mboost-dp1

Shutterstock

Google og Facebook idømmes bøde af Frankrig for at gøre det besværligt at afvise cookies

- Via The Verge -

Det franske datatilsyn Commission nationale informatique & libertés (CNIL) har givet en bøde til både Google (150 millioner Euro el. 1.1 milliarder kroner) og Facebook (60 millioner Euro el. 446 millioner kroner) for at gøre det for forvirrende for brugere at afvise cookies.

De to techgiganter har nu tre måneder til at ændre handlemåden i Frankrig, skriver The Verge.

Hvad angår Facebook, skal franske brugere først klikke på “Accepter cookies” for efterfølgende at få lov til at afvise cookies, hvilket ifølge CNIL skaber forvirring og får brugerne til at tro, at de ikke har noget valg i sagen.

Hos Google bemærker CNIL, at virksomhedens forskellige platformer, herunder YouTube, tillader brugere at acceptere alle cookies med blot et enkelt klik. Men for at afvise dem, skal de klikke sig igennem flere forskellige menupunkter. I så fald er det klart, at brugerne styres i en bestemt retning, som netop gavner Google, skriver The Verge.

CNIL vurderer, at Google og Facebook narrer deres brugere ved at implementere såkaldte “dark patterns”, hvor brugergrænsefladen gør brug af subtilt tvang til at skubbe brugeren i en bestemt retning. Med bøderne medfølger derfor kravet om at ændre i deres designs af cookie-grænseflader. Hvis ikke, risikerer de yderligere bøder på 100.000 Euro om dagen.

Gå til bund
Gravatar #1 - T_A
12. jan. 2022 11:43
Reglen burde være at det må ikke være mere svært at sige nej til cookies end Ja.
Så ikke det fis med at man kan sige "manage" og så skal fjerne en masse flueben.

Så må de lave en Yes/No/Manage.
Gravatar #2 - Ni
12. jan. 2022 12:01
De fleste glemmer, at de fleste hjemmesider har FB og/eller google i deres stack, så sporing er all-over, medmindre man køre lidt mere hardcore blokering, men det er alt for teknisk for den almindelig bruger.

Med andre ord, der er lang vej endnu og det er en misforståelse at koge det ned til cookies

Husk nu, anonyme data har ingen værdi, så fordi rækken er anonymiseret er data ikke anonymiseret.
Gravatar #3 - Claus Jørgensen
12. jan. 2022 14:01
Google's GDPR popover gør også at Google er fucking træls at bruge i Incognito mode nu om dage.

De gør det bevist for at irretere deres kunder. 100% dark patterns.

newz.dk har også et gigantisk gul banner hvis man har AdBlock enabled: https://i.imgur.com/Q1wifiX.png (pga. Google's "GDPR" løsning)

Men så igen, newz.dk er ejet af en reklamevirksomhed nu, så det er ikke overraskende.
Gravatar #4 - nwinther
12. jan. 2022 14:20
Kan vi ikke bare lave det sådan, at en browser indstilles til at sige ja til cookies, eller nej til cookies, så man ikke skal sige ja eller nej, hver eneste pisse gang, man er inde på en hjemmeside?
Gravatar #5 - AppleSheep
12. jan. 2022 14:55
nwinther (4) skrev:
Kan vi ikke bare lave det sådan, at en browser indstilles til at sige ja til cookies, eller nej til cookies, så man ikke skal sige ja eller nej, hver eneste pisse gang, man er inde på en hjemmeside?

Jo. Der er en browser add-on der hedder Hush der gør det du mangler, så vidt jeg husker.
Gravatar #6 - Claus Jørgensen
12. jan. 2022 15:46
nwinther (4) skrev:
Kan vi ikke bare lave det sådan, at en browser indstilles til at sige ja til cookies, eller nej til cookies, så man ikke skal sige ja eller nej, hver eneste pisse gang, man er inde på en hjemmeside?
Det ville være fantastisk, men problemet er jo at "cookies" er et bredt concept.

Cookies til at huske du at logged in? det er ok, og kræver faktisk IKKE en cookie/GDPR popup.

Desværre er reglerne skrevet af politikere uden nogen som helst teknisk indsigt.
Gravatar #7 - arne_v
12. jan. 2022 16:32
#4

Det er jo en praktisk workaround.

