mboost-dp1

Google Inc.

Google skal indskanne Italiens nationale værker

- Via BBC News - , redigeret af Emil , indsendt af BlackFalcon

I slutningen af december 2009 foreslog biblioteksdirektør Erland Kolding Nielsen fra Det Kongelige Bibliotek, at man overlod opgaven med at digitalisere bibliotekets værker til Google. Den idé har de også haft i Italien, og nu bliver den en realitet i støvlelandet.

Det danske forslag bundede i økonomi, idet biblioteksdirektøren anslog, det vil koste ca. 500 millioner kroner at indscanne de 1,6 millioner værker, biblioteket råder over. Samme årsag er gældende i Italien, hvor nedskæringer har ramt budgettet for digitalisering af kulturarven.

Aftalen med Google omfatter to italienske nationalbiblioteker, der tilsammen rummer omkring en million værker. Blandt værkerne finder man dokumenter fra Dante, Galileo og Machiavelli.

Da alle værker er fra før 1868, vil der ikke være nogen problemer med copyright, og de vil derfor alle kunne tilgås via Google Book Search.





Gå til bund
Gravatar #1 - vulpus
12. mar. 2010 10:19
Kan andre så også digitalisere bøgerne senere, eller får google så eneret på de digitale udgaver?
Gravatar #2 - Scapegoat
12. mar. 2010 10:30
Som jeg forstår det så er der ikke nogle som har rettigheder på materialet, som der også står. Men jo, de indscanninger som de foretager, tilhører selvfølgelig Google. Men der er ingen som afholder folk fra at scanne materialet igen. Materialet er jo offentligt tilgængeligt, hvis jeg ikke tager fejl.
Gravatar #3 - ghostface
12. mar. 2010 10:37
#2 nej det ved gud man ikke bare kan. Alle og enhver kan ikke bare valse ind og låne original dokumenter af Dante eller Galileo. Levetiden på de dokumenter vil falde drastisk. Konceptet med digitaliseringen er netop at alle kan have adgang til scanningen mens originalen bevares bedst muligt (og det er nu engang så mennesker, luft, lys og rystelser forekommer så tæt på 0 så muligt.

Jeg tror roligt vi kan regne med Italien får en digital kopi af samtlige scanninger når det er foretaget, det her er lige så meget et projekt google gerne vil have.
Gravatar #4 - David Munch
12. mar. 2010 11:02
Det ville være top nice det her.. Specielt for historikere. Italien er jo et af de største renæssance lande, så der er masser af guf at komme efter..
Gravatar #5 - bnm
12. mar. 2010 11:13
Og det i landet som har dømt chefer hos Google til fængselsstraf pga en video på youtube.
Gravatar #6 - decx
12. mar. 2010 11:27
Det kan ikke ske hurtigt nok, Google gør det sikkert gerne gratis eller billigt og da det er public domain så er det frit tilgængeligt efter indscanningen.

Kan kun se positive ting i forslaget - vores nationale arkiver er fuld af gamle interessante dokumenter, ikke at jeg nogensinde vil få tid til at se på det hele, men bare muligheden for at informationen er der giver jo forskere, historikere og selv Wikipedia editors adgang til masser a informationer og referencer (original dokumenter og ikke secondære og tertiære referencer).

Kirkebøger, gamle tinglysninger osv er jo også interessant i forbindelse med slægtforsking osv. Det ville da være nice til når jeg bliver gammel og det også bliver min hobby (åbenbart noget man bliver smittet af i 70 års aldren) og bare kunne google og lave et automatisk slægstræ med referencer osv.

Go go!
Gravatar #7 - Billy Blaze
12. mar. 2010 11:28
Det sørgelige er at vi i Danmark kan smide skattepenge afsted efter alt muligt latterligt. Men vi kan ikke engang finde penge til at digitalisere vores nationale værker. Foruden en fantastisk backup(de bliver jo ikke "brugt" af at blive set på), så ville det være fantastisk at kunne se dokumenterne online.
Gravatar #8 - snesman
12. mar. 2010 12:03
Captain Awesome (7) skrev:
Det sørgelige er at vi i Danmark kan smide skattepenge afsted efter alt muligt latterligt. Men vi kan ikke engang finde penge til at digitalisere vores nationale værker. Foruden en fantastisk backup(de bliver jo ikke "brugt" af at blive set på), så ville det være fantastisk at kunne se dokumenterne online.


Ja, det er nogle penge der bare skal findes. Det er jo kulturarven vi snakker om.
Gravatar #9 - HenrikH
12. mar. 2010 13:18
Hvis det er kultur, kan vi så ikke bruge licenspengene på det :-D
Gravatar #10 - bjerh
12. mar. 2010 17:34
Jeg syntes vi skal droppe det der kulturarvs-backup... Lad os istedet få en ekstra DR kanal eller to. Det virker mere fornuftigt. Folk vil jo alligevel hellere se tv!
Gravatar #11 - Billy Blaze
14. mar. 2010 13:08
7-9-13

Det er helt ligesom når man tager back-up :) (eller mangel på samme).
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login