mboost-dp1

Google Inc.

Google vil straffe sider med for mange reklamer i toppen

- Via NetworkWorld - , redigeret af Pernicious

Hjemmesider der fylder hele deres startside op med reklamer i toppen af siden, og dermed tvinger folk til at skulle længere ned på siden før de finder noget reelt indhold, vil fremover bliver straffet med dårligere søgeresultater hos Google.

Ændringen kommer på baggrund af, at Google mener deres brugere er irriteret over denne type sider. Google understreger, at den nye søgealgoritme kun vil ramme hjemmesider med uforholdsmæssigt mange reklamer i toppen, der gør det svært at finde det egentlige indhold.

Google mener, at ændringen vil påvirke mindre end 1 % af de hjemmesider de indekserer, men det har ikke afholdt mange for at kritisere Google for det nye tiltag. De mener Google ikke skal blande sig i hvordan folk designer deres hjemmesider, mens andre mener, Google selv gør noget lignende med deres egne reklamer.





Gå til bund
Gravatar #1 - moulder666
23. jan. 2012 12:48
Tillad mig at sige: NICE!

Hvis det så også var muligt at indeksere sider lavere, der har reklamer i toppen, der automatisk blæses op til fuldsidestørrelse, ville det gøre mig glad!
Gravatar #2 - blem
23. jan. 2012 12:48
Jeg syns det lyder som et godt tiltag, jeg bruger google til at finde information og ikke en eller anden side som er plasteret til med reklamer som er optimeret for søgemaskiner
Gravatar #3 - jakobdam
23. jan. 2012 12:54

De mener Google ikke skal blande sig i hvordan folk designer deres hjemmesider


Det gør Google heller ikke.

Det er FOLK der blander sig i hvordan Google selv BESTEMMER kriterier for rangering.

Gravatar #4 - Spiderboy
23. jan. 2012 13:16
#3
Fuldstændig enig.

Google rangerer allerede hjemmesider efter en masse andre usability-kriterier.

Så egentlig intet nævneværdigt nyt.
Gravatar #5 - Bayoon
23. jan. 2012 13:29
I sidste ende har Google et produkt hvis kvalitet afhænger af det, de linker videre til. Det er derfor i mine øjne fuldt forståeligt at de laver dette tiltag. For Google handler det jo om, at brugerne synes deres søgemaskine er så rar/god/nem at bruge som mulig, og at den giver ønskede resultater. Det lyder desuden til at Google har beholdt "rimelighedshandsken" på - tænker her blandt andet på, at newz.dk eksempelvis ikke lyder til at blive ramt.
Gravatar #6 - Seeke
23. jan. 2012 13:36
Er der reklamer på nettet?

#3 Jeg er også enig med dig i det..
Gravatar #7 - ibyte_dk
23. jan. 2012 13:40
Det har vi andre da luret for længe siden.

For det første er relevante reklamer ikke spam, snare tvært imod.

Så reklamer skal være i tekst form, inde i teksten på siden og de skal placeres, så det de reklamere for er relevant i forhold til teksten omkring reklamen.

Jeg laver selv en del affiliate marketing på mine blogs. Og en tekstreklame i toppen performer ofte mere end 100 gange værre end den samme tekst reklame inde i teksten, uafhængig af hvor relevant den er i forhold til teksten.

Men skriver du en tekst om en bestemt fiskestangs fordele og krydre den med et link til at købe fiskestangen inde i teksten, sammen med andre anmeldelser af produktet. Så har du en vinder :)
Gravatar #8 - rauhe
23. jan. 2012 14:08
hmmm, og Googles egne reklamer er mere diskrete og derfor bliver sider med Gogles egne reklamer ikke filtreret fra? - Men i det mindste får Google forskelsbehandling af reklamer til at lyde godt...
Gravatar #9 - Futski
23. jan. 2012 14:33
Dette er grunden til at jeg elsker Google, ligegyldigt hvor onde folk ellers mener de er.
Gravatar #10 - BurningShadow
23. jan. 2012 14:42
Hvad på det vil betyde for nærværende nyheds side...
Gravatar #11 - RAGNAR0K
23. jan. 2012 15:02
#8 - Har du én eneste test, der påviser en tydelig forskel i rankingen af sites m/u AdSense? Alle SEO-interesserede vil gerne høre mere om dine erfaringer, hvis det da ikke bare er pis du fyrer af.

OT: At tro usability er noget som Google rent faktisk kan vurdere ud fra html-kode er lidt vildt. Usability i form af hurtige loadingtider på sider og lave bounce-rates er kriterier som følges, men der er intet som tyder på at Google kan gætte sig frem til om menuer på siden osv. er brugervenlige.
Gravatar #12 - kasperd
23. jan. 2012 15:02
Hjemmesider der [...], vil fremover bliver straffet med dårligere søgeresultater hos Google.
Skal vi lige tage og få vendt den der sætning rigtigt.

Rangeringen af sider har aldrig nogensinde haft som formål at belønne eller straffe websider. Formålet er at få de resultater som er mest relevant for brugerne så højt op som muligt.

