mboost-dp1

The dotDK Society

HK trækker støtte af DotDK tilbage

- Via Comon - , redigeret af Emil

Det er efterhånden en måned siden, at fristen for at indsende støtteerklæringer til IT- og Telestyrelsens valg af administrator for det danske topdomæne, DotDK/Afilias, udløb, og Telestyrelsen skal snart bekendtgøre sit endelige valg.

Nu har HK i 11. time meddelt, at de trækker deres støtteerklæring tilbage efter en intern magtkamp. Først valgte HK at støtte DotDK, men det var ikke, hvad flertallet af HK’ere ønskede, hvorfor de senere udsendte en pressemeddelelse om, at de ville forholde sig passive i den yderligere debat. Det var ikke nok for modstanderne, hvorfor det nu er meddelt IT- og Telestyrelsen, at de helt skal se bort fra den tidligere indsendte erklæring.

Fra DotDK har man også valgt at ignorere det faktum, at tidsfristen er overskredet, idet de netop har indsendt en liste med yderligere støtter. DotDK har ikke ønsket at oplyse, hvem de nye støtter er.





Gå til bund
Gravatar #1 - Bundy
23. sep. 2008 06:25
Den her sag stinker mere og mere.
Gravatar #2 - Erroneus
23. sep. 2008 06:25
Det blev vist trukket tilbage ret hurtigt efter først udmelding fra dem, men nu er det vist officielt blevet trukket tilbage med et brev sendt til IT- og Telestyrelsen.

Og godt for det samme, fordi et par enkelte papir-nussere inde i HK's administration skal ikke lave sådan en beslutning for alle deres medlemmere, specielt ikke når det viser sig at flertallet naturligvis er i mod.
Gravatar #3 - Kordonme
23. sep. 2008 06:26
Det er jo helt absurd hvis de vinder udbuddet!

Især når enkelte personer kan tage en beslutning for store virksomheder/foreninger.
Gravatar #4 - Kjeldsen
23. sep. 2008 06:37
Det er så dumt det her. Fuck nu af DotDK
Gravatar #5 - Tyrian
23. sep. 2008 06:46
Jeg tror godt IT og telestyrelsen ved, at det vil give anledning til et ramaskrig hvis de vælger dotDK. Jeg må indrømme, at jeg angreb tanken rimeligt neutralt fra starten af, og var åben over for alt. Men det virker mere og mere et grisk forsøg på at opnå tld'et ligegyldigt om man rent faktisk har en bedre service. Fy for satan..
Gravatar #6 - Cyberguyen
23. sep. 2008 06:54
Hvis dotDK går hen og bliver godkendt pga. den nueværende opbakning. Så er det endnu et eksempel på hvordan nogle få mennesker i erhvervslivet kan sidde og lave den slags beslutninger imod flertallet og for egen vindings skyld.

Der er en åbenbart en torn i øjet på nogle at DK hostmaster kører det som non profit og har et billigt produkt.

Derfor vil de have fingre i tld'et for at skabe en lækker indtjening på bekostning af alle andre.

Kapitalismens grimme ansigt!
Gravatar #7 - paradise_lost
23. sep. 2008 07:01
Nu kan det da snart ikke blive være, hvis dotDK vinder udbudet så er der virkelig noget galt/penge under bordet.
Gravatar #8 - saucer
23. sep. 2008 07:05
Det er bare for langt ud det her. Kan ikke se hvorfor man skal stoppe noget som kører fint pt. Hvis nu Dk-Hostmaster var et lorte service så er jeg enig i at man skal prøve noget nyt, men det her er for dumt.
Gravatar #9 - Scavy
23. sep. 2008 07:07
Efterhånden som tiden går og der kommer mere information frem om denne sag, jo mere håber jeg at .dk bliver ved DK-Hostmaster!
Gravatar #10 - Mikkelpf
23. sep. 2008 07:10
Ja, fuld støtte til DK Hostmaster herfra også, det er jo helt åbenlyst at der absolut ingen fordele er ved at skifte til dotDK, hvorfor det overhovedet er blevet sendt i udbud kan undre mig, men det er vel ok så længe de vælger den bedste løsning i sidste ende - og det må da være tydeligt at det er DK Hostmaster.
Gravatar #11 - Makey
23. sep. 2008 07:13
saucer (8) skrev:
Det er bare for langt ud det her. Kan ikke se hvorfor man skal stoppe noget som kører fint pt. Hvis nu Dk-Hostmaster var et lorte service så er jeg enig i at man skal prøve noget nyt, men det her er for dumt.

og @ #0:
If it aint broken, don't fix it.
Det siger lidt det hele om den her debat og det udbud som aldrig skulle være startet :s
Gravatar #12 - Magten
23. sep. 2008 07:15
Fra DotDK har man også valgt at ignorere det faktum, at tidsfristen er overskredet, idet de netop har indsendt en liste med yderligere støtter. DotDK har ikke ønsket at oplyse, hvem de nye støtter er.
Allerede der havde jeg set bort fra deres bud!!
Gravatar #13 - TriGGy
23. sep. 2008 07:17
#3
De har jo vundet udbuddet. De skulle bare finde opbakning.
Og det kan vi jo så håbe på de ikke gør.

