mboost-dp1

Apple

Hackere finder sårbarhed i flere iPhone-modeller: Muliggør permanent jailbreak

- Via The Verge -

Størstedelen af Apples telefoner fra iPhone 4S til iPhone X er ramt af en exploit, som gør det muligt at jailbreake telefonen, uden Apple kan gøre noget ved det.

I august blev den første jailbreak til iPhones i flere år udgivet. Dette var muligt på grund af en fejl i iOS 12.4, men nu er en ny jailbreak-mulighed fundet, der altid vil fungere på alle versioner af iOS.

Denne exploit, der muliggør permanente jailbreaks, er døbt ‘checkm8’ og kaldes for en af de største udviklinger inden for iPhone-hacking i årevis. 

Ifølge hackeren axi0mX, der har fundet sårbarheden, er der tale om en ‘bootrom exploit’. Det betyder, at denne exploit udnytter koden, der bliver kørt, når en iOS-enhed startes op, og den giver adgang til iOS-enheder på så dybt et niveau, at Apple ikke kan gøre noget ved den med fremtidige opdateringer.

Det betyder, at jailbreak-hackere vil kunne jailbreake deres telefoner med den seneste version af iOS, hvorfor de fortsat vil være sikret mod andre sikkerhedstrusler.

Apples telefoner fra iPhone 4S frem til iPhone X er påvirket af denne exploit. Apple har tilsyneladende fjernet sårbarheden med sidste års A12-processorer, der sidder i iPhone XS- og XR-modellerne.

Denne checkm8-exploit er dog endnu ikke blevet lavet til en funktionel jailbreak, og på nuværende tidspunkt kræver den også, at enheden er forbundet til en PC via USB, hver gang man skal bruge denne exploit.

Læs også Hackere har udgivet første ‘jailbreak’ til nye iPhones i flere år.

 

 





Gå til bund
Gravatar #1 - larsp
30. sep. 2019 09:30
Hardware wants to be free!

Er det egentlig ulovligt at jailbreake en iphone? Det går åbenlyst imod Apple's terms of use, og man må forvente at Apple dropper enhver support efter man har gjort det, men er det reelt ulovligt?
Gravatar #2 - Qw_freak
30. sep. 2019 09:31
larsp (1) skrev:
er det reelt ulovligt?

Nej.
Gravatar #3 - Ni
30. sep. 2019 09:53
#1 Du mister heller ikke support, du ruller jo bare tilbage til 'jailed'
Gravatar #4 - CBM
30. sep. 2019 10:06
det er gode nyheder for apple folket, så er der da lidt frihed for dem der vil "lege"
Gravatar #5 - nitt
1. okt. 2019 15:11
Dårlig nyhed for dem som troede at ens telefon var sikker. Det vil gøre det muligt for politiet og andre at tvinge sig adgang.
Gravatar #6 - Claus Jørgensen
1. okt. 2019 15:51
Det gaar ikke godt for Apple i disse uger. iOS 13 er ogsaa den mest ustabile release indtil videre, og Xcode 11 er saa fuld af fejl at de allerede har 11.1 i GM seed.
Gravatar #7 - CBM
2. okt. 2019 06:08
nitt (5) skrev:
Dårlig nyhed for dem som troede at ens telefon var sikker. Det vil gøre det muligt for politiet og andre at tvinge sig adgang.

de har de jo nok altid kunnet.... se bare sagen med FBI som pudsig nok endte med at kunne åbne en iPhone... sørme så
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login