mboost-dp1

Hjemmeværnskommandoen

Hjemmeværnets nye hjemmeside forsinkes et år og bliver 11 millioner kroner dyrere

- Via Version2 - , redigeret af Pernicious , indsendt af SkibDen

It-virksomheden Proactive har siden september 2011 arbejdet på en ny hjemmeside til Hjemmeværnet, som efter en prisstigning på 11 millioner kroner nu er oppe på en foreløbig udviklingspris på 56 millioner kroner. Det skriver Version2.

Hjemmeværnet forklarer den høje pris med, at produktet dog dækker over mere end bare en hjemmeside, der kan bruges af de 21 dele af Hjemmeværnet samt de 280 lokale underafdelinger. Systemet kan også bruges til administration. Dermed kan Hjemmeværnets frivillige medlemmer nemlig nemmere komme igennem papirarbejdet, som er nødvendigt for de forskellige aktiviteter.

Peer Sander Rouff til Version2 skrev:
Det er et planlægningsværktøj til hele den frivillige afdeling af Hjemmeværnet. Der er en række eksterne krav til registreringer, så man for eksempel kan se, hvad en øvelse koster at afholde. De frivillige har ikke adgang til vores SAP-system Demars, men så har de adgang til det her i stedet for.

Det nuværende system er otte år gammelt, og er derfor gradvist blevet kompliceret at bruge. Det kan nemt gøre, at de frivillige mister lysten til at være medlem, hvilket man gerne vil undgå.

Hjemmesiden skulle have været lanceret den 1. januar i år, men projektet er blevet et år forsinket, da Proactive ifølge Peer Sander Rouff er blevet overrumplet af systemets kompleksitet. Prisstigningen går da heller ikke til Proactive, men bruges i stedet på blandt andet at lade det nuværende system køre et år mere end planlagt, samt at oprette et driftsmiljø hos CSC.





Gå til bund
Gravatar #1 - ibyte_dk
6. mar. 2013 09:57
Skal jeg lige kaste noget sammen i WordPress?

Så kan vi lave noget login, kalender og synkronisering, tilmelding og formularer og den slags. Så knalder vi lige nogle ressourcer og priser på bookingen og importerer dem fra jeres SAP.

Jeg kan levere indenfor 6 mdr. men til gengæld bliver prisen så det halve :p
Gravatar #2 - Mort
6. mar. 2013 10:05
Hvis de er blevet overrumplet over systemets kompleksitet, så er der vel ikke lavet en ordentlig kravspecifikation, inden arbejdet startede?
Gravatar #3 - Nåkja
6. mar. 2013 10:07
#0 skrev:
11 millioner kroner dyrere

Wow, man kan lave meget hjemmeside for de penge...
Gravatar #4 - ibyte_dk
6. mar. 2013 10:11
Mort (2) skrev:
Hvis de er blevet overrumplet over systemets kompleksitet, så er der vel ikke lavet en ordentlig kravspecifikation, inden arbejdet startede?


Præcis problemet med 95% af alle offentlige projekter.

Oftest er det fordi offentlige ledere ikke inkluderer medarbejderne, der faktisk arbejder med systemerne i beslutningsprocesserne.

Og når de gør, så spørger de kun 1 eller 2 og får derfor ikke et fyldestgørende billede af kravene.

Når de så levere systemet, kommer der 100-vis a klager fra alle kanter, fordi vigtig funktionalitet er blevet udeladt eller ikke fungere efter hensigten.
Gravatar #5 - Magten
6. mar. 2013 10:19
ibyte_dk (1) skrev:
Skal jeg lige kaste noget sammen i WordPress?

Så kan vi lave noget login, kalender og synkronisering, tilmelding og formularer og den slags. Så knalder vi lige nogle ressourcer og priser på bookingen og importerer dem fra jeres SAP.

Jeg kan levere indenfor 6 mdr. men til gengæld bliver prisen så det halve :p
Og når du så rent faktisk ved hvad du snakker om og hvad kravene er, så prøv igen :)
Gravatar #6 - Magten
6. mar. 2013 10:22
4815162342 (3) skrev:
Wow, man kan lave meget hjemmeside for de penge...
1. Det er ikke kun en hjemmeside

2. De 11 mio kr omfatter drift af det gamle site + etablering af nyt miljø til det nye site
Gravatar #7 - HerrMansen
6. mar. 2013 10:27
Right on schedule!
Gravatar #8 - Montago.NET
6. mar. 2013 10:34
Hvis man vælger at få hosted noget som helst hos CSC, så beder man om at blive bollet i røven...

det er dyrt af helvede til og man får stort set ingenting for pengene .. og gud forbyde man har brug for at ændre noget EFTER man har fået tingene til at køre...

det er helt til grin !

kender et forsikringsfirma som betale noget der ligner 50.000 kr pr server hver måned... (vi snakker om en fucking Quadcore 32 GB ram, 1 TB HDD)

for de penge kunne man bygge sit eget hostingcenter.. 2 gange
Gravatar #9 - Magten
6. mar. 2013 10:49
#8
Prisen kommer jo også an på hvilken type kunde man er og hvilke krav man har (SLA og sikkerhed fx).