Formuleringen i nyheden antyder at det er websiderne der skal være i centrum, det er det ikke, det er brugerne der skal være i centrum.

Det vil sige at brugerne vil ikke længere blive udsat for lige så mange sider overfyldt med reklamer som de er blevet hidtil.

Hvis der er brugere der synes resultaterne bliver dårligere af at sider med færre reklamer bliver flyttet højere op, så står det selvfølgelig disse brugere frit for at vælge en anden søgemaskine. Men jeg tvivler på at der er brugere af Google, der vil se denne ændring som en dårlig ting.

Måske er det på tide at introducere en anden type søgemaskine der sætter websidernes interesser i centrum i stedet for brugernes interesser. Jeg tvivler dog på at der er fremtid i sådan en søgemaskine.
Gravatar #13 - myplacedk
23. jan. 2012 15:56
RAGNAR0K (11) skrev:
At tro usability er noget som Google rent faktisk kan vurdere ud fra html-kode er lidt vildt.

Det er selvfølgelig ikke en komplet UX-analyse, eller noget der bare minder om det.

Men søgeresultaterne skal selvfølgelig sorteres, og kriterierne er hovedsageligt relevans og kvalitet. Og man kan vurdere meget kvalitet ud fra HTML-koden, selv om det kun vil være et kvalificeret gæt.

De kan ikke se om en menu fungerer brugervenligt. Men de kan kigge efter indikatorer, og det er Google faktisk ret gode til.

Der var engang hvor SEO bestod i at lave gode nøgleord i sine meta-tags, lav link-sider osv. I dag er rådet til at rangere højt: Lav noget godt indhold, og pak det ind i pænt HTML. Så kommer resten af sig selv.
Gravatar #14 - XxXxX
23. jan. 2012 20:33
Nice, der findes ikke noget mere irriterende end sådan en stor bannerreklame i toppen mellem url linien og indholdet så man lige kører musen henover reklamen for at komme ned til teksten og så brager lortereklamen ud i højtalerne.

Nogen der har en ide til en god adblocker til ie9..

PS. Nej tak, jeg har ikke tænkt mig at skifte til (Indsæt andre browsere her)

PPS. Nej jeg mener ikke at simple-adblock er et godt bud, de vil have penge hvis man vil have blokeret mere end xx reklamer om dagen.

XxXxX
Gravatar #15 - Bachy
23. jan. 2012 20:35
Så vidt jeg forstod udfra debatten på, tror det var Version2, så er det ikke blot banneret i toppen de vurderer ud fra, men hele siden inden du scroller?
Gravatar #16 - mireigi
23. jan. 2012 22:20
RAGNAR0K (11) skrev:
OT: At tro usability er noget som Google rent faktisk kan vurdere ud fra html-kode er lidt vildt. Usability i form af hurtige loadingtider på sider og lave bounce-rates er kriterier som følges, men der er intet som tyder på at Google kan gætte sig frem til om menuer på siden osv. er brugervenlige.


Nej, ikke brugervenlige, men de kan vurdere om links i menuen er struktureret pænt efter emne og indbyrdes relevans. Jeg tænker også at det ikke er helt umuligt, at indekseringen kan tage højde for relevans søgning på selve sitet.
Gravatar #17 - Jakob Jakobsen
24. jan. 2012 05:03
Dejligt, så slipper vi måske for en del af de WOW-salgstråde.
Gravatar #18 - Kelrond
24. jan. 2012 21:38
Håber de på et tidspunkt åbner op for at man selv kan stille på de parametre til sin egen "MyGoogle", så man selv kunne få lov at vælge hvad der var vigtigt for en, og forhåbentlig få endnu mere personligt relevante resultater. Men ja, er nok kun sjovt for nørder.

#14 - Jo, en tab man har haft åben i lang tid med et flashbanner i bunden, der pludselig brager ud med lyd, fordi der er blevet indsat et banner der afspiller lyd per default. Happy hunting i 30+ faner når du ikke engang aner at lyden ikke er inden for skærmbilledet på nogen af de tabs du har åbne..! (heldigvis er der lavet extensions til at mute den slags i dag)
Gravatar #19 - christianhaugboelle
1. feb. 2012 20:25
Kan slet ikke se, at der skulle være en diskussion her?

Google er et online værktøj til at navigere rundt i hjemmesider på nettet og finde svar på de spørgsmål, du eventuelt måtte have...

Det er en TJENESTE, ikke noget du er TVUNGET til at bruge. Hvis du ikke kan lide, hvad de laver, så må du jo begynde at bruge Bing eller Yahoo i stedet!
Gravatar #20 - apkat
2. feb. 2012 09:13
Shit, så når man søger efter ekstrabladet på google så vil det være hit nummer 128378213 fordi de har så latterligt mange reklamer. Niiiice
Gravatar #21 - lordsasa
2. feb. 2012 11:02
Det er en fin måde at fjerne en masse unødvendige sider på.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login