Hvis dk-hostmaster ender med at skulle fortsætte administrationen, ville det klæde dem at lave en seriøs ændring af deres selvbetjening på hjemmesiden, så man for det første ikke skal logge ind 1000 gange for at aktivere eller redelegere et domæne.
Gravatar #14 - kasperd
23. sep. 2008 07:32
Håndtering af .dk bør til enhver tid varetages af en non-profit organisation. Det betyder ikke, at der aldrig kan foretages ændringer. Men pt. er der næppe behov for store ændringer.

Det kan godt være, at der kommer nogle penge i kassen. F.eks. kunne man være nødt til at tage nogle betydelige priser for at forhindre hamstring af domæner. Jeg ved ikke om den nuværende pris overstiger administrationsomkostningerne, men jeg kunne sagtens forestille mig, at den rigtige pris overstiger administrationsomkostningerne.

Men hvis der bliver et betydeligt overskud af den grund, så skal pengene ikke stikkes ned i nogens lommer. Pengene skal bruges på bedre service, og hvis der stadigvæk er penge til overs, så skal de ryge i statskassen.
Gravatar #15 - Kian
23. sep. 2008 07:40
#13
Jeg har skrevet SÅ mange klager til DK-Hostmasters om præcis det logon-problem. I 2007 sagde de at de vile lave det om. Man skal kronisk logge på hver gang man trykker på en knap. Selv jeg som multimediedesigner ville være istand til at lave et bedre logon-interface... jeg forstår det ikke. DK-Hostmasters er det eneste site der kræver at man logger på 98 gange for at betale tre regning for domæner... HVORFOR?
Gravatar #16 - MaxXDk
23. sep. 2008 08:29
Det kræver det da heller ikke ... jeg logger da kun på en enkelt gang - måske 2 ...
Gravatar #17 - JoeX2
23. sep. 2008 08:35
DK-Hostmaster har også planer om at lave deres administrative værktøjer om. Og de har penge til at financierer det, men de kan naturligvis ikke starte det inden denne udbudrunde. Faktisk kunne de, hvis de ville, købe de systemer fra den leverandør som DotDK også vil bruge. Det er et gennemtestet system. Det blev udviklet til at håndtere .org og det får meget ros. Firmaet bag har også sagt at de faktisk hellere så et samarbejde med DK-Hostmaster end DotDK, hvis det blev aktuelt.

Jeg mener det hedder afilias

DK-Hostmasters plan er at få udviklet et system der minder om deres eksisterende. Derfor vil det sandsynligvis være lige så "langsom" (op til 4 timer for et nyt domæne ) som det eksisterende, men til gengæld holde administrationen centralt hos DK-Hostmaster og ikke til alle mulige andre interessenter, som TDC og andre. På .org kan man risikere at miste sit domæne, hvis ens registrator går fallit, de det er registratoren og ikke afilias der skal administrerer domænet. På .org er dette dog tit universiteter, men det kunne også være et telefon selskab.
Gravatar #18 - albatros
23. sep. 2008 09:08
For i øvrigt har jeg stadig ikke fået svar på den mail jeg sendte til dem for over en måned siden hvilket jeg synes er ret dårligt :/

Men i kan få dette svar fra it og telestyrelsen, som dog heller ikke kommenterer nogle udregninger jeg sendte.
---------------------
Kære Jes Andersen

Tak for din mail af 11. september 2008 angående valg administrator af .dk-domænet.

Folketinget vedtog enstemmigt den 16. juni 2005 lov om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark (domæneloven). Loven trådte i kraft den 1. juli 2005.

Efter domæneloven skal der afholdes udbud af administrationen af internetdomænet .dk, ligesom ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om, at der også skal afholdes udbud over andre internetdomæner, der særligt tildeles Danmark.

Formålet med udbuddet har været at få udpeget en administrator, der kan være med til at fremme en dynamisk, kvalitetspræget udvikling i det danske internetsamfund ved at tilvejebringe tilgængelighed, gennemsigtighed, effektivitet og sikkerhed om internetdomænet .dk.

Udpegningen af dotDK som vinder af udbuddet er sket på baggrund af domæneloven og på grundlag af tilbudsgivernes besvarelser af de i udbudsmaterialet fastsatte evalueringskriterier.

Herudover kan IT- og Telestyrelsen oplyse, at det følger af domæneloven, at administrator skal være en non-profit forening, samt at administrator skal udvise omkostningsbevidsthed i sine dispositioner. IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med, at reglerne overholdes.

Der er desuden et krav om, at administrator årligt skal udarbejde en benchmarkrapport, hvori det skal fremgå, hvordan administrators priser er placeret i forhold til prisniveauet hos andre administratorer af landedomænenavne. Rapporten skal offentliggøres på administrators hjemmeside og skal sendes til IT- og Telestyrelsen. Det vil give et godt fingerpeg om, hvordan administrator udøver forvaltningen af de danske domæner. IT- og Telestyrelsen vil kunne bruge oplysningerne i sin tilsynsvirksomhed.