Nu kan jeg ikke sige så meget, men det ikke en pris jeg kan genkende fra den afdeling jeg sad i hos CSC :)
Gravatar #10 - gramps
6. mar. 2013 10:53
Montago (8) skrev:
kender et forsikringsfirma som betale noget der ligner 50.000 kr pr server hver måned [...]

for de penge kunne man bygge sit eget hostingcenter.. 2 gange


2 hostingcentre om måneden? Du kan vist klare det billigere end jeg kan...
Gravatar #11 - Ravensholt
6. mar. 2013 11:30
Hvor er det bare vildt...
Gravatar #12 - Taco
6. mar. 2013 11:43
Hvorfor er CSC med hver gang der er noget der går over budget på it fronten?
Gravatar #13 - Magten
6. mar. 2013 11:47
Taco (12) skrev:
Hvorfor er CSC med hver gang der er noget der går over budget på it fronten?
Læs nu lige artiklen....
Gravatar #14 - Softy
6. mar. 2013 12:10
Hvis de gav mig bare 2 af de millioner!!!! .... så ville jeg tage ubetalt ferie i 1 år og lave et skræddersyet system.

Grunden til at de ikke vil bruge noget eksisterende er vel at CMS'er og den slags typisk er open-source (selvom der da også findes closed-source).
Men hvis der findes en svaghed i det anvendte system, så er risikoen for at rigtig mange er i stand til at identificere den svaghed og udnytte den.

Ved at lave et skræddersyet system (dog stadig fleksibelt) og holde kortene tæt til hånden, så kan man typisk undgå dette problem.
Granted.... man skal opfinde den dybe tallerken, kniven og bordet om igen.... men for at kunne udnytte en svaghed skal vedkommende måske vide at lige præcis min dybe tallerken er 3,947 cm dyb og min kniv er 14,262 cm lang.... you get my point ;-)

Der er desuden (med garanti!!!) integration til 10-20 andre systemer/services, som alt sammen skal isoleres korrekt.... igen... Security koster!! ... dog ikke 60 mio.!!! ;-)

Hvor svært kan det være?? .... sgu ikke 60-mio-svært!!! that's for sure! ;-) .... tåber! ;-)
Gravatar #15 - Kenman
6. mar. 2013 12:31
#1, #14 den gamle løsning er baseret på SharePoint 2007 og den nye på SharePoint 2010. Det er den største SharePoint løsning til dato i Danmark.

Der er rigtig mange elementer i at have et site som hjv.dk.

I forhold til sikkerhed skal det være i top, da personlige oplysninger (Navn, Adresse, email, telefon nr, "MA nummer", mv) på alle hjemmeværnets cirka 50.000 medlemmer er tilgængelige via systemet.

Derudover synkroniseres der ugentligt med DeMars, som er hele forsvarets fælles SAP løsning.

Der er et kæmpe modul der håndterer planlægning af aktiviteter, booking af ressourcer (bygninger, køretøjer, personel) samt udgifter forbundet med det.

Så er der rygter om at der kommer integration med Lync mv.

har desværre ikke set kravspecifikationen, men har snakket med flere der har både intern interesse som ansatte/frivillige samt udviklere i virksomheder der har budt på opgaven og det skulle være lidt af en løsning, kontra den gamle/nuværende.
Gravatar #16 - ThomasMyrup
6. mar. 2013 12:33
56mil kr, til folk der skal stå på vejen, og spille politi mens der er festival....
Fed Fed.... og her troede jeg at forsvar skulle spar... men jeg kan se med alt den kaffe hjemmeværn drikker, så går det nok...

Det er fint de få en hjemme siden til 50mil... men så gider jeg bare ikke høre mere snak om der skal "spares" for jeg tror ikke på at det var DET hjemmeværn har brug for.

Hvad med at vise folk at der er BRUG for hjemmeværn. fordi som sagt, mit fordom har ikke flyttet sig i 10 år nu... og hvad skal de bruge den hjemmeside til, når de lejer politi, og weekends sodater ... og drikker kaffe?
Gravatar #17 - PaNiX
6. mar. 2013 12:34
Nu når nu folk herinde er færdige med at underbyde, kan I så ikke prøve at sætte Jer ind i, hvad systemet faktisk skal?

Jeg har set den løsning, der er på hjv.dk nu, og den har faktisk en del funktionalitet, og det, jeg hører på vandrørene, er, at der faktisk er mere funktionalitet på vej i løsningen.
Hjv.dk er ikke bare en hjemmeside, det er et administrationsværktøj, og det øger kompleksiten væsentligt. Jeg gætter på, at et IT-firma hurtigt bruger for et par millioner i analyser af de forhold, systemet skal virke under (Ja, analytikere er dyre i drift)

Dertil kommer at den samlede pris indeholder noget IT-drift, der altid ender med at vildt dyrt (desværre). Skal IT-driften også være sådan nogenlunde sikker (og den indeholder så persondata, så det vil være rart), så koster det bare endnu mere.
Gravatar #18 - Magten
6. mar. 2013 12:49
PaNiX (17) skrev:
Skal IT-driften også være sådan nogenlunde sikker (og den indeholder så persondata, så det vil være rart), så koster det bare endnu mere.
Der er krav om sikkerhedsgodkendelse (Fortroligt) for de folk der har med driften at gøre.

