:24
#6

Den del hænger lidt på Politikens troværdighed.

Men de 3 politi sager og sagen håndteret af fagfoeningen er jo dokumenteret.

Og Politiken er ikke kendt for at være bannerfører for Trump og MAGA.

:-)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login