mboost-dp1
Corning Inc.
Glas har da altid være kendt som et flydende materiale...
Men et langsomt et af slagsene...
Gammel enkeltlags ruder i huse der er over 100 år, der kan man se at glasset "render" nedad.
Men gorilla mixturen stopper evt processen, og i mobiler bliver det vel aldrig et issue.
Men et langsomt et af slagsene...
Gammel enkeltlags ruder i huse der er over 100 år, der kan man se at glasset "render" nedad.
Men gorilla mixturen stopper evt processen, og i mobiler bliver det vel aldrig et issue.
psudo (1) skrev:Glas har da altid være kendt som et flydende materiale...
Men et langsomt et af slagsene...
Gammel enkeltlags ruder i huse der er over 100 år, der kan man se at glasset "render" nedad.
Tanken om at glasset ved gamle huse "render" nedad holder ikke helt. Der findes også eksempler på gamle huse, hvor glasset "render" opad eller sidelæns. Den eneste grund til glassene er som de er, er pga. måden de er blevet produceret på og de derfor blev født sådan. De fleste håndværker monterede den så med den tunge ende nederst.
Glas er ikke flydende PUNKTUM.
Det er en myte at glas generelt skulle være flydende. Så vidt jeg husker er de gamle ruders form en funktion af produktionsmetoden.
Se f.eks.
https://en.wikipedia.org/wiki/Glass
Under antique glass
(D.Bear overhalede mig, men jeg lader linket stå)
Se f.eks.
https://en.wikipedia.org/wiki/Glass
Under antique glass
(D.Bear overhalede mig, men jeg lader linket stå)
#1
Med al respekt, hvor har du den information fra at "altid være kendt som et flydende materiale"? Jeg siger ikke du tager fejl, jeg gad bare godt at se en videnskablig artikel der belyser det. Jeg har nemlig også "hørt" at glas er flydende i sin krystal form og jeg har også "hørt" at det blot er en myte, så det ville være rart at vide hvad der er op og ned. Peace.
Med al respekt, hvor har du den information fra at "altid være kendt som et flydende materiale"? Jeg siger ikke du tager fejl, jeg gad bare godt at se en videnskablig artikel der belyser det. Jeg har nemlig også "hørt" at glas er flydende i sin krystal form og jeg har også "hørt" at det blot er en myte, så det ville være rart at vide hvad der er op og ned. Peace.
psudo (1) skrev:Glas har da altid være kendt som et flydende materiale...
Men et langsomt et af slagsene...
Gammel enkeltlags ruder i huse der er over 100 år, der kan man se at glasset "render" nedad.
Men gorilla mixturen stopper evt processen, og i mobiler bliver det vel aldrig et issue.
Kommer an på om man taler meget i håndholdt telefon eller mest bruger den i vandret position!11!
Bly skulle være mere mange gange mere 'flydende' (måske 1 mio gange lavere viskositet) end glas så hvis glassene flød nedad i gamle kirker, så ville blyindfatningerne til glassene i de samme kirker være løbet helt ned..
Der er vidst lidt misforståelse om glas. Glas er et såkaldt amorft faststof. Det er tydeligvis flydende ved store temperaturer (for alm. glas over 500-600 grader celsius), men når man køler det af til stuetemperatur sker der ikke et faseskifte som fx når vand fryser til is. Istedet bliver viskositeten bare ekstremt lav. Så der er i princippet tale om en væske, men med så lav viskositet at det ikke er praktisk målbart. Dette er videnskaben blevet enige om at kalde et amorf faststof.
At gammelt glas er tykt i bunden på grund af denne viskositet er dog en misforståelse. Det ville tage millioner af år hvis det overhoved sker.
Kilder:
https://en.wikipedia.org/wiki/Glass
http://www.sciencedaily.com/releases/2007/08/07080...
http://www.cmog.org/article/does-glass-flow
At gammelt glas er tykt i bunden på grund af denne viskositet er dog en misforståelse. Det ville tage millioner af år hvis det overhoved sker.
