mboost-dp1

SXC - barunpatro

Hollandske KLM træder ind på markedet for rumturisme

- Via Reuters - , redigeret af Pernicious , indsendt af ktg

Det hollandske luftfartsselskab vil gennem et samarbejde med XCOR Aerospace træde ind i branchen for rumturisme. Opsendelserne vil efter planen finde sted fra Space Experience Curacao i Caribien, med start i år 2014.

Samarbejdet vil bestå i at KLM opkøber pladser på XCOR Aerospaces suborbitale flyvninger, og derefter uddele dem i deres bonusprogrammer til trofaste kunder, såkaldte frequent flyers, samt som en del af rejsepakker.

Peter Hartman, KLM skrev:
It is a fantastic project that totally fits the pioneering spirit of KLM.

KLM vil ikke fortælle hvor mange billetter de har opkøbt, men hvert enkelt sæde på rumfartøjet har en normalpris på $95.000. Hver tur vil vare omkring 30 minutter og indebære godt 4 minutters vægtløshed.





Gå til bund
Gravatar #1 - mfriis
22. nov. 2010 13:27
Virker total abstrakt for en gut som kun lige rammer topskatten at nogen vil give så meget for en så kort tur.

Men hvis man vitterligt havde røven fuld at penge og var lidt af en rumnørd så er det måske ganske naturligt at ville prøve.
Gravatar #2 - drbravo
22. nov. 2010 13:30
Hvad mon deres slogan bliver?
"Flyv med Airbus A380 og kom i himlen!"
Gravatar #3 - Testa
22. nov. 2010 13:32
Tja det er relativt billigt for at få lov til at prøve noget som mindre end 10000 mennesker har prøvet før. De første fly billetter var jo også fortrinsvist dyre dengang, og de fleste rejste med tog og skib.
Gravatar #4 - Moog
22. nov. 2010 13:32
#1 nægter at tage en tur før jeg ser den første håndholdte videooptagelse fra en tur. Skal vide om udsigten er i orden :)

Nåh ja, og så lige at der står 700.000 bobs på kontoen... mindre detalje.


#2 Damn det er et skidt slogan :)
Gravatar #5 - Remmerboy
22. nov. 2010 13:38
#2
Flyv med a380 og dø?
Ikke så fedt.
Måske bedre med "feel the space"

#4
Dollaren er billig for tiden (5,45kr/$), så det er et røverkøb :)
Gravatar #6 - BlackFalcon
22. nov. 2010 14:17
SAS har også åbnet for køb af rum-rejser via bonuspoint for ca. 3 uger siden. Noget tyder på at branchen mener det alvorligt, men det er jo også en naturlig udvidelse af deres service-område.
Gravatar #7 - troldefar
22. nov. 2010 16:33
Det er jo kun lige at stikke toppen up i rummet. Det ville være det samme som at tage 500 kr for at give folk tilladelse til at dyppe deres tæer i vandet.
Der er først noget helt spændende ved det hvis man er helt under. (OG kan svømme!)
Det bliver sjovere når vi kan bo derude i en uge f.eks. et rumhotel er da mere spændende.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login