mboost-dp1

Flickr - bongo vongo

Hackere lukker for strømmen i Ukraine

-

Hacking og malware er meget mere end bare noget enkeltpersoner bliver udsat for på hjemme-pc’en.

Den 23. december havde hackere held til at inficere computere tilsluttet det nationale energinet i Ukraine. Det resulterede i en mørklægning af hundreder af hjem i Ivano-Frankivsk regionen.

Ifølge sikkerhedsselskabet ESET brugte hackerne Microsoft Office dokumenter til at sprede deres malware. Ansatte på kraftværkerne åbnede dokumenterne og aktiverede dermed den indlejrede ‘BlackEnergy trojan’.

Russiske hackere, der går under navnet ‘The Sandworm Team’ menes at stå bag angrebet. De har tidligere angrebet energiforsyningen flere steder i Europa og USA.





Gå til bund
Gravatar #1 - knasknaz
8. jan. 2016 16:58
Og dér har vi et supergodt eksempel på en ting man bare ikke bør have connected til internettet.
Gravatar #2 - kasperd
8. jan. 2016 18:29
knasknaz (1) skrev:
Og dér har vi et supergodt eksempel på en ting man bare ikke bør have connected til internettet.
Beskrivelsen af hændelsen indikerer ikke at Internettet er blevet brugt til angrebet. Det kunne lige så vel være at nogen havde "tabt" et USB medie udenfor kraftværket, og en hjælpsom medarbejder åbnede en fil derfra i et forsøg på at finde mediets ejermand.
Gravatar #3 - arne_v
8. jan. 2016 20:03
#2

Der fremgår ikke noget af kilderne hvordan de inficerede dokumenter er kommet ind. Det kan være via internet. Det kan være via fysisk medie.

Men nogle mere teknisk kilder bl.a.:

http://arstechnica.com/security/2016/01/first-know...

http://www.welivesecurity.com/2016/01/03/blackener...

siger at der blev installeret en SSH server af malwaren.

Så malwaren må ihvertfald være forberedt på at kunne udnytte internet forbindelse.
Gravatar #4 - modgaard
11. jan. 2016 12:33
Der er kommet en analyse af angrebet.

Det lader til at være ganske koordineret og gennemtænkt, med fokus på selve slukningen af strømmen, forhindringer i forhold til myndighedernes adgang til systemet igen og DOS-angreb, så medarbejderne ikke kunne modtage kundernes indberetninger om strømsvigtets størrelse.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login