mboost-dp1

Google Inc.

Google Maps-opdatering: Find din bil og tjek parkometeret

- Via Hot Hardware -

Den seneste beta-opdatering til Google Maps giver mulighed for manuel placering af ens parkerede bil på kortet, så man let kan finde tilbage til køretøjet.

Med appen åben skal man klikke på den blå prik, der viser ens placering. Derefter åbnes en ny menu, hvor man kan vælge mere detaljerede oplysninger omkring parkeringen – for eksempel hvor længe man har betalt for at parkere, hvilken etage i et parkeringshus man har parkeret bilen på og mulighed for at tage et billede af placeringen. Det er også muligt at dele placeringen med en ven.

Det er dog kun muligt at placere én bil med funktionen. Så hvis man for eksempel skal på ferie og parkerer sin bil i lufthavnen, skal man ikke regne med at kunne bruge funktionen til både egen bil og lejebil på feriedestinationen.

Indtil videre er funktionen begrænset til seneste betaverison af Google Maps til Android (v9.49).





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login