Men grundliggende er cookie reglerne totalt fubar.

Politikerne har en bekymring over cookies. Fair nok. Jeg er ikke overbevist om at fokus på den tekniske feature fremfor fokus på hvad den bliver brugt til er den rigtige tilgang. Men politikerne er valgte af befolkningen og træffer nogle beslutninger. Jeg kan godt respektere at de træffer beslutninger som jeg er uenige i.

Politikernes løsning er at kræve aktivt accept. Det er en fundamental fejl fordi noget i størrelsesordenen 95% of web brugerne ikke ved hvad en cookie er og hvordan de bruges. Og det bliver ikke bedre af at tilsagns reglerne tilsynladende gælder både funktionelle cookies og marketing tracking cookies. Det gør at web brugerne får hundredevis af cookie accept anmodninger som det store flertal ikke forstår hvad drejer sig om.

Så en velmenende bekymring med et forkert fokus og en katastrofal forkert løsning.

Og hvad er resultatet? Langt de fleste klikker ACCEPTER helt bevidstløst på alle web sider. Fordi ingen har tid til at læse alt det crap når man surfer på nettet.

Eller med andre ord: resultatet er blevet det stik modsatte af hvad politikerne havde håbet på.
Gravatar #8 - nwinther
13. jan. 2022 13:51
arne_v (7) skrev:

Og jeg vil mene, at de sidste 5% kun TROR de ved, hvad de drejer sig om.
Gravatar #9 - Ni
14. jan. 2022 09:02
#8 Der er også en del webudviklere, som ikke vil indse, at lagt de fleste cookie bruges til dataindsamling og at udvikleren tit ikke har styr på, hvordan deres stack finansieres og hvilke cookies, det genere eller også er de bare hamrende lige glade... Begge dele lugter langt væk af inkompetence.

En ting er sikkert, hvis man ikke får en regning for servicen i stack'en, så finansieres den ved at kneppe brugeren digitalt.

Googles og Facebooks overskud viser, hvor dårlig en forretning det er for forbrugeren. Tænk, hvis Dansk Supermarked skulle have den samme avance på mælken :-D
Gravatar #10 - arne_v
14. jan. 2022 13:49
#9

Cookies er en helt nødvendig del af de fleste web applikationer. Ingen synes at URL rewriting er sjovt at kode plus at det er et gabende sikkerhedshul.

Og med hensyn til tech stack, så er den typiske web applikation bygget op på diverse client side og server side open source libraries/frameworks. Og der er praktisk talt ingen af dem som bruger tracking cookies. Tracking cookies kommer ind når web site skal have reklame indtægter eller hvis der bruges tredie parts services (services <> kode).

Gravatar #11 - arne_v
14. jan. 2022 13:52
#9

Og hvis nogen mener at forbrugerne bliver snydt af FB, så vil jeg da anbefale dem at starte en reklamefri FB klon finanseret via et månedligt abonnement.
Gravatar #12 - brostenen
16. jan. 2022 17:30
Jeg har ikke haft FB siden 2014 og min browser er indstillet til at slette cookies ved nedluk. Jeg lukker min browser hver gang jeg er færdig med tre sites. Sååå.... Jeg ser ikke et issue i det.
Gravatar #13 - Claus Jørgensen
17. jan. 2022 10:29
brostenen (12) skrev:
Jeg har ikke haft FB siden 2014 og min browser er indstillet til at slette cookies ved nedluk. Jeg lukker min browser hver gang jeg er færdig med tre sites. Sååå.... Jeg ser ikke et issue i det.
Så du logger manuelt ind overalt?

What a waste of time
Gravatar #14 - brostenen
19. jan. 2022 10:11
Claus Jørgensen (13) skrev:
brostenen (12) skrev:
Jeg har ikke haft FB siden 2014 og min browser er indstillet til at slette cookies ved nedluk. Jeg lukker min browser hver gang jeg er færdig med tre sites. Sååå.... Jeg ser ikke et issue i det.
Så du logger manuelt ind overalt?

What a waste of time

Nej. Min browser slette cookies hver gang jeg lukker ned. Den sletter ikke mine passwords.
Gravatar #15 - Claus Jørgensen
19. jan. 2022 11:29
#14

Men du logger stadigvæk manuelt ind. Autocompletion er ikke det samme :p
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login