mboost-dp1

Pixabay

Google til Trump: Huawei-telefoner uden Android truer den nationale sikkerhed

- Via The Verge -

Google har angiveligt argumenteret for, at det er dårligt for den nationale sikkerhed i USA, at Huawei ikke har adgang til Android.

Ifølge Financial Times, har Google talt med præsident Trumps regering for at overbevise dem om, at det er en trussel mod den nationale sikkerhed i USA, hvis Huaweis telefoner ikke kan bruge almindelig Android.

Hovedargumentet i den sammenhæng er, at hvis situationen fortsætter som nu, vil det få Huawei til at lave en hybrid-version af Android, der nemmere kan blive hacket af f.eks. Kina. 

Trumps handelsforbud mod Huawei blev, ifølge regeringen selv, lavet på baggrund af, at Huawei skulle udgøre en sikkerhedstrussel.

Det førte så imidlertid til, at selskaber som Google måtte droppe samarbejdet med den kinesiske producent. Siden har Huawei bekræftet, at de har deres eget styresystem klar i stedet for Android senere i år – læs mere her.

Det er formentlig dette styresystem, som Google mener vil være mere sårbart over for hacking end almindelig Android.

Googles argument holder dog ikke hele vejen, fordi Huaweis telefoner ikke er blevet solgt i USA i lang tid før forbuddet.

Her har Google muligvis i stedet argumenteret for, at manglende sikkerheder som Google Play Protect og Googles moderation af apps i Play-butikken kan føre til, at Huawei-telefoner verden over er mere usikre.

Det kan så være en trussel for USA, hvis amerikanere sender følsom data til en af disse telefoner.





Gå til bund
Gravatar #1 - ToFFo
7. jun. 2019 09:07
"Google til Trump: Huawei-telefoner uden Android truer den nationale sikkerhed"
Vi fjerner lige et par ord -> "Trump truer den nationale sikkerned".
Gravatar #2 - bentojensen
7. jun. 2019 10:50
Trump får da brudt det amerikanske monopol på at spionere på brugere i Vesten.
Kina havde nok ikke ventet det gik så hurtigt, da deres version af Android (ChinAndroid :-) ? ) ikke er klar endnu.
Gravatar #3 - CBM
7. jun. 2019 14:43
ROTFLMAO

LOL

Gravatar #4 - kblood
8. jun. 2019 09:15
Tjaa... men forhandlere i USA må vel så egentlig ikke sælge Huawei telefoner? Så man vil være nød til at importere dem igennem udenlandske forhandlere?

Men ja, jeg vil nu netop også mene at dette vil medføre at der komme konkurrence nu mod flere af nogle af de mest populære Amerikanske teknologier. ARM, Android og hvad Huawei ellers bliver nød til at finde alternativer til og der vil sikkert være en del virksomheder i østen der vælger at gøre det samme når først Huawei har gjort det, for at undgå at det samme sker for dem.
Gravatar #5 - CBM
8. jun. 2019 12:35
Ironisk at trump kommer til at redde os fra amerikansk teknologi terror
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login