Kilder:
https://en.wikipedia.org/wiki/Glass
http://www.sciencedaily.com/releases/2007/08/07080...
http://www.cmog.org/article/does-glass-flow
Jeg mener at jeg engang læste at glasset i de store rum teleskoper blev roteret når de ikke var i brug, da selv den mindste mikroskopiske ændring i glasformen kunne blive ganske uheldig når man skulle se noget meget langt væk.
måske jeg husker forkert, men det er nu sådan jeg husker det :)
måske jeg husker forkert, men det er nu sådan jeg husker det :)
#9 Det er logisk nok .. hvis f.eks et rum teleskop som gorillaglasset krømpede 5 micrometer pr 1x1m efter det er opsendt ville det være temmelig katastrofalt når man kigger på ting mange lysår væk. Men på den anden side er temperaturen endu lavere i rummet, så det er nok ikke på grund a viskositeten i glasset. Har nok mere at gøre med den måde at hele aparatet er samlet på, at man vil undgå pludselige vridninger i materialet.
Dali_lb (10) skrev:#9 Det er logisk nok .. hvis f.eks et rum teleskop som gorillaglasset krømpede 5 micrometer pr 1x1m efter det er opsendt ville det være temmelig katastrofalt når man kigger på ting mange lysår væk. Men på den anden side er temperaturen endu lavere i rummet, så det er nok ikke på grund a viskositeten i glasset. Har nok mere at gøre med den måde at hele aparatet er samlet på, at man vil undgå pludselige vridninger i materialet.
Kan du forklare hvordan din logik hænger sammen med at rotere glasset?
som jeg skriver det .. er det så svært at forstå ?
Desuden er det nok ikke bare "glasset" som du skriver, men sansynlighvis hele objektivet der roterer.
Et teleskop består af mange spejle sat sammen til et objektiv der giver den ønskede forstørrelse, og dreje "glasset" enkelthvis ville være temmelig besværligt
Logikken er at det nok ikke er på grund af glasset skulle risikere at løbe nedaf ... (hvor ville nedaf være i runmmet) at det roterer, men at man vil undgå at ALLE de glas der er i teleskopet skal sætte sig.
Desuden er det nok ikke bare "glasset" som du skriver, men sansynlighvis hele objektivet der roterer.
Et teleskop består af mange spejle sat sammen til et objektiv der giver den ønskede forstørrelse, og dreje "glasset" enkelthvis ville være temmelig besværligt
Logikken er at det nok ikke er på grund af glasset skulle risikere at løbe nedaf ... (hvor ville nedaf være i runmmet) at det roterer, men at man vil undgå at ALLE de glas der er i teleskopet skal sætte sig.
#11
Hvilken teroi?
Det er problematisk nok at blive enige om hvornår noget bør klassificeres som flydende. Nogen mener at det kræver at stoffet følger en struktureret krystalstruktur, men udfra det ville plastic og glas være flydende selv ved normale temperature.
En anden metode til at bestemme om noget er flydende ved en bestemt temperatur er at varme stoffet op til det kan hældes i en beholder, køle systemet ned til den ønskede temperatur og vende bunden i vejret på beholderen. Hvis stoffet ikke er kommet ud efter en given tid anses det for fast.
Det bliver derfor ret ligegyldigt at diskutere om et stof er fast eller flydende men væsentligt mere interesant at kigge på om stoffet flyder nogen steder. Og der er et meget simpelt svar for glas, det flyder hverken op-, ned- eller henad.
Hvilken teroi?
Det er problematisk nok at blive enige om hvornår noget bør klassificeres som flydende. Nogen mener at det kræver at stoffet følger en struktureret krystalstruktur, men udfra det ville plastic og glas være flydende selv ved normale temperature.
