mboost-dp1

Honor

Honor lancerer gamer-telefon med AI-baseret vibration og 3D surround sound

- Via The Verge -

Honors første gamer-telefon har både AI til vibrationer og til at simulere 3D surround sound.

Huawei-ejede Honor har introduceret deres første telefon, specifikt lavet til spil.

Honor Play har derfor en række funktioner, der skulle give en ‘4D gaming experience’. Den bruger blandt andet kunstig intelligens til at analysere billeder og lyd i real-tid, hvilket betyder at telefonen kan vibrere synkroniseret med ens spil.

Derudover skulle telefonens AI også kunne simulere 3D surround sound, og den såkaldte ‘GPU Turbo’-funktion – der for nyligt er blevet opdateret ind i flere nyere Huawei-telefoner – skulle kunne forbedre GPU-ydeevnen med 60 procent i visse spil, imens den bruger 30 procent mindre strøm.

Honor Play har desuden et 3.750 mAh-batteri, en Kirin 970-processor, 4 GB RAM, 64 GB lagerplads og en 1080p, 6,3 tommer skærm, der dog ikke har forhøjet ‘refresh rate’, som det er tilfældet med Asus’ Rog Phone eller Razer Phone.

Honor Play har endnu ikke fået pris eller udgivelsesdato.





Gå til bund
Gravatar #1 - p1x3l
28. aug. 2018 06:10
Har en P20 Pro den fik lige update med game center og den gpu turbo function

https://m.gsmarena.com/huawei_p20_pro_receives_the...
Gravatar #2 - Andreas Ellemann
28. aug. 2018 07:47
#1 Tak. Vi tilføjer :)
Gravatar #3 - CBM
28. aug. 2018 07:52
"gamer telefon" ... tsk tsk... alle telefoner er vel "gamer telefoner"...
der findes vel ikke engang et flagskib fra 2014 og frem som ikke kan afvikle selv de "vildeste" android spil?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login