mboost-dp1

Pixabay

Google vil lade dig blokere tracking på tværs af sider med Chrome

- Via engadget -

Google laver flere nye privacy-tiltag inklusiv muligheden for at blokere ‘cross-site tracking’.

Google afslørede for nyligt muligheden for automatisk sletning af aktivitets- og placerings-data – læs mere her.

Nu har de afsløret flere privacy-tiltag. Et af disse er muligheden for bedre at kontrollere tracking ved at skelne mellem single og multi-site cookies i Chrome. 

På denne måde vil man få muligheden for at slette de cookies, som sporer ens færden på tværs af sider i Chrome, men beholde relevante cookies som dem, der relaterer til ens login-oplysninger.

For at gøre dette vil Google bede web-udviklere om at afsløre, hvilke cookies som fungerer på tværs af sider.

Google har desuden planer om at begrænse såkaldt ‘fingerprinting’, der tracker brugere på flere måder end med cookies.

Derudover vil Google også være mere gennemskuelig, når det kommer til reklamer.

Det inkluderer muligheden for at installere en Chrome-udvidelse, der kan vise navne på de selskaber, som reklamerer på Googles sider og i samarbejde med Google, og denne add-on kan også vise, hvilke faktorer som afgør, at du ser lige netop de reklamer.

Et andet tiltag fra Google, er at Incognito mode nu også gælder selskabets Maps- og Search-tjenester.





Gå til bund
Gravatar #1 - Ni
8. maj 2019 11:08
Er det dybest set ikke et forsøg på at monopolisere markedet.

Det kunne godt lyde til, at Google vil være den eneste datakilde til en samlet brugeradfærd. De samler får jo data fra Chrome og er uafhængige af webtracking, fordi det er indbygget i browseren.

#FireFox #Privacy
Gravatar #2 - CBM
8. maj 2019 11:37
Ni (1) skrev:
Er det dybest set ikke et forsøg på at monopolisere markedet.

Det kunne godt lyde til, at Google vil være den eneste datakilde til en samlet brugeradfærd. De samler får jo data fra Chrome og er uafhængige af webtracking, fordi det er indbygget i browseren.

#FireFox #Privacy

100% enig

#FireFox #Privacy
Gravatar #3 - T_A
8. maj 2019 13:01
Ni (1) skrev:
Er det dybest set ikke et forsøg på at monopolisere markedet.

Det kunne godt lyde til, at Google vil være den eneste datakilde til en samlet brugeradfærd. De samler får jo data fra Chrome og er uafhængige af webtracking, fordi det er indbygget i browseren.

#FireFox #Privacy



Ja fuldstændig de lader som om det værner om vores privatliv men det gør bare at Google er de eneste som kan spore en brugers adfærd på tværs af alle sider og søgninger.

EU burde lave en general lovgivning omkring tracking af personer på nettet.
Gravatar #4 - Ufomekaniker
8. maj 2019 13:16
I lyder godt nok paranoide. Hvad har i at frygte?
Gravatar #5 - CBM
8. maj 2019 13:22
Ufomekaniker (4) skrev:
I lyder godt nok paranoide. Hvad har i at frygte?

Monopoler bl.a.
Gravatar #6 - DanNet
8. maj 2019 13:59
Jeg har kørt Brave browseren i et styk tid nu. Synes det fungerer bedre end Chrome og Firefox. (firefox focus til mobil er også godt nok, tror jeg )

https://brave.com/index/

#BraveTheFuture
Gravatar #7 - CBM
9. maj 2019 04:52
DanNet (6) skrev:
Jeg har kørt Brave browseren i et styk tid nu. Synes det fungerer bedre end Chrome og Firefox. (firefox focus til mobil er også godt nok, tror jeg )

https://brave.com/index/

#BraveTheFuture

Hvilken motor bruger den?, hvis det er chronium så bliver det et nej tak herfra

Gravatar #8 - larsp
9. maj 2019 07:02
DanNet (6) skrev:
Jeg har kørt Brave browseren i et styk tid nu. Synes det fungerer bedre end Chrome og Firefox.

Jeg gav brave et forsøg men et par manglende features ødelagde det for mig. Når man lukker en tab, ved en fejl, og bringer den til live igen (Ctrl+Shift+T), så er hele back historikken væk for den tab.

Har de fixet det?

Brave er baseret på Chrome(ium)
Gravatar #9 - T_A
9. maj 2019 07:55
Ufomekaniker (4) skrev:
I lyder godt nok paranoide. Hvad har i at frygte?


Mangel på et åbent internet og lige adgang for alle firmaer har vi at frygte.

Google har allerede så godt som monopol på søgning internettet via google.com og når de via chrome giver sig selv de facto eneret til at tilbyde personificerende reklamer så giver det dem næsten monopol på reklamer.

Jeg er som sådan ikke i mod forslaget, hvis det også gælder Google altså at de heller ikke via deres browser/google.com må indsamle data på tværs af hjemmesider.

Optimalt for brugerne ville det jo være hvis man f.eks. kunne installere en add-in i sin browser og via den kunne man leje sin internet profil til reklame udbydere, når man havde lyst.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login