En anden metode til at bestemme om noget er flydende ved en bestemt temperatur er at varme stoffet op til det kan hældes i en beholder, køle systemet ned til den ønskede temperatur og vende bunden i vejret på beholderen. Hvis stoffet ikke er kommet ud efter en given tid anses det for fast.
Det bliver derfor ret ligegyldigt at diskutere om et stof er fast eller flydende men væsentligt mere interesant at kigge på om stoffet flyder nogen steder. Og der er et meget simpelt svar for glas, det flyder hverken op-, ned- eller henad.
sisseck (15) skrev:En anden metode til at bestemme om noget er flydende ved en bestemt temperatur er at varme stoffet op til det kan hældes i en beholder, køle systemet ned til den ønskede temperatur og vende bunden i vejret på beholderen. Hvis stoffet ikke er kommet ud efter en given tid anses det for fast.
så du siger at pisket piskefløde er fast.
selv om den, muligvis, slet ikke er blevet koldere, efter at de, er blevet hældt op, i en beholder?
cordion (16) skrev:så du siger at pisket piskefløde er fast.
Iflg. den definition af flydende og fast, ja så er piskefløde fast. JEg siger jo netop at der ikke er en fastsat standard for hvornår noget er flydende eller fast. Der har indtil videre altid været eksempler hvor en given definition ikke passer med hvad vi mener med flydende og fast.
Hvis du bruger sådan noget som ændringen i densitet vil du typisk se et knæk i kurven for crystaline stoffer der hvor smeltepunktet ligger mens man ved glas ser en gradvis overgang.
Så igen er det mere relevant at snakke om hvorvidt glas flyder hvilket det ikke gør. Om det er i den flydende tilstandsform afhænger af hvordan du har valgt at definere den tilstandsform.
" In terms of molecular dynamics and thermodynamics it is possible to justify various different views that it is a highly viscous liquid, an amorphous solid, or simply that glass is another state of matter that is neither liquid nor solid. The difference is semantic. In terms of its material properties we can do little better. There is no clear definition of the distinction between solids and highly viscous liquids. All such phases or states of matter are idealisations of real material properties. Nevertheless, from a more common sense point of view, glass should be considered a solid since it is rigid according to everyday experience. The use of the term "supercooled liquid" to describe glass still persists, but is considered by many to be an unfortunate misnomer that should be avoided. In any case, claims that glass panes in old windows have deformed due to glass flow have never been substantiated. Examples of Roman glassware and calculations based on measurements of glass visco-properties indicate that these claims cannot be true. The observed features are more easily explained as a result of the imperfect methods used to make glass window panes before the float glass process was invented."
Keep calm and google.
http://da.wikipedia.org/wiki/Glas
http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=It%2C...
http://www.britannica.com/EBchecked/topic/234888/g...
Det er et fast stof pr. definition. Faste stoffer er ikke helt faste anyway.
http://da.wikipedia.org/wiki/Glas
http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=It%2C...
http://www.britannica.com/EBchecked/topic/234888/g...
Det er et fast stof pr. definition. Faste stoffer er ikke helt faste anyway.
http://illvid.dk/spoerg-os/er-glas-i-virkeligheden...
det er væske i en fast form som underafkølet vand
det er væske i en fast form som underafkølet vand
= amorft fast stof. Den slags ord bruger Illustreret Videnskab så ikke, for det kræver en lidt mere dybdegående forklaring. Men jeg kan anbefale Encyclopædia Brittanica, der har de en god artikel om det. :)
http://www.britannica.com/EBchecked/topic/21328/am...
http://www.britannica.com/EBchecked/topic/21328/am...
Glas er ikke flydende. I så fald ville man let kunne registrere det ved f.eks. teleskop-spejle og et elektronmikroskop. Hvis det er flydende, vil mikroskopet øjeblikkeligt kunne detektere bevægelsen og et teleskopspejl ville blive ubrugeligt.
Man har i øvrigt fundet masser af tusindår gamle glasgenstande, perler mv.
