mboost-dp1

SDC

Hackergrupper kan få adgang til bankdata

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

Hackergrupperne Weedhead Hackers og Anon Rogues påstår at have adgang til vitale oplysninger hos kunderne af Skandinavisk Data Center (SDC), der leverer netbankløsninger. Det skriver Computerworld.

Jointhead fra Weedhead Hackers udtaler, at de kan trække data ud fra portalbank.dk, der bruges af 42 kunder hos SDC.

JointHead, Weedhead Hackers skrev:

Vi har mulighed for at hacke siden og trække filer og informationer ud fra webserveren.

JointHead udtaler, at de har fundet tre sikkerhedshuller, der er SQL-injections. Derudover kan de også få detaljerede informationer omkring netbankens forbindelse til NemID-databasen.

Helene Ekknud fra SDC udtaler dog, at portalbank.dk kun viser informationer om de websider, som kunden ser i banken, og at det ikke er muligt at få adgang til kundedata.

Helene Ekknud, SDC skrev:
Informationen af portalbank.dk vil give information om de websider, som kunderne ser, når de er i netbanken. Det vil ikke give adgang til kundedata. Så det er ikke superkritisk, men dog vigtigt nok til, at vi beskytter os imod hackere – også på dette niveau.

Ekknud fortsætter med at forklare, at de har kontrolleret, om de har været udsat for hackerangreb, og det er ikke tilfældet, da forsvarsmekanismerne ikke har rapporteret nogen angreb. Selvom om SDC ikke fandt tegn på hackerangreb, tager SDC dog påstande om sårbarheder alvorligt. Ekknud mener, at truslen hele tiden er til stede, og derfor er SDC’s sikkerhedssystem også rettet derimod.

Du kan se Weedhead Hackers video om sårbarhederne herunder.





Gå til bund
Gravatar #1 - RpR
2. maj 2013 06:14
Hvis de stoler blindt på deres alarmer så burde de fyres. Jeg håber da seriøst at de har et dedikeret sikkerheds team der ikke bestiller andet end lede efter hacking angreb, deres centrale rolle og vigtighed taget i betragtning.
Gravatar #2 - LaZy
2. maj 2013 06:33
RpR (1) skrev:
Hvis de stoler blindt på deres alarmer så burde de fyres. Jeg håber da seriøst at de har et dedikeret sikkerheds team der ikke bestiller andet end lede efter hacking angreb, deres centrale rolle og vigtighed taget i betragtning.

+1
Gravatar #3 - ibyte_dk
2. maj 2013 06:58
Efter at have haft samarbejde med dem og servere hostet hos Bankdata for en kunde, så er jeg absolut ikke overrasket. Magen til inkompetente bureaukrater tror jeg ikke, man finder andre steder. De gemmer ganske enkelt deres inkompetence bag MASSIVE ufravigelige regelsæt.
Gravatar #4 - Unbound
2. maj 2013 07:18
Så de har fået adgang til deres webserver? wow, flot?
Gravatar #5 - TrolleRolle
2. maj 2013 07:37
En ting er sikkert. De kan kun være bedre til at hacke, end de er til at lave videoer og konstruere engelske sætninger/ord.
Gravatar #6 - Jackiass
2. maj 2013 08:16
Jeg har hacket hele verden. Hvis jeg laver en youtube video hvor jeg påstår det samme, tror i så på mig?
Gravatar #7 - Testa
2. maj 2013 08:19
Der er helt klart nogen der har set for meget starwars mens de var høje...

Men det her er vel bare mere vand på møllen i den seneste debat omkring nemID´s inkompetance inden for sikkerhed.
Gravatar #8 - moulder666
2. maj 2013 09:07
Testa (7) skrev:
Der er helt klart nogen der har set for meget starwars mens de var høje...

Men det her er vel bare mere vand på møllen i den seneste debat omkring nemID´s inkompetance inden for sikkerhed.


Nej, det er det ikke.

SDC er dataleverandør for en sammenslutning af banker. De har ikke det mindste med nemID at gøre.
Gravatar #9 - Zigma
2. maj 2013 09:11
Så vi skal tro at de kan hacke alt muligt, men deres engelsk kundskaber er ringere end en franskmands?

Trololololololololololo
Gravatar #10 - Nåkja
2. maj 2013 18:10
Jackiass (6) skrev:
Jeg har hacket hele verden. Hvis jeg laver en youtube video hvor jeg påstår det samme, tror i så på mig?


Det behøver du ikke, det står jo allerede på internettet, så det må være sandt.
Gravatar #11 - Hængerøven
2. maj 2013 20:19
De kan komme igen når de har hacket en gibson
Gravatar #12 - Slettet Bruger [2248848300]
5. maj 2013 10:10
Zigma (9) skrev:
Så vi skal tro at de kan hacke alt muligt, men deres engelsk kundskaber er ringere end en franskmands?


Engelsk er ikke deres native sprog... det er 00010010100101

>_<
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login