Derudover kan jeg henvise dig til Folketingets hjemmeside, hvor Helge Sander har besvaret en række § 20 spørgsmål om udbuddet af administrationen af internetdomænenavne under .dk.

http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/samling/20072/...

Med venlig hilsen

Helle Bøjen Larsen
Gravatar #19 - Kian
23. sep. 2008 09:12
Gravatar #20 - frande
23. sep. 2008 09:21
JoeX2 (17) skrev:
Faktisk kunne de, hvis de ville, købe de systemer fra den leverandør som DotDK også vil bruge. Det er et gennemtestet system. Det blev udviklet til at håndtere .org og det får meget ros.


Det vil også betyde en ændring af deres måde at håndtere domænerne på, da .org-domænet er baseret på shared-registry-modellen, mens DK-Hostmasters pt. er baseret på sole-registry-modellen. Sidstnævnte er iflg. min mening klart den bedste.

Netop den forskel er nok til at jeg holder mig fra DotDK. Shared Registry har - for mig - aldrig været specielt godt. Derimod har jeg aldrig haft problemer med mine .dk-domæner.


JoeX2 (17) skrev:
Jeg mener det hedder afilias

Det gør det også. De håndtere også .info-domænerne, så vidt jeg ved af.

JoeX2 (17) skrev:
DK-Hostmasters plan er at få udviklet et system der minder om deres eksisterende. Derfor vil det sandsynligvis være lige så "langsom" (op til 4 timer for et nyt domæne ) som det eksisterende, men til gengæld holde administrationen centralt hos DK-Hostmaster og ikke til alle mulige andre interessenter, som TDC og andre.

Tjae, fakta er nu at DK-Hostmasters servere opdateres hver time. Du burde derfor kunne få dit domæne efter max en time fra bestilling.

Tyisk skyldes den "lange ventetid på 4 timer" at ens udbyder, som man registrerer domænet igennem, oftest ikke er jordens hurtigste til at få sendt anmodningen videre til DK-Hostmaster.


JoeX2 (17) skrev:
På .org kan man risikere at miste sit domæne, hvis ens registrator går fallit, de det er registratoren og ikke afilias der skal administrerer domænet. På .org er dette dog tit universiteter, men det kunne også være et telefon selskab.


Du kan ikke risikere at miste dit domæne. Du kan blot flytte det til en anden registrator. Det kræver dog at din tidligere registrator godkender det, og netop det er et problem. Det kan være at du forlader din tidligere registrator pga. i er uenige om jeres aftale. Den tidligere registrator kan derfor - uden problem - drage flytningen af ens domæne til en ny registrator i langdrag.

Det er helt klart en ulempe. Dog ligger DotDKs udbud op til, at man skal kunne få DotDK (eller Afflias om man vil - de kommer jo til at stå for det, hvis det er) til at låse det op og tvangsflytte det. For mig at se giver det dog alligevel en forlænget "flyttetid" - bestemt i forhold til i dag, hvor det faktisk sker ret hurtigt via DK-Hostmaster. Normalt ved flytning af domænet plejer det jo at skulle gå hurtigt, så man undgår den helt store nedetid for ens domæne/site.
Gravatar #21 - Borg[One]
23. sep. 2008 22:14
#11
If it aint broken, don't fix it.
Det siger lidt det hele om den her debat og det udbud som aldrig skulle være startet :s

Det var broken, og trængte i den grad til en opgradering.

Som #17 er inde på, er der NU en hel bunnke initiativer fra Dk-H og de har droppet gebyrer som de ellers ikke troede folk havde noget imod(!), men de ændringer er altså også først dukket op, efter de blev presset - før det var de mildest talt ikke konkurrencedygtige, og leverede mere en akademisk ydelse, end den service man burde forvente.

Jeg synes det er rart at der er nogen der har kunne ruske dem i live, før vi var en del der efterhånden var i tvivl om de var døde allesammen, og det var deres automatiserede systemer der håndterede opgaverne, uden den nødvendige videreudvikling, og rimelige kundehåndtering der skal til, for at man kan være sit erhverv bekendt.

Jeg er ikke af den mening at DotDK bør vinde, jeg siger bare at det som DK-H leverede...det var ikke tidssvarende, og lugtede langt væk af en monopoliseret service.
Gravatar #22 - rmariboe
23. sep. 2008 23:05
#17, "Firmaet bag har også sagt at de faktisk hellere så et samarbejde med DK-Hostmaster end DotDK, hvis det blev aktuelt.
Jeg mener det hedder afilias" << Men Afilias står jo direkte bag dotDK, så det gi'r da ingen mening, at de skulle foretrække dk-hostmaster, som ikke ville give dem nogen indtægt, idet de går ind for sole...

#21 << Jeg synes også, at det er noget fis, at det gebyr er fjernet. Desuden burde domænenavne være dyrere, og det større overskud, det ville give, skulle gennem en fond gives videre til IT-initiativtagere i Danmark. Som det foregår nu.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login