mboost-dp1

unknown

HD-DVD og Blu ray får ny konkurrent

- Via PhysOrg.com - , redigeret af tmathiasen

Firmaet New Medium Entrprises Inc. (NMEN) kommer nu med deres bud på afløseren for DVD formatet, Versatile Multilayer Disc eller VMD.

Den største force ved det nye format er ifølge NMEN, at den bruger almindelig allerede brugt teknologi, primært en rød laser. Det gør at det allerede eksisterende produktionsapperatur, kan bruges til at fremstille både afspillere og medier.





Gå til bund
Gravatar #1 - -Anders
15. nov. 2004 09:36
Ja det lyder jo umiddelbart meget lovende.. Men hvor mange gange har vi ikke hørt det før?
Nu er det jo baseret rimeligt meget på almindelig DVD-teknologi, så det lyder da til at kunne blive til noget.
Men vi har jo allerede dual-layer DVD'er, som kan indeholde 9GB, så springet er jo ikke helt så fantastisk som det lyder.
Vi får se.
Gravatar #2 - MadDoG
15. nov. 2004 09:38
synes bare generelt det er provo.. at vi hele tiden skal have så mange forskellige standarder.. hvorfor kan vi ikk bare holde os til en i stedet for en helv**** mange forskellige?!
Gravatar #3 - nielsbuus
15. nov. 2004 09:51
#2 fordi producenterne tryner hinanden. Hvis der f.eks. er en producent som ikke er medlem af DVD+RW alliancen som gerne vil lave en DVD-afspiller der kan håndtere DVD+RW eller lave DVD+RW medier, så skal de betale afgifter til dem som har opfundet formatet.

Og så er det jo klart at alle helst vil have deres eget format.
Gravatar #4 - hollow
15. nov. 2004 10:03
#2
Det er meget let, drop alt hvad der hedder fysiske medier, og slip for at male væggen med covers,slip for skiver med ridser og afspillere der slides.

Læg alle data "online" på en stak 300 geek diske. Den løsning fylder ingenting ved siden af en stor samling cd´ere/dvd´ere, og dine film og muzak skiver er meget lettere at tilgå.

// Hollow
Gravatar #5 - raz0
15. nov. 2004 10:29
#4 Ja, det ville da være dejligt. Det er bare ærgeligt at det er ulovligt at overføre sin musik- og filmsamling til sin hardisk pga. tåbelig lovgivning om kopibeskyttelse. Desuden er det vel nogen gange smart nok, at nemt kunne transportere sine data fra computer til computer, uden først at skulle harddisken ud? En anden ting er også, at de nye medier langsomt, men sikkert nærmer sig størrelser tilsvarende de harddiske vi har i dag.
Gravatar #6 - Coma
15. nov. 2004 11:21
4#

jeg vil da helst have mit musik på cd, med cover, og cover art osv!.. og jeg ved der er mange andre der også heller vil have deres musik med cd osv!

Ikke noget som at få serveret billeder af døde mennesker, til ens døds metal :D
Gravatar #7 - DaQuar
15. nov. 2004 18:38
Forhåbentlig bliver det det format i den fedeste (og mest stødsikre) carthridge der vinder.. jeg har da i hvert fald set at blu-ray diskene vil være i box..

Det er da også for åndsvagt at der skal så lidt kradsen og fedtede fingre til at ødelægge så mange data på en gang.
Gravatar #8 - jakobdam
15. nov. 2004 19:52
Aaaargh, fatter de ikke snart at patenter på backbone teknologi skaber sådanne standardkrige...

og at der alligevel kun er én og kun én der vil overleve.

VHS skubbede Betamax og de andre sære konkurrenter ud.

Hvem der vinder af Blu-Ray og HD-DVD ved jeg ikke - Blu-Ray er den oplagte vinder idet den er en direkte efterfølger til DVD og allerede er lanceret, men HD-DVD vinder både på sit navn og teknologiske overlegenhed.


Selvom konkurrence er godt osv, så håber jeg faktisk at NMEN går kløjs, for verden har kun brug for ét næstengenerations-DVD-format, ikke 3.

Jeg synes det er rigeligt at vi skal belastes med DVD- og DVD+ skriveformaterne.
Gravatar #9 - neko-chan
15. nov. 2004 21:40
#8
"HD-DVD vinder både på sit navn og teknologiske overlegenhed."