Hvis glas var flydende, ville der ikke være perler, blot små glas-"klatter".
Men det er givet, at atomerne bevæger sig en smule. Det gør de jo i alt stof. Men det får det ikke til at "løbe".
At Gorilla-glas "krymper" har nok snarer noget med produktionsmetoden at gøre. Jeg er overbevist om, at almindelig glas også er forskellig fra det øjeblik det kommer ud af ovnen i nær-smeltet tilstand og så til det er helt afkølet. Det er da meget muligt, at GG-metoden oplever en vis "fordampning" eller noget i den retning, men at dette ophører efter kort tid (som artiklen også antyder). Dette gør ikke kold glas "flydende".
Man har i øvrigt fundet masser af tusindår gamle glasgenstande, perler mv.
Hvis glas var flydende, ville der ikke være perler, blot små glas-"klatter".
Men det er givet, at atomerne bevæger sig en smule. Det gør de jo i alt stof. Men det får det ikke til at "løbe".
At Gorilla-glas "krymper" har nok snarer noget med produktionsmetoden at gøre. Jeg er overbevist om, at almindelig glas også er forskellig fra det øjeblik det kommer ud af ovnen i nær-smeltet tilstand og så til det er helt afkølet. Det er da meget muligt, at GG-metoden oplever en vis "fordampning" eller noget i den retning, men at dette ophører efter kort tid (som artiklen også antyder). Dette gør ikke kold glas "flydende".
nwinther (23) skrev:Hvis det er flydende, vil mikroskopet øjeblikkeligt kunne detektere bevægelsen og et teleskopspejl ville blive ubrugeligt.
Det kommer da an på hvor lang tid du måler over.
nwinther (23) skrev:Hvis glas var flydende, ville der ikke være perler, blot små glas-"klatter".
Det er ikke sikkert at alle glas-legeringer er flydende, men det udelukker ikke at nogle kan være det. Måske har urenhederne i oldtidsglasset en stabiliserende effekt?
#24
Det er helt korrekt at forskellige glastyper begynder at flyde ved forskellige forhold (høj temperatur) men der er absolut ingen eksempler på at gamle glasruder, teleskoper, kikkerter, glasborde, bilruder eller nogle andre glastyper har flydt nogen som helst steder uden at være blevet varmet grundigt op først.
Det er da uffateligt at man skal bruge tid på noget som enhver google-bruger burde indse er en myte.
Det er helt korrekt at forskellige glastyper begynder at flyde ved forskellige forhold (høj temperatur) men der er absolut ingen eksempler på at gamle glasruder, teleskoper, kikkerter, glasborde, bilruder eller nogle andre glastyper har flydt nogen som helst steder uden at være blevet varmet grundigt op først.
Det er da uffateligt at man skal bruge tid på noget som enhver google-bruger burde indse er en myte.
http://glass.ruc.dk/pdf/anglas.pdf skrev:Beregninger viser imidlertid,
at det ville tage et tidsrum, der
er sammenlignelig med Universets alder, før man kan måle en
udfl ydning af glasset. Selvom
molekylerne i glas ligger hulter
til bulter, er strukturen i glasset
meget stabil.
Så de maks 8.000? år, vi har at gå ud fra, er ikke særligt interessante. Men man kan jo sige at det er så sejt at det er ligemeget, selvom det pr. definition er en væske.
- som er grunden til at man bruger definitionen "amorft fast stof", der netop dækker tilstanden hvor noget uden krystallisering opfører sig som et fast stof. :)
Som sidekommentar vil jeg bemærke at krystalliserede faste stoffer (fx klippe eller metaller) opfører sig som væsker ved sammenstød i meget høj fart (fx pistolskud eller meteornedslag).
Som sidekommentar vil jeg bemærke at krystalliserede faste stoffer (fx klippe eller metaller) opfører sig som væsker ved sammenstød i meget høj fart (fx pistolskud eller meteornedslag).
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund