mboost-dp1

Århus kommune

Hent gratis film på Århus bibliotek via nettet

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Net_Srak , indsendt af -N-

I Århus går det lokale bibliotek nye veje når det gælder om at servicere borgerne i kommunen. I stedet for at gå ned på biblioteket for at låne en film eller en cd, er det nu muligt at gøre det hjemme fra.

Har man blot et lånerkort til biblioteket, så er det muligt at tilgå en større samling af spillefilm, ved siden af op til 2,2 millioner musiknumre, ganske gratis via nettet. Eneste begrænsning er et lånemaksimum på 10 film om måneden.

Ud over musik og film har borgerne også adgang til e-bøger, lydbøger, tidsskrifter og 1.000 forskellige aviser fra hele verden.

Hos de lokale politikere er man glade for tiltaget.

Jacob Bundsgaard Johansen (S) til JP skrev:
De århusianske biblioteker er verdenskendte for at være innovative. Dette er blot endnu et godt eksempel på at bibliotekerne i Århus, tager opgaven som informationsformidlere alvorligt og går nye veje til glæde for brugerne.





Gå til bund
Gravatar #51 - Saxov
12. okt. 2009 09:21
LER (50) skrev:
Den næste klage bliver vel, at det er forkert at de låner Blueray ud, når nu du har HD-DVD?
Faktisk har jeg af politiske grunde, og af had til markedsdominerende produkter valgt kun at se film på BetaMax, så hvorfor er det biblioteket ikke udlåner de nyeste film på betaMax.. ? ;)

(og inden folk flamer, se venligt den afsluttende smiley, det er gas, og i kan tage det)
Gravatar #52 - myplacedk
12. okt. 2009 12:01
Det var dig en underlig debat om platformuafhængighed.

Medier er som udgangspunkt platformsuafhængige. Linux og mac kan ganske fint afspille videofilm, selv min GPS og telefon kan.

Det eneste man skal gøre er at encode i et almindeligt codec og smække det i en almindelig container. DET er den simpleste og letteste løsning, og den fungerer vel også på Amiga og hvad ved jeg.

Well, det er den TEKNISK simpleste løsning i hvert fald. Men så stopper man DRM oveni, og vælger at kode noget underligt snask som kun virker på den mest populære platform. Og DET er problematisk, når det er skattekroner der financierer det.

Jeg er selv en af dem, som ikke gider røre ved ting med DRM. Men på kort sigt ser jeg godt nok hellere en DRM-løsning, end ingen løsning. Det er åbenbart det kompromis vi må leve med, for at få udviklingen videre.
Det mener jeg bla. fordi der ikke er nogen langsigtede konsekvenser, som der er når man køber fx. musik med DRM. Det er okay at man ikke kan afspille det om et par år, for aftalen løber jo kun i nogle få dage.

Jeg vil bare ikke benytte mig af det personligt, om ikke andet så fordi mine foretrukne medie-afspillere ikke understøtter DRM.

Kort sagt: Det er ikke fordi jeg beder om en kæmpe indsats for at understøtte alle mulige marginale teknologier. Jeg beder om at man IKKE arbejder på at begrænse valgmulighederne. Understøt standarderne, så skal det nok virke med det software og de apparater som også gør det.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login