(Og formegentlig også andre involverede, men dem ved jeg ikke noget om :))
Gravatar #19 - Hubert
6. mar. 2013 13:03
Magten (18) skrev:
Der er krav om sikkerhedsgodkendelse (Fortroligt) for de folk der har med driften at gøre.

(Og formegentlig også andre involverede, men dem ved jeg ikke noget om :))


Jeg har nu indtryk af at det er normal praksis at folk der arbejder med hosting også skal igennem det forløb. Personligt har jeg været igennen min del af arbejdet 2 gange i forbindelse med et job i en hosting virksomhed.
Gravatar #20 - Magten
6. mar. 2013 13:22
Hubert (19) skrev:
Jeg har nu indtryk af at det er normal praksis at folk der arbejder med hosting også skal igennem det forløb. Personligt har jeg været igennen min del af arbejdet 2 gange i forbindelse med et job i en hosting virksomhed.
Men har det ikke været fordi du skulle arbejde med noget der krævede godkendelsen?

Eller bare haft adgang til systemer der krævede det (også fysisk).
Gravatar #21 - anazonda
6. mar. 2013 13:34
Hubert (19) skrev:
Magten (18) skrev:
Der er krav om sikkerhedsgodkendelse (Fortroligt) for de folk der har med driften at gøre.

(Og formegentlig også andre involverede, men dem ved jeg ikke noget om :))


Jeg har nu indtryk af at det er normal praksis at folk der arbejder med hosting også skal igennem det forløb. Personligt har jeg været igennen min del af arbejdet 2 gange i forbindelse med et job i en hosting virksomhed.


Magten (20) skrev:
Men har det ikke været fordi du skulle arbejde med noget der krævede godkendelsen?

Eller bare haft adgang til systemer der krævede det (også fysisk).


... Og fortrolig-civil != fortrolig-militær.

Der er væsentlige diffrencer mellem det hvad det private/civile vil have at man skal være på det rene med, og så hvad forsvaret betragter som fortrolig.

Både SKAT, PET og FET skal sætte flueben i at du er ok... Og deres checkliste er ikke ligefrem kort
Gravatar #22 - Whoever
6. mar. 2013 19:02
Jeg vil da så godt gå mod strømmen og sige:

1) 11 millioner er umiddelbart ikke møg ekstra for at holde et system i drift og indfase et nyt samtidig med, når kompleksiteten er som der udlægges i denne tråd
2) Jeg ville ønske resten af det offentlige lærte noget her, nemlig at man GODT KAN UDSKYDE TING DER IKKE ER KLAR!!!! *pust pust* *peger på statsforvaltningernes nye papir-løse hverdag, der sammen med 10+ år gamle sagsbehandlingssystemer og Citrix løsninger indtil videre har kostet omkring 3-4 årsværk bare i Midtjylland......* (se bund for eks.)

Nej, seriøst. Det er da rart at se en vis professionalisme omkring drift og indfasning af IT-systemer!


(En udrulning af IE 8 (eller 9) måtte rulles tilbage -> alle mand sad idle i 2-3 timer. Flot arbejde?)
Gravatar #23 - diator
6. mar. 2013 19:27
Den nuværende hjemmeside kører ekstremt langsomt pga den slet ikke er lavet til den trafik der er på siden idag, samtidig så er de nødt til at genstarte serveren flere gange om dagen for at den bliver ved med at fungere.

Det er et dagligt helvede at køre den nuværende side og for os frivillige der skal bruge siden så tager det typisk 5-10 sekunder at skifte side.

Og ja IT folk har sjældent været med til at bestemme hvordan et system skal se ud før projekterne går i gang, og så er det jo forsent.
Gravatar #24 - el_barto
7. mar. 2013 08:01
Måske skulle de bare droppe Hjemmeværnet helt, men den debat tør man jo ikke tage.
Gravatar #25 - gramps
7. mar. 2013 11:00
ThomasMyrup (16) skrev:
56mil kr


422 km kr. Det var da en underlig måde at regne i penge. Hvad vil du lægge dem i - 25-ører eller 1000-kronesedler? I 25-ører bliver det til lidt over 6 mio. kr. I 1000-kronesedler bliver det til lidt over 2,5 mia. kr. hvis de lægges på længden, 5,9 mia. kr. hvis de lægges på bredden.

Det kunne også ske at du kan se forskel på mil, mil og mil - men gør os andre end tjeneste og skriv mil, mio. og mia.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login