Æhhhh, og hvad er det lige du mener gør HD-DVD teknologisk overlegen?
Gravatar #10 - mikedi
15. nov. 2004 21:50
Mon ikke han hentyder til kodningen som HD-DVD benytter, som skulle være mere effektiv end Blu Ray's! Mener HD-DVD benytter en WMV kodning, mens Blu Ray benytter MPEG 2 eller lign. standard.
Gravatar #11 - neko-chan
16. nov. 2004 09:40
#10
"Mener HD-DVD benytter en WMV kodning, mens Blu Ray benytter MPEG 2 eller lign. standard."

http://www.blu-ray.com/faq/#1.8

Så der har HD-DVD ingen fordel mere...
Gravatar #12 - nielsbuus
16. nov. 2004 13:31
Her kommer lige en klumme om DVD og HD-DVD-formaterne:

I begyndelsen af 90'erne forskede forskellige producenter i en opfølger til Phillips succes-opfindelse CD'en eller "Compact Disc". CD'en var oprindeligt designet med lyd for øje. Men CD'en var digital og et glimrende element i den nye hurtigt udviklende IT-industri. Derfor kastede den en stribe standard af sig kaldet "Books", se: http://en.wikipedia.org/wiki/Yellow_Book_%28CD-ROM...
Det gælder blandt andet CD-ROM'en, CD-I'en og Video CD'en og den brændbare CD-R og Karaoke-cd'en og foto-CD'en.

Nu vel - selv om CD'en dukkede op i både foto, film og data varianter var der en ting som ikke kunne laves om - størrelsen.
I begyndelsen af 90'erne indså man at CD'en havde sine begrænsninger når det drejede sig om digital video som var meget plads krævende.
Derfor gav flere firmaer - uafhængigt af hinanden - til at forske i opfølgere til CD'en.

Sony og Phillips havde et bud, nemlig Multimedia Compact Disc, mens japanerne i deres eget konsortium mente at opfølgeren skulle hedde Super Disc. Betamax-nederlaget lå stadig dugfriskt i Sony's hukommelse og de gik i dialog med konkurrenten og etablerede "DVD Consortium" i 1994 - det hedder i dag DVD Forum.
DVD stod dengang fra "Digital Versatile Disc" der betød "Digital alt-mulig disk." Det var dog primært video man havde i tankerne på det tidspunkt. Resultatet blev fastlagt i september 1995 under navnet "Digital Versatile Disc".
Nu var den optiske teknik på plads og der var minimum 5 gigabyte på den, og video var det første mål. Derfor skulle DVD Konsortiet nu beslutte sig for et codec til video/lyd og de valgte et codec kaldet "MPEG-2" som de købte licens til hos MPEG-gruppen.
MPEG-gruppen havde tidligere udviklet codec'et MPEG som blev anvendt i Video CD-mediet der var et hit i 90'erne i Japan.
MPEG-2 codec'et som DVD'en bruger anvendes også i den såkaldte DVB (Digital Video Broadcast) standard som anvendes af mange digitale parabol modtagere. Li'som at MPEG-2 teknologi indgår i DAB (Digital Audio Broadcast) som DR har valgt som opfølger til FM radiostandarden.

DVD blev en bragende succes - det tror jeg nok vi kan blive enige om. Nu - 10 år senere - skal der så igen en opgradering ud.

Li'som 90'erne er der også nu 2 bud.
Toshiba og NEC's Advanced Optical Disc, og Sony's Blu-Ray.
DVD-Forum har stemt og valgte Advanced Optical Disc, som derfor nu må markedsføres om HD-DVD (High Definition Digital Video Disc).

Det synes Sony dog ikke om, og derfor har de grundlagt en kontra-alliance - nemlig Blu-Ray gruppen.
Blu-Ray vil ALDRIG blev solgt som DVD eller noget i den stil, da DVD-konsortiet har retten til det navn.

Så vidt jeg ved, så har DVD-konsortiet godkendt 3 videocodecs til HD-DVD standarden, nemlig MPEG-2, MPEG-4 AVC og MPEG-4 WMV.
Blu-Ray gruppen har gjort det samme for Blu-Ray.

DVD-forums begrundelse for valget af AOD-teknologien til HD-DVD fremfor Blu-Ray, er at AOD er bygget som en videreudvikling af den nuværende DVD-standard, faktisk er det den samme chefforsker som står bag AOD og DVD. AOD kan forholdsvist gnidvingsfrit integreres ind i de produktionsfaciliteter der findes - både mht. til disk-produktion og afspiller/drev-produktion, mens Blu-Ray ville kræve helt nye fabrikker, hvilket ville gøre tingene unødvendigt dyre.

AOD/HD-DVD har en datakapacitet på 30 GB.
Blu-Ray har en datakapacitet på 50 GB.
Omregnet til codec/spilletid giver det cirka 4 1/2 timers High Definition video på en HD-DVD, og næsten 7 timer på en Blu-Ray.
Gemmer man filmen i almindelig SD-DVD opløsning fremfor HD-DVD opløsning, kan man fordoble spilletiden. - altså 9 timer kontra 14 timer.

Nu kaster et ukendt firma så en tredje standard ind i ringen, og jeg tror den er dødsdømt da den hverken har Sony eller DVD Forum bag sig.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login